En kaffeordning kræver, at nogen køber kaffe ind, brygger kaffen, vasker kopperne af og kradser penge ind fra kollegerne. I Underviseres undersøgelse fortæller 63 procent af lærerne, at de bruger tid på oprydning og administration i forbindelse med vand/kaffe/brød-ordninger.

Typisk er der nogle, der fast står med tjansen, og der er da også lærere, som svarer, at de bruger helt op til to timer om ugen, mens andre slet ikke bruger tid på den slags. Men gennemsnitligt bruger lærerne 14 minutter om ugen på ting, som mange privat ansatte tager for givet, at andre tager sig af.

Det betyder, at lærerne i alt bruger 488.360 timer om året, hvor de ellers kunne have forberedt sig på næste time, diskuteret med kollegerne eller slet og ret slappet af.

Arbejdsmarkedsforsker Kurt Klaudi Klausen kan ikke se logikken i prioriteringen.

»Højtuddannede mennesker som lærere skal ikke bruge tid på at lave kaffe og rydde op efter frokosten. Og jeg kan faktisk slet ikke forstå, at man ikke har organiseret det sådan, at lærerne kan passe deres arbejde uden at bruge tid på sådan noget. Også ud fra et helt kynisk arbejdsgiversynspunkt, hvor man gerne vil have dem til at være så effektive som muligt«, siger han.

Heller ikke Lærerforeningens formand Anders Bondo kan se rimeligheden i, at lærerne ikke kan få en kop kaffe.

»Kommunerne er smålige. Det er helt urimeligt, at 67 procent af lærerne selv skal betale for deres kaffe«.

»Gratis kaffe er en ualmindelig lille omkostning, men det betyder utroligt meget, at man som lærer oplever at blive værdsat i det daglige«, siger Anders Bondo og mener slet ikke, at kaffen er et frynsegode:

»Det er ganske almindelig god arbejdsgiverpolitik«.

Formand for KL's løn- og personaleudvalg Mads Lebech mener derimod klart, at gratis kaffe er et personalegode. Da han hører, at undersøgelsens lærere ikke mener, det er rimeligt, at de selv skal betale og lave kaffen, understreger han, at han skam brygger sin egen kaffe på borgmesterkontoret på Frederiksberg.

»Jeg kunne sikkert få nogen til det, men somme tider skiftes vi«.

Nogle skoleledere mener, at det er spild af lærernes værdifulde tid. De har derfor købt en kaffeautomat eller ansat en kaffedame til at tage sig af arbejdet.

Det kan være en rengøringsassistent eller kantinedame, der har fået ekstra timer til at brygge kaffe, eller en efterlønner, og antallet af timer, der er sat af til opgaven, varierer også meget. Undervisere har hørt om ordninger med alt fra et kvarter om dagen til 12,5 timer om ugen.

Den tid, lærerne bruger på at lave kaffe, kan ikke direkte omsættes til lærerstillinger og undervisningstid. Men hvis man alligevel laver regnestykket, så koster 14 minutter om ugen for alle lærere 97 millioner kroner, mens en kaffeautomat til 40.000 kroner på alle skoler ville koste 64 millioner kroner, og seks timers kaffedame på alle skoler ville koste cirka 70 millioner kroner.

Danmarks Skolelederforenings formand Erik Lorenzen siger, at den tid, lærerne bruger på at lave kaffe, ikke indgår i deres arbejdstidsnorm - det sker i deres fritid/pausetid.

»Den tid er ikke noget, man som skole kan lade indgå i arbejdsplanen. Men jeg så meget gerne, at man havde en kaffedame eller en anden ordning, som gjorde, at lærerne ikke skulle bruge tid på det«.

Han kan godt se, at 40.000 kroner til en kaffeautomat ikke lyder af meget, men når man som skoleleder skal holde det op mod for eksempel nogle timers undervisning, så skal man være opmærksom på, at man bliver set over skulderen af forældrene. |