Den professionsbaserede arbejdstidsaftale, som KL og DLF indgik i 2008, løste et skisma, som Danmarks Lærerforening havde stået i siden kommunaliseringen i 1993. I 1993 indgik parterne en aftale, der delte lærernes arbejde op i undervisning, forberedelse og "øvrig tid". Timer skulle tælles, og det gik ud over opfattelsen af lærerne som en stærk profession.

"Man skulle have en sikker registrering af arbejdstiden. Mange lærere ville gerne have det, fordi de mente, de arbejdede for meget. Så nu kunne man få det dokumenteret. Men timetælling er i modsætning til den professionelle tankegang, som lærerne gerne vil. Det her blev en blanding af en fagforeningstankegang og en professionstankegang", siger professor Jørgen Steen Madsen fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Siden 1993 forsøgte flere formænd for lærerne at komme tilbage på professionssporet, men det er først med arbejdstidsaftalen fra 2008 og med Anders Bondo Christensen som formand, at det efter Jørgen Steen Madsens vurdering er lykkedes at samle foreningen om en professionsaftale, der sikrer lærerne gode arbejdsvilkår.

"Jeg synes man med rette kan sige, at det er den aftale, der i hovedtrækkene kan være løsningen på det her problem for den næste generation. Selvfølgelig kan man justere hist og pist undervejs. Men aftalen i sin grundbasis kan løse mange af de problemer, som har været gennem tiden", siger Jørgen Steen Madsen.

Kun med to ben går det fremad

Opgør med regeltyranni Han mener, at aftalen først og fremmest tager opgøret med regeltyranniet, som både regeringen og oppositionen vil af med.

"Budskabet har været; slip de offentlig ansatte fri, så får man mest ud af dem. Hvis man skal tage det alvorligt, så er det ikke noget, der skal løses gennem rigide centrale aftale på Christiansborg eller ved de centrale overenskomstforhandlinger. Så er det noget, der skal laves lokalt i kommunerne. Det er dem, der ved, hvordan skolen skal udvikles i deres område. Det er det, som 2008-aftalen lægger op til. Det er virkelig dens stærke side", siger Jørgen Steen Madsen, som også mener, at de mange ønsker, som meningsdannere og politikere har til lærerne sagtens kan imødekommes af 2008-arbejdstidsaftalen.

"Man vil gerne have, at lærerne er mere på skolen. Mange af de her ting kunne man jo bare gøre med den her aftale - det kan man bare aftale lokalt", siger Jørgen Steen Madsen.

Han understreger, at det ikke var nemt at få lærerne til at gå over til den tankegang, og at der stadig er lærere, der tænker i den gamle centralistiske tankegang, men han roser Anders Bondo for at følge med tiden.

"Han profilerede sig ved at være imod Ny løn - men når det gælder lærernes arbejde, så var han virkelig professionsorienteret. Professionstankegangen blev styrket, så man kom igen til at gå "på to ben", og det har man fastholdt siden. Det kulminerede med den aftale i 2008".

Bondo: Aarhus arbejdstid bliver ikke landsdækkende

Fra arbejdsmangel til økonomisk krise Lærernes arbejdstid har gennem hele perioden kunne trække de store overskrifter i aviserne. Men Jørgen Steen Madsen mener,  baggrunden for den store opmærksomhed har ændret sig over årene.

"Arbejdsgiverne er hele tiden interesserede i, at lærerne har så mange konfrontationstimer som muligt. Det er klart, fordi det vil billiggøre undervisningen. Jeg tror ikke, at der er nogen politikere, der siger, at lærere laver for lidt. Der skal bare ændres på, hvad de laver".

Han mener, at argumentationen for, at lærerne skal undervise mere har ændret sig gennem årene.

"Tidligere var det oplagt, at lærerne skulle undervise mere, fordi der var stor mangel på arbejdskraft, men sådan er det ikke længere. Nu er det så et økonomisk pres, der gør, at man vil have lærerne til at være flere timer sammen med eleverne".