En femtedel af Haderslev-lærerne har været til lægen med stress
Hver femte lærer i Haderslev Kommune har inden for det seneste år været til læge på grund af arbejdsbetinget stress. Det fremgår af en trivselsundersøgelse fra Haderslev Lærerforening. Kommunen har øget undervisningsmængden per lærer markant i år.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Undersøgelsen bekræfter de store bekymringer, Haderslev Lærerkreds havde før sommerferien, inden skolereformen og en tilhørende voldsom ændring af arbejdsvilkårene blev sat i søen. Haderslev Kommune øgede undervisningsmængden noget mere end andre kommuner. Fra cirka 680 årlige undervisningstimer til 850 årlige undervisningstimer. En stigning på 25 procent. Forældremøder, forældresamtaler, elevplaner, klassearrangementer osv. er der ikke skåret på, så det eneste område, der har fået markant mindre tid, er forberedelsen af undervisningen", siger kredsformand Bent Hansen i en pressemeddelelse.
I undersøgelsen er Haderslev-lærerne blevet bedt om at forholde sig til arbejdsrelateret stress, og de er blevet gjort opmærksomme på, at stress ikke må forveksles med travlhed. På spørgsmålet "Har du indenfor de seneste 12 måneder haft perioder, hvor du har følt dig stresset på grund af dit arbejde", svarer 84 procent ja. I 2012 var tallet knap 72 procent og sidste år godt 77 procent.
"Har du inden for de sidste 12 måneder været hos lægen for at tale om arbejdsbetinget stress?", er lærerne også blevet spurgt, og her svarer 20 procent ja. Tallet i 2012 var 16 procent og sidste år 18 procent. Hver femte på grund af stress - "helt uacceptabelt", siger Bent Hansen.
86 procent af Haderslev-lærerne oplever, at mulighederne er blevet dårligere for at levere en tilfredsstillende kvalitet i undervisningen, og 88 procent svarer tilsvarende, at de er blevet dårligere med hensyn til at have tilstrækkelig tid til at forberede og efterbehandle undervisningen. Kun én procent oplever, at mulighederne er blevet bedre.
Mere lærebogsundervisning
73 procent af lærerne konstaterer, at der er blevet mere lærebogsundervisning og mindre undervisningsdifferentiering. 63 procent af lærerne fortæller, at en af konsekvenserne er færre skriftlige opgaver til eleverne, og 70 procent fortæller, at mulighederne for forældresamarbejde er blevet dårligere.
Inklusionen udfordrer fortsat
Af de 241 lærere i undersøgelsen, som underviser i den almene folkeskole, har 136 af dem børn med særlige behov inkluderet i klassen. De er blevet spurgt: "I hvilken grad vurderer du, at du har de nødvendige støttemuligheder/resurser til at inkludere elever i undervisningen?" 89 procent svarer, at det har de slet ikke eller i mindre grad.
Haderslev-lærere: Inklusion giver problemer
