Gymnasielærernes arbejdstidsaftale var dårligt blevet trykt, før Anders Bondo blev spurgt af KL, hvad han mente om principperne i den. Han kunne med det samme afvise, at den vil løse noget som helst. "Det er slet ikke en aftale, der giver svaret på de udfordringer, der ligger i at planlægge et skoleår".

En aftale skal være et værktøj og give sikkerhed Gymnasielærernes aftale hører hjemme på det statslige arbejdsmarked, mens lærernes arbejdstidsaftale er på det kommunale. Arbejdsgiverne på de to områder har dog aftalt et tæt parløb og arbejdstidsaftaler er i spil på begge områder. Ifølge Anders Bondo skal en arbejdstidsaftale på skoleområdet tjene to formål: For det første skal den være et godt planlægningsredskab for skolelederne. "Det at planlægge et skoleår er noget helt andet, end man skal på andre arbejdspladser. Der er ikke andre steder, hvor man har 700 elevers undervisning bredt ud på klassetrin og fag, som skal planlægges for et helt år frem. Det lever den aftale på ingen måde op til". For det andet skal den give den enkelte medarbejder sikkerhed for at have en arbejdstid på 37 timer om ugen. Og den sikkerhed mener Anders Bondo ikke findes i gymnasielærernes aftale. "Vi ønsker på ingen måde et rigidt optællingssystem. Men det kan blive resultatet, hvis man ikke har den sikkerhed. Det var det skrækkelige bureaukrati, vi ville væk fra med vores nuværende aftale. I stedet for en garanti med en 37 timers arbejdsuge, så aftalte vi sammen med KL en undervisningsmængde. Når man har undervist så mange timer, så har man et fuldtidsjob. Hvis man fjerner den, så kan vi ikke levere den store fleksibilitet, vi har i dag" Anders Bondo tror, at man meget nemt på gymnasieområdet kan ende i alle mulige begrænsninger for at beskytte lærerne, når man ikke har den overordnede sikkerhed. "Og det er ikke det, vi har brug for i en at fleksibel, dynamisk undervisningssituation, som vi skal have i skolen".

DLF: Vi sælger ikke lærernes arbejdstid

Det er ikke måden at lave gode friskoler Gymnasielærernes arbejdstid er afgjort, mens friskolelærernes og underviserne på sosu-skolernes skæbne bliver afgjort inden for de nærmeste fire uger, fordi de også hører til på det statslige område. Danmarks Lærerforening følger det statslige område tæt, da foreningen også har medlemmer på de private gymnasieskolers grundskoleafdelinger og på sosu-skolerne. "Det er da klart, at når Moderniseringsstyrelsen har indgået sådan en aftale med AC om gymnasielærernes arbejdstid, så vil det formentlig være noget i samme stil, vi vil møde. Derfor må vi ud og forklare, er det her er ikke svaret på, hvordan man laver en god friskole eller privatskoler, hvor det i den grad er lærernes engagement, der driver de skoler", siger Anders Bondo. Han håber, at Friskoleforeningen og de øvrige skoleforeninger også vil råbe vagt i gevær, fordi det i sidste ende er dem, der står med ansvaret for kvaliteten af undervisningen. Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse har på et møde i denne uge gennemgået den nuværende aftale for underviserne på sosu-skolerne, og Anders Bondo håber, at man vil kunne bibeholde den sikkerhed, der ligger i aftalen. "Vi vil stadig argumentere for i den kommende aftale på sosu-området, at man har sikkerhed for at kunne løse opgaven kvalificeret. Vi synes jo, vi havde brug for forbedringer, for eksempel i forhold til, at mange af lærerne på sosu-skolerne oplever, at deres arbejdsopgaver er enormt koncentreret på forholdsvis få uger. Men det er bestemt ikke noget, GL-aftalen hjælper på.

Vil gymnasielærernes aftale få indflydelse på forhandlingerne på folkeskoleområdet?

"Det er klart, at nu har vi nærlæst aftalen, og det har KL uden tvivl også. Der har været et tæt samarbejde mellem moderniseringsstyrelsen, finansministeren og KL, så jeg kan da frygte, at KL føler sig presset til at præsentere noget for os, som tager udgangspunkt i aftalen for gymnasielærerne. Men så må vi jo forklare dem, at det ikke er svaret på folkeskolens udfordringer. Og jeg håber da også, at KL er klar til at sige, at de vil have en aftale, der giver en god folkeskole og ikke lade sig diktere af, hvad nogle meget, meget langt væk fra virkeligheden ude i folkeskolens daglighed har fået af gode ideer. Det er rigtig dumt, hvis man prøver at presse en aftale ned over gymnasiet og for den sags skyld også folkeskolen, som man ikke tror på virker, og som ikke giver dynamik, begejstring og engagement".

Står folkeskolelærerne dårligere på grund af GL's aftale? "Vi må konstatere, at den her aftale ikke er det svar, vi ønsker i forhold til en kommende arbejdstidsaftale. Og i og med at arbejdsgiverne formentlig vil læne sig op af den, så møder vi formentlig arbejdsgivere med et forkert udgang, og det er i hvert fald ikke en fordel".