Privatansatte får i gennemsnit personalegoder for knap 300 kroner om året. Statsansatte får for 18 kroner. Kommunalt ansatte får stort set ingenting. Det viser tal fra Skatteministeriet, som en arbejdsgruppe fra FTF har analyseret og sammenholdt med tal fra Danmarks Statistik.

Og oven i skævheden ligger gaver fra kunder og leverandører og skattefri frynsegoder, som ikke figurerer i lønstatistikkerne.

Årsagen til den store forskel skal ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Jørgen Steen Madsen findes i, at offentligt ansatte skal være ubestikkelige.

»Det er, fordi man tænker på korruption. Offentligt ansatte skal være fuldstændig ubestikkelige. Fryns er ikke noget fordækt, men det gør det mindre synligt, hvad vedkommende egentlig modtager, så for at opretholde ubestikkeligheden må embedsmanden ikke modtage gaver. Man skal kunne leve af sin løn«, siger han.

Mange offentligt ansatte må slet ikke modtage gaver, men reglerne er forskellige fra kommune til kommune. Så nogle steder må en lærer intet modtage fra for eksempel forældre, mens man andre steder godt må modtage beskedne gaver. Der er sket en opblødning i holdningen til gaver. I et nyt lille hæfte »God adfærd i det offentlige« fra Personalestyrelsen, KL og Danske Regioner står der, at ansatte generelt bør være yderst tilbageholdende med at modtage gaver i forbindelse med deres arbejde. Man bør undlade at tage imod gaver. Dog kan man få lov til at modtage »beskedne taknemmelighedsgaver, hvor det kan synes uhøfligt og være en skuffelse for giveren, hvis gaven returneres«.

Lærere vil aldrig nå samme niveau i personalegoder som privatansatte, mener professor i offentlig organisationsteori og forvaltning på Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen.

»Der er en økonomisk rigelighed i det private, som man kan tillade sig at bruge. At gøre det samme i det offentlige mener jeg ville være helt uacceptabelt fra et skatteborgersynspunkt. Desuden gør frynsegoder lønninger uigennemskuelige, og det må offentligt ansattes lønninger efter min mening ikke være. Så må man hellere bruge Ny Løn«.

Han peger på, at ledere i det offentlige konstant skal stå til regnskab.

»I det offentlige er lederne hunderædde for Rigsrevisionen. Man vil ikke hænges ud i medierne, fordi man har været på tur for skatteydernes penge. Der er en puritanisme blandt de offentlige ledere, men også i befolkningens syn på, hvad offentligt ansatte bør have«.

Men personalegoder er en bred betegnelse, og når Kurt Klaudi Klausen ikke mener, at offentligt ansatte skal have samme niveau som privatansatte, taler han i forhold til goder som aktieoptioner og fri bil. De goder, som lærerne ønsker sig, såsom gratis kaffe, betalt julefrokost og en god frokostkantine, ser han slet ikke som frynsegoder.

»Jeg tror godt, at lærerne kan regne med at få kaffe- og frokostordninger i fremtiden. Det er jo forsvindende små midler, man skal bruge for at få sådan nogle ting ordnet, og pengene er uden tvivl godt givet ud. Sådan noget kan jo sagtens være organiseret centralt«.

Kurt Klaudi Klausen mener også, at der er stor forskel på goder, som er forhandlet ind i overenskomsten, og goder, som arbejdsgiverne giver ud over det aftalte.

»Det er ikke, fordi goder ikke betyder noget, når de er forhandlet ind i lønnen, men de bliver opfattet som en selvfølge for, at man kan bestride sit job. De virker ikke længere ansporende på samme måde som et skulderklap fra chefen«.

»En ordentlig løn skal stå øverst på ønskesedlen, men den daglige oplevelse af at blive værdsat betyder meget. Det er jo ikke tilfældigt, at mange private virksomheder har kastet sig over den slags personalegoder. De ved, at det har en betydning, og det bliver det offentlige nødt til at finde ud af også«, mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

Men når det kommer til den type goder, som Anders Bondo kalder alternative aflønningsordninger - medarbejderaktier og nye former for obligationer - så kan det ikke lige overføres til den offentlige sektor.

»Hvis disse former tager overhånd og bliver en integreret del af aflønningen i den private sektor, så bliver DLF nødt til at se på det. I småtingsafdelingen betyder det ikke meget, men hvis der bliver tale om mere generelle lønformer fremover, så risikerer man at forskyde hele lønstrukturen. Det må så drøftes«. |

Personalegoder

Det hele startede som en spøg. På Korsager Skole i Brønshøj havde nogle af lærerne joket med, at man burde have en kaffeautomat, så man ikke selv skulle stå og brygge. I stilhed tog ledelsen sagen op og indkøbte en kaffeautomat, som kan lave både kaffe, kakao og tevand.

»Det var en stor succes, da den pludselig stod der en dag«, fortæller administrerende leder Jim Vårdal, som fortæller, at maskinen typisk er et misundelsesobjekt, når der er gæster fra andre skoler. Det koster skolen 40.000 kroner om året alt inklusive at give lærerne gratis, frisk kaffe.

»Lærerne kan ikke være tjent med at skulle drikke kold kaffe. Og når man tænker på, hvor meget tid de skulle bruge på at brygge kaffe ud af deres korte pauser, er det bestemt noget, vi som ledelse gerne vil prioritere«, siger Jim Vårdal

»Man kender mange i det private erhvervsliv, som får mange personalegoder. Så er det lidt 'træls', at den eneste gave, min kommune har doneret mig for mit arbejde i mere end 25 år, er en samfundshjælper« Kommentar fra en lærer i undersøgelsen