Medierne er tilbageholdende med at lade deres kilder være anonyme, selvom prisen for at stå frem er højere end nogensinde.
Foto: iStock/Prostock-Studio
Lærerne vil være anonyme, hvis de skal i medierne
28 procent af lærerne i Folkeskolens undersøgelse fortæller, at de gerne vil udtale sig kritisk, hvis de kan gøre det anonymt. Det er bare sjældent, de kan være det.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Der er nogen ret klare afgørelser fra Ombudsmanden om, hvad man som offentligt ansat har lov til at sige, og lovgivningsmæssigt er rammerne vide", siger journalist Nils Mulvad, som netop har afsluttet en undersøgelse for Syddansk Universitet om pressens brug af fortrolige kilder.
"Men i praksis må man bare sige, at det hurtigt bliver besværligt med chefer og så videre, hvis man som ansat kritiserer forholdene. Man skal være rimeligt hårdhudet. Sådan burde det ikke være, men det er det desværre ofte", siger han.
Lærere tør ikke tale frit
37 procent af de adspurgte i Folkeskolens onlineundersøgelse blandt 386 lærere vil ikke udtale sig kritisk til pressen om deres arbejdsplads, hvis de blev kontaktet af en journalist. Men 28,2 procent vil gerne, hvis de kan få lov til at være anonyme.
Ytringsfrihed under pres
Anonyme kilder er svære at kontrolere
Men pressen er tilbageholdende med at bruge anonyme kilder, så det er ikke nødvendigvis en genvej til at få historierne frem i lyset.
"Generelt fortrækker medierne, at der er en afsender på kritikken" siger Nils Mulvad.
"Det hænger blandt andet sammen med, at journalisten, som laver historien, skal have mulighed for at kontrollere oplysningerne, og at den kritiserede skal have mulighed for at give sin version af sagen. Begge dele kan være svært, hvis kilden til kritikken skal holdes hemmelig".
Det siger loven
Dog er det sådan, at medierne kan vurdere, at sagen er så vigtig, og at konsekvenserne ved at stå frem kan være så store, at man vælger at lade kilden være anonym.
Det skal altid være en afvejning i den konkrete sag, forklarer Nils Mulvad, som også mener, at kriterierne kan ændre sig over tid. For eksempel mener han, at der på mange arbejdspladser er skabt et konsensuskrav, hvor kritik er ilde set af ledelsen, sådan at det i dag har større ansættelsesmæssige konsekvenser at stå frem end for nogle årtier siden.
Internettet glemmer aldrig
Internettet kan også spille ind i og med, at kritikken kommer til at ligge offentligt tilgængeligt i princippet for evigt. Så en eventuel fremtidig arbejdsgiver er kun en google-søgning fra at konstatere at 'denne ansøger er besværlig'.
"Nu er der næppe mange lærere, som bliver mandsopdækket for at finde ud af, hvor en udtalelse kommer fra, men man kan sgu aldrig vide det", siger Niels Mulvad.
Forsker: Ledere skal fyres for at knægte ytringsfrihed
