Vi har nærmest fået en anden slags ungdom. Pludselig er vi spændende for eleverne, fordi vi er nye'.

'Det kan være godt at flytte sig selv, hvis man er ved at være kørt fast på den ene eller den anden måde'.

Kirsten og Jørgen Lange bor uden for Vordingborg. I henholdsvis 20 og 21 år arbejdede de på Marienberg Skole, men sidste sommer besluttede de sig for at prøve noget nyt. De meldte sig frivilligt til forflytning.

I dag arbejder Kirsten Lange på Ørslev Skole og Jørgen Lange på Kastrup Skole i Vordingborg Kommune.

Mange overvejelser lå forud for beslutningen, og da tiden for skiftet nærmede sig, havde de da også sommerfugle i maven. Men de har ikke fortrudt.

'Indirekte var det mig, der var årsag til skiftet', fortæller Jørgen Lange.

'Jeg har haft en karriere fra kredsformand til mistillidsmand. Op til den seneste aftaleafstemning havde jeg været tillidsrepræsentant i to år på skolen, men så stemte jeg ja til aftalen. Det var mange af mine kolleger ikke enige med mig i. Man mister sin politiske uskyld, når man stemmer for'.

'Så kan man jo vælge at blive og være sur og bitter, men når man er omkring de 50 år, skal man ikke bare sige, at man skal have overstået de sidste ti til tolv år på arbejdsmarkedet. Det skulle da gerne være nogle gode år også'.

Kirsten Lange fortæller, at de tidligere havde ønsket forflyttelse for fornyelsens skyld. Dengang havde de ønsket at blive flyttet sammen til en anden skole, men det kunne ikke lade sig gøre.

'Vi besluttede, at nu skulle det være, og denne gang ville vi ikke stille betingelser', siger Kirsten Lange.

De meldte sig til dét, der i Vordingborg og omegn kaldes for 'Klaus Michaels jobkarrusel'. Opkaldt efter skolechef Klaus Michael Jensen. Forvaltningen indførte nemlig sidste år en frivillig jobrotation, hvor interesserede lærere kunne inkassere 5.000 kroner fra de decentrale midler, hvis de meldte sig til forflyttelse.

Tiptop forberedelse

Alt det praktiske angående jobskiftet blev klaret uden problemer. Kirsten og Jørgen Lange mødte op til fagfordelingen på deres nye skoler.

'Jeg blev mødt med åbne arme. Jeg følte nærmest, at de havde ventet på mig', siger Kirsten Lange.

Jørgen blev også godt modtaget på sin skole. Hans nye skema indeholdt lidt for mange fag og mange klasser.

'Men så kommer man hurtigt til at lære mange at kende', mener han.

Forud for starten på den nye skole gik en sommerferie med meget planlægning, ulmende forventninger og besøg på skolen.

'Vi følte os som tyve, når vi besøgte de tomme skoler. Godt nok havde vi nøgler, men vi kendte jo ikke bygningerne endnu'.

Det var to meget forberedte lærere, der mødte op efter sommerferien.

'Vi havde gjort meget ud af planlægningen. Det er en positiv sidegevinst ved flytningen. Man kunne virkelig hidse sig op til at gøre noget, så man var ordentligt forberedt', siger Jørgen Lange.

'Vi tænkte da indimellem på, om vi ville komme til at fortryde. Og 14 dage før vi skulle begynde, ønskede jeg, at det var nu, vi skulle i gang. Jeg har aldrig tidligere tænkt, at en sommerferie var for lang'.

Noget af dét, de frygtede mest, var, om de skulle lide statustab. Om de ville stå i samme situation, som da de var nye unge lærere, hvor eleverne hang i gardinerne og ikke ville lytte. Men det var der ikke noget af denne gang. Eleverne synes, det er spændende med nye lærere.

'En dreng spurgte mig en dag, om jeg boede henne på kollegiet. En ny lærer er for ham en ung lærer, og de plejer at bo på kollegiet', siger Jørgen Lange.

Nye kolleger lytter mere

Det værste var at skulle sige farvel til eleverne på den 'gamle' skole. Begge var klasselærere.

'Men man vil altid være i gang med noget godt. Det må ikke forhindre én i at flytte sig. Det er bedre at tænke, at man forhåbentlig får noget, der er lige så godt det nye sted', mener Kirsten Lange.

'Det er alligevel først senere, man opdager, hvad man savner fra det gamle sted. Det opdager man først, når det er væk', siger Jørgen Lange.

De to lærere fremhæver, at når man kommer på en ny skole, får man en ret til at spørge. Om hvorfor man gør dette eller hint på skolen. Og man får også en mulighed for at spørge, om man ikke kunne gøre det på en anden måde.

'Der bliver lyttet mere til én. Man kommer måske uforvarende til at træde på nogle ligtorne, men så må man tale om det igen. Når man har været længe et sted, hører ingen efterhånden efter, hvad man siger, for det ved de jo på forhånd. Man behøver kun at komme med en halv sætning', siger Kirsten Lange.

Men der går også tid, før man bliver en del af den nye skoles historie. Før man forstår alt, hvad de andre taler om.

'På den måde er vi ikke helt inde i fællesskabet. Vi er ikke blevet en del af korpsånden endnu. Korpsånd er positivt på mange måder, den giver sammenhold, men den kan også være hæmmende. Når man taler om 'os', lukker gruppen sig om sig selv, så i værste fald kan korpsånd være hæmmende for udvikling', mener Jørgen Lange.

Han har også oplevet, at eleverne på forhånd havde forhørt sig om ham.

'Så hvis jeg havde haft problemer med nogle elever på den anden skole, ville det nok ikke have været så let at komme her'.

Skoler er forskellige

Et par gange om morgenen har Jørgen Lange måttet tage sig i at være på vej til sin gamle skole. Så stor en vane er det.

De to lærere er også overraskede over, hvor store forskelle der egentlig er på kommunens skoler. Tidligere mente de, at det blot var biblioteket, der lå et andet sted, ellers måtte skolerne da ligne hinanden. Det mener de ikke længere.

'Begge skoler er pænere end vores gamle skole. Jeg kan indimellem sige, at det da er en dejlig gymnastiksal, vi har. Det kan mine kolleger ikke helt forstå, men jeg har oplevet en værre gymnastiksal', fortæller Kirsten Lange.

De to 'nye' skoler er begge roligere end byskolen, så også på den måde har det været en omvæltning at skifte.

'Forældrene kender hinanden og hinandens børn. Det er både en styrke og en svaghed, for det kan give anledning til sladder. Men hele familien har ofte gået på skolen, forældrene kommer for at være med i undervisningen og hjælpe til, og når der er skolefest, er det nærmest en byfest. Vi er heller aldrig blevet brændt af til en forældresamtale. Det skete tit på byskolen', siger parret.

Deres skolesnak har også ændret sig, nu hvor de ikke længere arbejder på samme skole.

'Jeg tror, det er godt at flytte sig indimellem. Men vi skal ikke spille hellige. Vi har ikke set lyset eller ønsker at revolutionere og sige, at det er godt for alle at skifte. Men hvis man er ved at være kørt fast eller utilfreds, så tror jeg, det er godt', siger Jørgen Lange.

'Og noget af det allerbedste har været kick'et. Usikkerheden. Alt dét, der ikke var fastlagt. Plus selvfølgelig bagefter at opleve, at jeg kunne. At det gik fint'.