De højest betalte offentligt ansatte er lægerne med en livsindkomst på 22,25 millioner, og i bunden af skalaen for de offentligt ansatte ligger pædagogmedhjælperne med 12,3 millioner. Lærerne ligger i den øverste gruppe med kun ansatte med længere videregående uddannelse over sig - bortset fra bygningskonstruktører og politibetjente.

"Det overrasker mig ikke. Vi vidste godt, at lærerne ligger, hvor de ligger", siger formand for overenskomstudvalget i DLF Gordon Ørskov Madsen.

Lærerne vil ikke have individuel løn

Generelt er der ikke noget, i rapporten fra regeringens lønkommission, der overrasker i DLF.

Rapporten viser, at der generelt på det offentlige område er rimelig tilfredshed med lokal løn. Men lærerne, akademikerne og gymnasielærerne er fortsat skeptiske overfor individuelt fastsat løn. Det stemmer fint overens med det billede, DLF har.

"Inden for de forskellige offentligt ansatte grupper, bliver lokal løn håndteret forskelligt, og det ser vi gerne fortsætter. Vi får bekræftet, at lærerne ikke er interesseret i mere lokal løn, og det bærer vi med til de næste overenskomstforhandlinger".

Gordon Ørskov har netop haft møder med medlemmer ansat på det statslige område, hvor der ikke er samme bindinger på den lokale løn, og her fik han også bekræftet fordelen ved centralt fastsat løn.

"De får ikke pengene hjem i de lokale aftaler på skolerne. Så der er et kraftigt signal om, at vi skal aftale lønnen centralt. Det handler også om arbejdssituationen. Når man løser undervisningsopgaverne som lærere, så gør man det bedst i fællesskab. Der skal ikke være konkurrence om, hvem der løser opgaverne bedst, for der er ikke en bedste måde at gøre det på".

Lærerne i rapporten er også blevet spurgt til effekten af nationale test, elevplaner og kvalitetsrapporter. Her er der udbredt skepsis. Lærerne mener, at der er tale om unødigt bureaukrati, og at elevplaner og test ændrer fokus til indvidet frem for fællesskabet.

Ikke stor gevinst ved at uddanne sig

Lønkommissionen har også set på, hvor meget de offentligt ansatte får ud af at uddanne sig. I forhold til en ufaglært får man kun 26 procent mere i løn for at tage først en ungdomsuddannelse på tre år og derefter en fireårig videregående uddannelse. Til sammenligning får akademikere 49 procent mere end ufaglærte.

"Det skal kunne betale sig lønmæssigt at uddanne sig og videreuddane sig. Det kan det ikke i tilstrækkelig grad for de offentligt ansatte med mellemlange videregående uddannelser. Her skal hele området løftes, hvis vi sammenligner med de korte og lange uddannelser. Det skal vi have fokus på, blandt andet i samarbejde med vores hovedorganisaton FTF", siger Godon Ørskov Madsen.

I FTF er formand Bente Sorgenfrey helt enig i problemet.

"Folketinget er nødt til at satse på uddannelse og prøve at motivere flere til at uddanne sig. Og arbejdsmarkedets parter er nødt til at belønne uddannelse og efteruddannelse mere, så flere vil dygtiggøre sig. Vi har ikke rykket os i næsten 10 år, og OECD-tal viser at Danmark er det land, der belønner videregående uddannelser næstdårligst", siger hun.

Lønkommissionen blev nedsat af regeringen i 2008 for at se på løndannelse, ansættelsevilkår for offentligt ansatte og konsekvenser af et kønsopdelt arbejdsmarked. I kommissionen har siddet repræsentanter fra DLF, hovedorganisationerne LO, AC, FTF, CFU, Sundhedskartellet, Finansministeriet, KL, Danske Regioner, DAog desuden fire eksperter.