I et lokale på Korsvejens Skole i Tårnby er der opstillet en kondicykel, en vægt og andre lægerekvisitter, og lokalet er for en stund omdannet til konsultationsværelse. Sygeplejerske Sebastian Haibrock tager imod. Og på en halv time får lærer Steen Axbøg målt blodtryk, kolesterol, blodsukker, blodtal, fedtprocent og muskelmasse. Han har tilmeldt sig en af kommunens personalegoder - et såkaldt sundhedstjek. Konsultationen slutter med en samtale, hvor han kan sætte personlige mål for sin sundhed, som kan drøftes igen om et halvt år. Oplysningerne er fortrolige, så kun lærer og sygeplejerske kender dem.

Cirka en tredjedel af lærerstaben får sundhedstjek, i de to dage hvor firmaet Danske Lægers Sundhedsservice besøger skolen. Men de må komme igen senere, da der ikke har været tid til alle, der vil deltage.

»Jeg synes, at helbredstjekket er en god idé, fordi man lige får fokus på sin fysiske tilstand. Både sundhedstjek og hospitalsforsikring vidner jo om, at kommunen vil passe på medarbejderne«, siger Steen Axbøg. Han har også benyttet sig af massageordningen og planlægger at bruge den gratis adgang til svømme- og skøjtehallen flittigt.

Hellere mere i løn

På lærerværelset sidder lærer Ditte Gormsen. Hun vil ikke have et sundhedstjek.

»Jeg tror, at jeg kan få et mere kvalificeret tjek hos min egen læge, som kender mig. Dér er jeg i hvert fald helt sikker på, at det kun er min læge og jeg, som ser oplysningerne«, siger hun.

Til gengæld har hun allerede brugt de ti biografbilletter til den lokale biograf, og hun træner fitness gennem kommunens personaleordning. Men hun mener ikke, at personalegoder vil have indflydelse på, om hun vil søge arbejde på en skole.

»Så skal der meget mere til. De skal ramme noget, som er mere mærkbart i ens hverdag - for eksempel en frokostordning eller telefonabonnement«, siger hun.

Lærer Tine Pezo vil hellere have mere i løn end personalegoder, men når det ikke kan lade sig gøre, så er hun godt tilfreds med personalegoderne.

»Det gør jo, at man føler sig mere værdsat som medarbejder«, siger hun.

Principielt går kredsformanden i den lokale lærerforening også ind for en ren løn, fordi personalegoder kan give en skævvridning:

»Men det private arbejdsmarked har det jo allerede, og når kommunen tilbyder det gratis, så synes jeg, at det er flot«, siger Ulla Erlandsen.

»Når kommunerne indfører sådanne ting, så er det blandt andet, fordi de har svært ved at få arbejdskraft. De privatansatte har jo mange af de ordninger, og det tiltrækker de unge«, mener hun.

Bærbar computer på vej

Ingen af de adspurgte lærere har tilmeldt sig nogle af de såkaldte fleksible lønpakker, hvor de bliver trukket i bruttolønnen, det vil sige, inden der er trukket skat.

»Umiddelbart virker det ikke som de bedste tilbud. Det kræver jo også, at jeg skal afsætte tid til at sammenligne med andre. Og så binder man sig jo for et helt år«, siger Tine Pezo om tilbuddene om bredbåndsforbindelse, bus- og togkort og brobizz.

Lærerne i Tårnby Kommune får også snart en bærbar computer til arbejdsbrug.

»Det er rigtig godt. Alle lærerne har jo et hjemmearbejdsrum med computer og fagbøger, som de selv har finansieret. Men det er en god start, at det nu er kommunen, der betaler for computeren«, siger lærer Steen Axbøg.

Ti billetter til den lokale biograf

To gange massage

To gange fysioterapi

Hospitalsforsikring

Tilbud om helbredstjek

Fitnessmedlemskab

Adgang til kommunens svømme- og skøjtehal

Lærere får også:

Bærbar computer til arbejdsbrug

Frivillige, fleksible lønpakker, der bliver finansieret ved bruttoløntræk:

Bredbånd

Bus- og togkort

Brobizz til Sverige