Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
6.-klasserne på Hvide Sande Skole arbejder med spil i håndværk og design og idræt i øjeblikket, og et par elever har konstrueret et spil, hvor de skal slå til en bold med forskellige ting.
En pige har lavet en hockeystav med buer i begge ender, men den skal skæres tyndere i bunden, og det har hun brug for sin lærer Aage Ottosens hjælp til.
Han går med staven til rundsaven, som står i et tilstødende lokale med vindue, så han stadig kan holde opsyn med eleverne, og skærer den til i rundsaven.
"Jeg bruger en fremfører med højre hånd til at skubbe, og så holder jeg den helt let til med venstre hånd for at holde den ind imod. Og et splitsekund efter hænger min venstre hånds tommelfinger i laser, og pegefingeren er heller ikke køn. Jeg opfattede ikke, hvad der skete, fra jeg stod med klodsen og til, at jeg stod med en hånd, der så ret træls ud", fortæller Aage Ottosen om det voldsomme uheld.
I situationen var han sikker på, at der var så meget materiale mellem, at det ikke ville ske, men efterfølgende tænker han, at staven har buet så meget, at den er kilet og slået rundt, så klodsen har taget ved hans hånd og skubbet den ind i klingen.
"Det blødte ikke rigtigt, så jeg kunne selv slukke for maskinen, tage et viskestykke om og jage eleverne ud af lokalet. Heldigvis var der ikke nogen, der stod og kiggede med. Det får de ellers tit lov til i sikker afstand af maskinen. Men de skulle jo nødigt blive for forskrækkede, så jeg gik selv de 100 meter over til kontoret for at få hjælp", fortæller han.
Dér blev han til gengæld lidt bleg, da bedøvelsen fra slaget fortog sig efter 5-7 minutter - og han blev hentet med ambulance.
Kun 1 procent i sløjdlokalet
Ulykker på skoler er heldigvis ikke hverdag.
Ifølge Danmarks Lærerforenings opgørelser har der gennemsnitligt være 189 afsluttede sager om ulykker på skoler i deres regi mellem 2012 og 2020.
Derudover ligger en del ulykker, som aldrig bliver anmeldt eller som bliver behandlet i lærerforeningens lokale kredse, fordi de alene drejer sig om behandlingsudgifter.
Ud af ulykkerne er det meget få, der foregår i sløjdlokalet. Ifølge DLF's opgørelse tegner sløjdskader sig for én procent af det samlede antal skade fra 2018-2020. Til sammenligning foregår 10 procent af ulykkerne i idræt. Resten af skaderne er enten uheld eller elever, der forsætligt eller uforsætligt har skadet en lærer.
Flere lærere rejser erstatningssager mod elever efter vold i skolen
Det betyder dog ikke, at man ikke skal tage risikoen i håndværk og design alvorligt, hvilket Aage Ottosens sag tydeligt viser.
Han er 54 år og har været lærer i ni år. Inden da har han arbejdet som landmand.
Da han tog læreruddannelsen, valgte han matematik og natur/teknologi, og selv om han bestemt elsker at arbejde kreativt med hænderne valgte han ikke "det misfoster af et fag", som han kalder materiel design, som dengang var muligheden på læreruddannelsen.
Men da han for to år siden blev tilbudt at undervise i faget, fik han også mulighed for at tage håndværk og design som efteruddannelse.
"Det var kanon. Og jeg fik også sikkerhedskursus. Det stillede jeg som krav om, da jeg skulle have faget. Jeg har jo altid været vant til at arbejde med maskiner, så sikkerheden skal være i orden. Alt andet ville være hul i hovedet".
Han har mistet det yderste led af tommel- og pegefinger, og et snit hen over ringfingeren fik blotlagt scenen, så måske bliver den stiv.
Han blev kørt i ambulance til skadestuen og fik lagt en kæmpe forbinding. Ulykken blev også med det samme anmeldt som arbejdsskade til politi og arbejdstilsyn.
"Når sådan noget sker, skal det gennem hele rumlen. Men alt ser ud til at have været i orden. Det synes jeg også er vigtigt, når man står i det. At vide, at alle de formelle ting er i orden. Hvis der havde været fejl på noget, eller jeg ikke havde haft uddannelsen, så ville skolen jo have fået en bøde. Her var alt i orden. Og alligevel kan det altså gå galt. Det er lidt som at køre ud på sort is, bagefter kan man tænke, at man ikke skulle være kørt så hurtigt, men jeg tror mange af os har gjort noget lignende, uden at det er gået galt. Det kan altid gå galt, men når uddannelse og materialer er i orden, skærmer det for det meste".
Sikkerhed er alfa og omega
I Den Faglige Forening Håndværk og Design understreger man også vigtigheden af, at håndværk og designlærerne har sikkerhedskursus.
"Det er alfa og omega at have det. Hvis de ikke får det i løbet af uddannelsen, så skal skolerne sørge for, at de får det. Maskinerne er ikke farlige, hvis man kender dem. Det samme gælder overfladebehandlinger og koder på blødgørere. Men man skal altså vide, hvad man har med at gøre. Ellers kan det gå rigtigt galt", understreger Jørgen Mogensen, som er aktivt medlem af foreningens 'Udvalg for Sikkerhed - Materialer - Lokaler' og selv har undervist i faget i 44 år og været fagkonsulent i 7 år.
Hvad skal man lære - om maskiner???
"Når jeg har været rundt og kigge på forskellige skolers lokaler, så er der ikke noget, der i sig selv er farligt, hvis man ved, hvad man skal tage højde for. Ulykkerne sker som regel ved fejltagelser, eller fordi man skal skynde sig eller har for meget om ørerne. Det svarer til, at du skærer dig med en kniv i køkkenet. Det ved man jo også godt, at man ikke skal. Men man skal ikke være forskrækket over at komme til skade. Det gør man også, når man leger, og man skal jo ikke holde op med at lege af den grund".
Han peger også på fagets 'bibel'. 'Når Klokken ringer', hvor man kan finde svar på mange spørgsmål om sikkerhed i håndværk og design.
"Når klokken ringer" - nu opdateret til håndværk og design