"Man må forberede sig så godt og grundigt man kan, inden for den tid man har", sagde sekretariatschef Ivan Jespersen, da han gennemgik det forståelsespapir, som danner en ramme om lærernes arbejdstid i København næste skoleår.

Enighed om lærernes arbejdstid i København

Tillidsrepræsentanter, suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter fyldte salen på Peder Lykke Skolen på Amager. De lyttede til, hvordan parterne er blevet enige om, at lærerne arbejder 1680 timer om året uafhængigt af, hvordan helligdagene falder. Det sikrer mod, at antallet af stillinger på skolerne svinger fra år til år. Der er også enighed om, at lærerne skal have en fast mødeplan for mindst 37 timer om ugen - timerne kan eksempelvis være placeret mandag-torsdag 7.45 til 15.30 og fredag fra 7.45 til 13.45.

Derudover er der 200 arbejdstimer, som hver enkelt lærer må registrere sin brug af. Når københavnerlærernenes sommeruniversitet,  1. maj, grundlovsdag, en planlagt dag til opstart af skoleåret og en eventuel sjette ferieuge regnes med, har den enkelte lærer 107,5 time tilbage i løbet af et år til opgaver som eksempelvis forældremøder, møder med andre personalegrupper, skolebestyrelsesmøder, lejrskoler og forberedelse, som ikke kan rummes inden for de 37 skemalagte timer. 

"Det er vigtigt, at der føres regnskab med det. Der er ikke lagt op til, at I skal lave mere derhjemme", lød budskabet fra sekretariatschefen.

I forståelsespapiret står, at lærere maksimalt kan arbejde 45 timer om ugen (undtaget ved lejrskoler), og at en lærer maksimalt kan have 28 ugentlige undervisningslektioner à 45 minutter. Skolelederen skal give lærerne en fast plan for skoleuger med 37 timer, hvor læreren ved, hvilke opgaver, der forventes løst samt en oversigt over opgaver, som forventes løst i den resterende arbejdstid.

Nyt forhandlingssprog Formand for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg er ret tilfreds med, at det i forståelsespapiret er lykkedes at sikre tillidsrepræsentant, suppleant og arbejdsmiljørepræsentant 330 timer om året til deling.

"Jeg er ikke begejstret, men jeg er tilfreds med, at vi har nået en fælles forståelse", sagde Jan Trojaborg.  "Det her regulerer ikke alt, men vi har siddet sammen og diskuteret tingene. Vi har været langt fra hinanden. Men diskussionerne betyder, at vi fremover har en fælles forståelse".

Han fortalte også de tillidsvalgte, at de med fordel kan bruge et helt nyt sprog, når de i fremtiden skal snakke med skolelederne. 

"Det hedder ikke en aftale - det hedder en fælles forståelse. Vi må ikke snakke om tid - det handler om at løse opgaver. Det er heller ikke en god idé at snakke om at nedprioritere, det hedder omlægge. Men det er klart, at når vi skal undervise mere, er der noget andet, som vi ikke skal lave", sagde Jan Trojaborg. 

Mental ændring Tillidsrepræsentant og suppleant fra Katrinedals Skole i Vanløse mener begge, at skolerne og lærerne står foran store udfordringer med ny arbejdstid og folkeskolereform næste skoleår.

"Det gør en stor forskel, at den tid, jeg nu bruger hjemme skal bruges på skolen. Det kræver en mental ændring. Jeg forbereder mig for eksempel altid om søndagen, så der får jeg en dag, som jeg kan bruge til andet end arbejde", siger Elisabeth Sørensen.

"Hvis projektet lykkes, så al arbejdstid bliver placeret mandag til fredag, bliver min arbejdsuge kortere. Det kan blive en fordel for mig. Men jeg er ikke sikker på, at det er godt for undervisningen. Vi skal kunne holde det arbejde ud, som vi kan nå at levere. Hvis vi alligevel arbejder aftener og weekender for at være forberedt, så er det jo ikke lykkedes", siger tillidsrepræsentantsuppleanten.

Tillidsrepræsentant Kirsten Kubstrup tror også, hun får mere tid. Men prøveskemaet, som de tillidsvalgte bliver præsenteret for på mødet, tror hun ikke på.

"Det der med at gå tidligt fredag, det er no go. For der skal man jo virkelig forberede mandag og hele den næste uge", siger Kirsten Kubstrup.

Lærere med småbørn frygter 42 timers skoleuge

Hun er meget interesseret i, hvilken betydning den understøttende undervisning får for hendes arbejde.

"Halvdelen af timerne står pædagoger for, og den anden halvdel er det os. Jeg tror, det ender med, at de fleste understøttende timer i indskolingen læses af pædagoger, mens det bliver lærere i overbygningen. Jeg underviser i indskolingen. Hvordan sikrer jeg, at det pædagogen gør, er understøttende? Skal jeg holde møder med pædagogen? Hvordan får jeg tid til det?", spørger Kirsten Kubstrup. 

Aldersreduktion og deltid presser I spørgetiden er der mange spørgsmål til ledelsen i Københavns Lærerforening. Én vil vide, hvordan man kan holde pauser i løbet af en arbejdsdag på 7,4 timer.

"Arbejdstiden regnes fra det øjeblik, du møder, til du går fra arbejdspladsen. Der kommer naturlige pauser. Du kan gå på toilettet, og du kan have op til 29 minutters frokostpause", svarede Ivan Jespersen.

Andre er interesserede i, hvordan lærere med aldersreduktion eller deltidsansættelse kan være sikre på, at de får færre opgaver end kollegerne.

Svaret er, at det er meget svært. "De kan jo i virkeligheden bare have færre af de resterende timer. Og det skal være beskrevet, hvad der skal laves i de resterende timer", lød svaret.

Hvad med et forældremøde - hvor lang tid skal vi bruge på det? spørger én.

"Et forældremøde tager så lang tid, som det altid har gjort. Hvis I har undervisning til 15.30 og så et forældremøde fra 19.00-21-00, så er I på arbejde fra 7.45-21.15 - I skal jo også rydde lidt op og få forældrene ud. I har sikkert en lille pause inden mødet, hvor I spiser lidt aftensmad, og I når sikkert også at forberede jer og andre opgaver i løbet af eftermiddagen. Men det skal registreres, at I har arbejdet i alle timerne", lød svaret fra Ivan Jespersen.