Skolelederne skal blive bedre til at fordele tiden til forberedelse retfærdigt mellem lærerne, og så skal lederne også tage ansvar for at hjælpe lærerne med at sænke ambitionerne. Sådan lyder det fra formand for Haderslev Lærerkreds Bent Øxenberg Hansen.

Han præsenterer i dag forvaltningen for resultaterne af kredsens undersøgelse af arbejdsmiljøet blandt lærerne.

"Der skal ændres på rammerne og forudsætningerne. Skolelederne skal sætte sig ned med den enkelte medarbejder og have en dialog om forberedelsen. Det står der i overenskomsten, men det har ikke fungeret i Haderslev Kommune", siger Bent Øxenberg.

KL: Skolelederne har pligt til at opgøre arbejdstiden

Formand for skolelederne i Haderslev og skoleleder på Sønder Otting Skole Karsten Rudbeck Jessen kan ikke tale for alle, men udtaler sig ud fra erfaringerne fra hans egen skole. Han mener, skolen er på rette vej.

"Vi har individuelle samtaler i stor udstrækning, men vi er ikke nået hele vejen rundt. Vi har fået pædagogiske afdelingsledere, og det er dem, der tager samtalerne, for de er tættere på lærerne. Jeg kan se mange gode tegn, men vi kan sagtens blive bedre til det", siger han.

På skolen er der også nedsat et OK15-udvalg, hvor medarbejderrepræsentanter sammen med ledelsen løbende ser på, hvordan det går.

"Vi får hele tiden snakket om, hvad er betydningsfuldt lige nu. Vi er blevet bedre til at have fingeren på pulsen", siger skolelederen.

Hver sjette lærer har været til lægen pågrund af stress

Lærerkredsens undersøgelse viser, at 17 procent af lærerne i Haderslev har besøgt lægen på grund af arbejdsbetinget stress i år. 12 procent har været sygemeldt. Sidste år var det hver femte, som havde været forbi lægen, men tallet har været rimeligt konstant de sidste fire år, fortæller Bent Øxenberg. Han mener, at tallene stadig kalder på handling fra kommunalpolitikerne.  

"Det er ikke de samme mennesker i de fire år. Det er nye folk, der har været til lægen, så på den måde er det bekymrende, at det er konstant", mener kredsformanden.

En femtedel af lærerne har været til lægen med stress

Lederne skal tage ansvar

Sidste år tilførte Haderslev Kommune 25 millioner til skolerne for at lette presset, og lærerne har i år fået mindre undervisningstid end sidste år. Haderslev Lærerkreds arbejder stadig for at få bedre rammer på skolerne.

Haderslev afsætter 25 millioner til at lette byrden på skolerne

"Men vi bliver også nødt til at sige, hvad vi kan gøre inden for de rammer, der er, for at så få som muligt rammes af arbejdsbetinget stress. Noget af det som lederne ikke har været gode nok til er at lave en retfærdig fordeling af arbejdet. De skal tage en snak med den enkelte om, hvor udfordringerne er. Der kan være nogle der har meget undervisning og en masse opgaver omkring undervisningen, og så er der nogle der bare har undervisning", siger Bent Øxenberg.

Han har på sin egen skole lavet en optælling af, hvordan forberedelsestiden er fordelt blandt lærerne.

"Selv om de havde lige meget undervisning, så svingede tiden til forberedelse mellem otte og femten timer, fordi det er forskelligt, hvad lærerne har af andre opgaver som eksempelvis klasselærerfunktion og tilsyn. Lederen skal være bedre til at tage de individuelle hensyn, der er nødvendige. Det er de ikke gode nok til. Vi har haft virkelig store problemer med at få den reelle dialog om forberedelsen".

For Karsten Rudbeck Jessen er det vigtigt, at forberedelsestiden bliver fordelt retfærdigt.

"Hvis man løser andre opgaver, så skal man også have reduktion i undervisningstiden", siger han og fortsætter; "Det handler ikke bare om, at man snakker en gang sammen om året. Det er vigtigt, vi har samarbejdet løbende. Vi skal have skabt en kultur, hvor man ser på, hvordan lærernes tid hænger sammen i forhold til de opgaver, de har".

Lærere og ledere skal prioritere benhårdt

Bent Øxenberg mener, at lederne også skal blive bedre til at hjælpe læreren med at sænke ambitionsniveauet.  

"Lederen skal også sige til den enkelte lærer; der er ikke flere resurser. Du bliver nødt til at nedsætte dit ambitionsniveau. Det kan tage et åg væk fra lærerne, når det er lederen, der siger det. Og det kan gøres meget konkret eksempelvis ved at sige, at det er ikke 8 stile, du skal rette, men kun 3".

Karsten Rubeck Jessen er enig i, at de nuværende rammer kræver benhårde prioriteringer.

"Vi skal blive meget skarpere på at prioritere opgaver.  Der har vi som ledelse et stort ansvar".  

Inklusion presser undervisningen

Undersøgelsen af lærernes arbejdsmiljø viser, at inklusion også presser lærerne i hverdagen. 71 procent af lærerne, mener at inklusionen har en negativ eller meget negativ betydning for undervisningen. 89 procent vurderer, at de i mindre grad eller slet ikke har de nødvendige resurser eller støttefunktioner til at inkludere i undervisningen. 63 procent mangler opbakning fra ledelsen til inklusionsopgaven.

"Det er vigtigt, at pointere, at lærerne synes at det er vigtigt at inkludere, så mange elever i almenklassen som muligt, men det kræver, at der følger hænder med. Det er naivt, at tro, at man man kan inkludere, uden at det koster. Man skal ikke spare på de elever, der i forvejen har brug for al den støtte, der kan gives", lyder det fra Bent Øxenberg.

Hans råd til politikerne er, at der skal findes flere penge. Men han mener også, at meget kan gøres uden penge. Hvis Lektiehjælpen igen blev frivillig, eller hvis man lokalt besluttede at lave den understøttende undervisning om til timer med to voksne, som loven åbner op for".