Karen Margrethe Maschoreck var på vej ud ad døren for at tage på arbejde en morgen i april 2002, da hun mødte postbuddet med et brev fra Broager Kommune i Sønderjylland. I brevet stod der, at hun fra august var forflyttet til en anden skole.

Meddelelsen kom som en total overraskelse for hende.

Kommunen skrev: »Vi har erfaret, at samarbejdet mellem dig og ledelsen på Egernsund Skole gennem længere tid har fungeret meget dårligt, og at det ikke er lykkedes at rette op på det. Uden at vi konkret vil eller kan pege på årsag eller skyld til det manglende gensidige samarbejde, så er det vores opfattelse, at det ikke længere er muligt at genetablere rimelige og tålelige samarbejdsrelationer mellem ledelsen ved Egernsund Skole og dig«.

Skolens tillidsrepræsentant vidste intet om forflyttelsen, og Karen Margrethe Maschoreck kaldet Gete fik ingen mulighed for at forklare sig over for kommunen. Derfor sendte DLF i maj 2002 sagen til Folketingets Ombudsmand.

Ombudsmanden har netop svaret, at han beklager, at Broager Kommune ikke har anset forflyttelsen for at være en afgørelse i forvaltningslovens forstand, for ikke at have overholdt lov og regler om partshøring og begrundelse for en forflytning. Ombudsmanden henstiller desuden til kommunen om at overveje at genoptage sagen, selv om Gete Maschoreck ikke længere arbejder i kommunen.

Førte eleverne til eksamen

Den morgen hun fik brevet, fortsatte hun cykelturen til skole sammen med sin mand. Men da hun henne på skolen fortalte sine kolleger om brevet, blev det hele for meget for hende, og hun kunne ikke gennemføre undervisningen. Hun var sygemeldt i to uger.

Eleverne i hendes 10. klasse nedlagde arbejdet, samlede underskrifter og gik i protest til kommunen for at aflevere deres underskriftindsamling. Men det ændrede ikke beslutningen. Efter 27 år på Egern-sund Skole skulle Gete Maschoreck forflyttes til Broager Skole på grund af samarbejdsproblemer.

»Jeg fik en enorm støtte fra elever, for­ældre og kolleger. Huset lignede en blomsterbutik, og telefonen kimede, men jeg kunne hverken spise eller sove«.

Efter de to ugers sygemelding valgte hun at møde op på skolen igen for at føre sin 10. klasse til eksamen. Af hensyn til eleverne deltog hun også i dimissionsfesten, men holdt ikke den tale, hun plejede. I stedet sang de nogle sange sammen. Efter dimissionsfesten kom hun ikke mere på skolen.

Hun fik en utrolig flot modtagelse på Broager Skole til fagfordelingen, men da hun i maj så et stillingsopslag i nabokommunen, søgte hun og fik jobbet på Dybbøl-skolen, hvor hun er ansat i dag.

»Jeg havde så svært ved at skulle fortsætte arbejdet i dén kommune. Jeg er meget glad for, at lederen på Dybbøl-skolen turde ansætte mig trods min alder, og selv om der var unge ansøgere til jobbet«, fortæller hun.

Anonymt skema pillet ud

Da DLF i maj 2002 sendte sagen til Folketingets Ombudsmand, havde foreningen søgt aktindsigt forinden. Derfor havde Gete Maschoreck set det brev, skolelederen på Egernsund Skole havde sendt til forvaltningen om samarbejdsproblemerne.

»Det var løgn på løgn. Der stod, at jeg forsøgte at forhindre nye kolleger i at planlægge lejrskole i udlandet, at unge lærere blev kyst på plads, og at jeg var kraftigt medvirkende til skolens dårlige psykiske arbejdsmiljø. Flere af de unge lærere blev meget kede af det, da de hørte om beskyldningerne, som de aldrig var kommet med«.

Brevet fra skolelederen til forvaltningen indeholdt også et udfyldt spørgeskema fra en anonym undersøgelse om det psykiske arbejdsmiljø, »alle skulle besvare anonymt. Der er imidlertid ingen tvivl om, at vedlagte er GMs«, skrev skolelederen.

