De danske elever klarer sig for dårligt. Ifølge Pisa har knap en fjerdedel af eleverne så dårlige faglige kompetencer i læsning, matematik og naturfag, at de ikke er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

I Skolerådets årsberetning fremgår det, at uklare Fælles Mål er en del af problemet. De er ikke konkrete nok:

»De generelle målsætninger fra folkeskolens formålsparagraf omsættes ikke til klare mål for udviklingen af elevernes læring. Skolens ledere og medarbejdere er derfor overladt til egen tolkning af målene, og det kan være meget uklart for den enkelte lærer, hvad undervisningen konkret skal føre til for at være vellykket«.

For at undgå forvirring på skolerne anbefaler formandskabet, at målene i fremtiden skal bestå af centralt definerede niveaudelte læringsmål. De nye mål skal være delt i tre - og eleverne skal efter evne leve op til de forskellige mål:

- Relativt få og enkle basismål, som alle elever skal kunne nå.

- Almene læringsmål, der skal udfordre den store midtergruppe.

- Individuelle læringsmål, der skal udarbejdes lokalt af lærerne og de dygtigste elever.

Skal hjælpe bredt

Skolerådet består af 21 interesseorganisationer, der fokuserer på folkeskoleområdet. I spidsen for Skolerådet er formandskabet, der er skoleområdets svar på de økonomiske vismænd. Direktør for Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Jørgen Søndergaard, er formand for Skolerådets formandskab.

Ifølge ham er formålet med reformen af Fælles Mål at skabe nogle mål, der hjælper med at få 95 procent af en årgang igennem en ungdomsuddannelse.

»Hvis vi kan nå læringsmålene, er vi sikre på, at langt flere elever er klædt på til at klare sig igennem uddannelsessystemet«, siger Jørgen Søndergaard.

Det er tanken, at de nye læringsmål skal minimere den sociale arvs indflydelse på, hvor mange der gennemfører en ungdomsuddannelse. I løbet af elevernes skolegang skal de testes i læringsmålene, så lærere og ledelse kan følge med i, hvilke basismål eleverne lever op til.

Vil være mere præcise

Grethe Andersen er også en del af Skolerådets formandskab - hun arbejder til daglig som skoleleder på Vester Mariendal Skole i Aalborg. Hun regner med at kunne bruge de tredelte læringsmål i sin daglige dialog med lærerne.

»Som skoleleder vil jeg gerne give lærerne feedback på deres undervisning og deres måde at være medarbejder og samarbejdspartner på. Det kan jeg selvfølgelig gøre ved at følge med i undervisningen, ligesom jeg kan følge med i test og følge lidt med i elevplaner. Men jeg har ikke mulighed for at se, hvor eleverne er«, siger Grethe Andersen.

De nye niveaudelte læringsmål vækker ikke begejstring hos Danmarks Lærerforening.

Ifølge Dorte Lange, formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF og foreningens repræsentant i Skolerådet, kan det ikke lade sig gøre at udstikke centrale læringsmål.

»Definitionen af læringsmål er, at det er noget, man opstiller sammen med dem, der skal lære. Det her forslag er standardiserede undervisningsmål«, siger Dorte Lange.

Hun fortæller, at det er vigtigt, at eleven er med til at definere, hvad der skal læres, for at få det maksimale udbytte ud af målene.

»Man fratager lærere, elever og forældre muligheden for at få indflydelse på læringsmålene«, siger Dorte Lange.

»... Skolens ledere og medarbejdere er derfor overladt til egen tolkning af målene, og det kan være meget uklart for den enkelte lærer, hvad undervisningen konkret skal føre til for at være vellykket«. Skolerådets årsberetning