Når skolerne åbner efter sommerferien, gælder der som følge af arbejdstidsloven, Lov 409, også andre regler for lærernes løn. I dag er diverse løntillæg, herunder undervisningstillægget, i de fleste kommuner slået sammen, og der er indgået en lokal aftale om lønmidlerne som en del af den lokale arbejdstidsaftale. Men da arbejdstidsaftalerne som bekendt afskaffes med den nye lov, så skal undervisningstillægget igen udbetales separat.

"Isoleret set er det en god nyhed for lærerne. Den udbetalte løn, som lærerne får, vil gennemsnitligt set blive højere, når nu undervisningstimetallet stiger gennemsnitligt for den enkelte lærer. Men når jeg siger isoleret set, er det fordi, vi er mange, der er bekymret over, at man bare skruer op for undervisningstimetallet, så der er mindre del af arbejdstiden til forberedelse", siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening.

Kan holde timetallet nede

Men undervisningstillægget vil helt sikkert påvirke, hvor højt kommuner og skoleledere sætter  undervisningstimetallet, tilføjer konsulent på DLF's kontor for overenskomst og forhandling Allan Sørensen. Jo flere timer, man beder lærerne undervise, jo dyrere. For de første 299 årlige undervisningstimer får lærerne ikke noget løntillæg, men herefter udløser hver eneste undervisningstime et tillæg på 34 kroner. I KL's budgetvejledning regnes der med et gennemsnitligt antal undervisningstimer på 733 pr. lærer. Når en lærer imidlertid op på mere end 750 klokketimers undervisning om året, så får han eller hun udbetalt et tillæg på 107 kroner. Ifølge arbejdstidsloven udbetales undervisningstillægget i henhold til 'det udvidede undervisningsbegreb', hvilket vil sige at lærerne vil få tillæg for alle aktiviteter, hvor de er sammen med eleverne, bortset fra tilsynet i elevernes frikvarterer.

Tåbeligt administrativt apparat

Gordon Ørskov Madsen forudser, at kommuner og skoleledere får en kæmpe opgave med at registrere lærernes undervisningstimetal.

"Dels så skal man planlægge et undervisningstimetal for den enkelte lærer, dividere med 12 og udbetale et tillæg for det planlagte undervisningstimetal hver måned. Derudover skal man have registreret hver enkel undervisningstime, som læreren rent faktisk præsterer, sådan at man hen mod slutningen af året kan justere undervisningstillægget", siger han og giver et eksempel:

"Hvis jeg som lærer skal undervise mere end det, der er planlagt, hvis jeg fx får en ekstra undervisningstime eller skal deltage i nogle aktiviteter med eleverne i den understøttende undervisning, som ikke var planlagt, så skal det registreres, og så skal det efterbetales".

Gordon Ørskov Madsen påpeger, at en af pointerne ved at indbygge undervisningstillægget i nogle faste lokale tillæg var, at det forenklede administrationen.

"Men det er slut nu. Nu bliver det et stort administrativt apparat som kommuner og skoleledere skal stå med, og jeg siger bare held og lykke med det. Jeg synes, det er tåbeligt. Men det er sådan,  de har ønsket det, og det er så sådan, de får det", siger han og tilføjer:   

"Men så længe vi ikke har nogen aftaler, er undervisningstillægget vigtigt for at dæmpe arbejdsgivernes iver efter at fylde stadig flere undervisningstimer på."

995 mio. til lærerne

Når undervisningstillægget trækkes ud af det samlede lokale tillæg, vil der på landsplan restere flere hundrede millioner kroner i såkaldte lokale lønmidler årligt. En del af disse er bundet i lokalaftaler, der ikke er opsagt med Lov 409, fx kvalifikationsløn for at have en pædagogisk diplomuddannelse  eller tillæg for TR-funktionen. De lokale lønmidler eksklusiv undervisningstillæg, arbejdstidsbestemte tillæg og akkordtillæg mv. udgør 995 millioner. Allan Sørensen understreger i den sammenhæng, at det står i loven, at den lokale lønpulje skal genanvendes til lærere og børnehaveklasseledere.

"Der står ikke, at de 'bør anvendes'. Men at de 'anvendes'. Ergo skal de anvendes", siger han og forklarer, at kommuner og kredse er lovmæssigt forpligtiget til at få aftalt, hvad de lokale midler skal bruges til. Også Gordon Ørskov Madsen betoner vigtigheden af, at man indgår en lokal lønaftale, der med hans ord "genbruger" de mange penge, der er tilbage efter, at undervisningstillægget er trukket fra.

"Man kunne fx genbruge lønmidlerne som betaling for at arbejde i selvstyrende team eller til implementering af den nye folkeskolelov. Man kan selvfølgelig spørge: Hvordan kan man være selvstyrende, når man er sat under administration? Men mange har jo i dag lokale aftaler om selvstyrende team ,og skal man fortsætte med at arbejde sådan efter august 14, så skal der indgås en ny lokal lønaftale om det selvstyrende team. Det er også en forpligtigelse, de lokale parter har", siger han.

Der er endnu ikke indgået lokale lønaftaler i nogen kommuner, men Gordon Ørskov Madsen skyder på, at forhandlingerne de fleste steder begynder nu og er færdige i løbet af to-tre måneder.

"De fleste steder har man taget fat på arbejdstidsdrøftelserne først og forsøgt at nå frem til nogle fælles forståelser om, hvordan man implementerer arbejdstidsloven", siger han. Derefter kommer så løndrøftelserne.

DLF arbejder på et brev til kredsene med ideer og eksempler på, hvordan man kan genanvende de lokale lønmidler. Det vil være klar i løbet af de kommende uger, lover Gordon Ørskov Madsen.

Højt weekendtillæg: I praksis ikke stor betydning

Lov 409 indfører nogle nye ulempegodtgørelser. I weekender og på søgnehelligdage bliver den tid, en lærer arbejder, tillagt 50 procent, så fem timers arbejde en lørdag tæller som 7,5 time. For arbejde efter klokken 17 stiger timetillægget fra 25 kroner til omkring 50 - det samme  får man ekstra for arbejde i weekenden. Men det er svært at vide, hvilken betydning, det vil have for lærernes løncheck.

"Vi ved ikke, hvor mange arbejdstimer, der bliver placeret efter klokken 17 og i weekenden. Hvis man i kommunerne og ude på skolerne er gode til at planlægge og placere alle arbejdstimer før klokken 17, så vil der ikke skulle udbetales ret meget. Jeg tror ikke, det er de store penge, der ligger her", siger Gordon Ørskov Madsen. Kun i forbindelse med lejrskoler kan tillægget få betydning.

"Det er derimod på undervisningstillægget, at nogle lærere vil kunne mærke en forskel, og det er også her, at den store administrative opgave ligger for kommuner og skoleledere", gentager Gordon Ørskov Madsen.