Kan man på en gang være glad for sin arbejdsplads og utilfreds med en række helt elementære forhold?

Det kan man, hvis man er lærer i Horsens.

Kommunens 540 lærere blev sidste år bedt om at udfylde et spørgeskema om deres arbejdsliv, og da svarene kom tilbage, viste det sig, at de generelt godt kan anbefale andre at søge et job i kommunen. Men tallene viser også, at lærerne samtidig mener, at deres egen arbejdssituation kun i nogen grad er meningsfyldt.

Undersøgelsen er en del af et forløb, som kommunen og Horsens Lærerforening har sat i gang sammen med Kommunernes Landsforening og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og firmaet Senior Consult for at forhindre, at lærere styrter på pension, så snart økonomien tillader det.

30 procent af kommunens lærere er over 50 år. Det betyder, at der nemt kan opstå mangel på arbejdskraft og mangel på de kompetencer, som ældre lærere besidder.

'Horsens ligner mange andre kommuner', siger kredsformand Anne Grethe Fyrstenberg. 'Vi har talt om seniorpolitik i mange år, men det er blevet ved snakken, når det gælder de almindelige lærere. Det er det, vi har sat os for at ændre'.

Omdefineret projekt

Fra begyndelsen mente kommunen og kredsen, at målet var at finde ud af, hvordan man kunne få de 60-årige lærere til at blive længere, og hvordan man kunne undgå, at nogle lærere kørte trætte og fik problemer med at blive på arbejdsmarkedet. Men det viste sig hurtigt at være for snævert, for mange unge dropper også jobbet. Projektet hedder derfor i dag 'Det gode arbejdsliv'.

'Man ændrer intet ved, to dage før folk går på pension, at gøre noget for at få dem til at blive. Det, der er brug for, er en samlet politik, der skaber gode arbejdspladser for alle', siger Anne Grethe Fyrstenberg.

Ved at se på, hvordan man skaber et godt arbejdsliv, bliver generationerne ikke sat op mod hinanden.

'Man kan udmærket skabe forhold, hvor alle aldersgrupper får bedre betingelser', siger skolechef Anna Marie Illum. 'De lærere og ledere, vi har været i kontakt med, har i alt fald givet udtryk for, at det ikke drejer sig om at skabe skånejob, men om at bruge de ældre lærere rigtigt'.

Ud over spørgeskemaundersøgelsen har projektet indtil nu omfattet gruppeinterview og et fremtidsseminar, hvor lærere og ledere fra tre skoler har deltaget. Det kommende år skal resultaterne af de første runder så føres ud i livet på de enkelte skoler, og alle 13 skoler i kommunen skal inddrages.

Noget at tænke over

Processen har indtil nu givet kredsstyrelsen noget at tænke over.

'Vi har nok tidligere været tilbøjelige til at vælge den løsning, at man skaber gode arbejdsforhold ved at forhandle sig til bedre tid og løn, men nu ved vi, at nogle ændringer også rimeligt let kan gennemføres ad andre veje. Det må vi forholde os til', siger Anne Grethe Fyrstenberg.

Lærernes forslag til forbedringer strækker sig fra at få tyndet ud blandt de mange initiativer, der tages over for folkeskolen, til at få lavet kaffe i frikvartererne.

'Vi kan ikke love færre bolde i luften, når mange af dem kommer fra Undervisningsministeriet og fra kommunens politikere. Men bare det at få overblik over, hvem der afsender boldene, og at få lærerne til at forstå, at det ikke er dem, der har ansvaret for det, når folkeskolen er på forsiden af Jyllands-Posten, er et skridt på vejen, og diskussionen om, hvad der skaber lysten til arbejde, er et mål i sig selv', siger Anne Marie Illum.

Hun peger på, at forløbet indtil nu har afsløret, at der langtfra er enighed blandt lærerne om, hvilke initiativer der er brug for.

'På et møde sagde en lærer, at teamsamarbejde fører til bedre arbejdsmiljø. Så lød det fra en anden: 'Det kan du da ikke mene'. Jeg tror, at diskussionen trænger til at komme i bund på de enkelte skoler, før man kan pege på konkrete løsninger', siger skolechefen.

'Det, der er spændende lige nu, er, at også skolelederne er blevet tændte på projektet, og at de kan se perspektiverne i det. Det lover godt for næste fase, hvor der skal opnås resultater', siger Anne Grethe Fyrstenberg.

Kommunen har indtil nu brugt nogle hundrede tusinde kroner, og der er desuden afsat en million kroner til deling mellem tre seniorinitiativer på forskellige områder. Herudover kan det - hvis den politiske vilje er til stede - komme på tale at bruge flere midler.-Jan Kaare er freelancejournalist

Erfaringerne fra Horsens-projektet er beskrevet i hæftet 'Seniorpolitik i praksis' udgivet af FTF og Kommunernes Landsforening august 2001. Hæftet og andet materiale om projektet kan ses på www.ftf.dk

Her halter det

88 procent finder arbejdet som lærer noget eller meget psykisk belastende.

78 procent finder, at den største psykiske belastning er arbejdstempo og tidspres.

72 procent finder, at der er sket ændringer i deres arbejdssituation de seneste et-tre år, og at de i mindre grad eller slet ikke har haft indflydelse på ændringerne.

(Spørgeskemaundersøgelse blandt Horsens lærere juni 2000)