»Det må være ulovligt, at han vedlægger mit udfyldte spørgeskema, som han har pillet ud. Han kunne vel kende det, fordi jeg tidligere har talt med ham om de samme problemer. Men vi havde fået at vide, at undersøgelsen skulle være anonym, og at papirerne ville blive opbevaret hos Bedriftssundhedsstyrelsen. Vi ville kun få en sammenskrevet rapport om det psykiske arbejdsmiljø«.

I sit brev til Broager Kommune skriver skolelederen, at alle samarbejdsproblemer på Egernsund Skole ikke vil være afhjulpet med forflytningen af Gete Maschoreck, så han forventer, at kommunen sammen med skolens ledelse vil sætte sig i spidsen for et samarbejdsprojekt.

Skolelederen havde også vedlagt sit referat af den seneste medarbejderudviklingssamtale samt Gete Maschorecks svar og rettelser til dette. Heraf fremgår det, at hun følte sig misforstået og ikke taget alvorligt.

»Jeg kunne slet ikke genkende vores samtale. Faktisk syntes jeg, det var gået fint. Jeg havde sagt, hvad jeg gerne ville fagligt, og jeg var ikke nervøs, som der står i referatet«.

Ikke hørt af kommunen

I 2001 nægtede Gete Maschoreck at uddele et forældrebrev, fordi der var en meddelelse fra et lukket møde med en forældreklage over en ikke navngiven lærer. Skolebestyrelsen havde besluttet, at referater skulle medtages.

»Jeg mener ikke, man skal referere fra lukkede møder. Dette ville give anledning til sladder, og alle ville gætte på, hvem læreren var, uden at kunne gætte rigtigt. Derfor sagde jeg, at jeg ikke ville uddele forældrebrevet. Jeg sagde det højt, men de andre lærere uddelte heller ikke brevet. Skolelederen mener, at jeg her tog hensyn til min gode veninde. Der var tale om en god kollega, og min indstilling er den samme, ligegyldigt hvem det handler om«, siger Gete Maschoreck.

Hun tror selv, at spørgeskemaet til arbejdsmiljøundersøgelsen bliver dråben for skolelederen. Det er her, det går galt.

Men det er uforståeligt for hende, hvorfor kommunen aldrig har ønsket at høre hendes version af problemerne.

»Jeg blev så glad, da brevet fra Ombudsmanden kom. Jeg har et behov for at få oprejsning. At min version af historien bliver kendt. Jeg ved da godt, at selv om jeg har fået utrolig mange positive tilkendegivelser i denne sag, så løber der nogle rygter. Jeg vil gerne have mit navn renset for underlige historier, og jeg håber, at elever og forældre får ordentlig besked om, hvad der egentlig skete«.

hlauritsen@dlf.org

Folketingets Ombudsmand skriver 13. januar 2004:

»Jeg anser det for beklageligt, at Broager Kommune ikke anså beslutningen af 17. april 2002 for en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og at forvaltningslovens paragraf 19 vedrørende partshøring og forvaltningslovens paragraf 24, stykke 1, 2. punkt, og stykke 2, vedrørende indholdet af en begrundelse derfor ikke blev overholdt. Det er endvidere min opfattelse at reglen om den udvidede ulovbestemte partshøringspligt i hvert fald efter god forvaltningsskik burde have fundet anvendelse i denne sag. Jeg anser det ligeledes for beklageligt, at kommunen ikke forud for beslutningen af 17. april 2002 undersøgte, om der var belæg for de oplysninger, som dannede baggrund for beslutningen. Jeg har endelig fundet grundlag for at henstille til Bro­ager Kommune at overveje at genoptage sagen med henblik på en vurdering af, hvad de anførte mangler ved sagsbehandlingen giver kommunen anledning til at foretage sig, uanset at Karen Mar­grethe Maschoreck ikke længere er ansat i Broager Kommune«.

En diskretionær forflyttelse er en skøns­mæssig forflyttelse.

Hvis Broager Kommune havde partshørt Gete Maschoreck, ville der formentlig ikke have været en sag at sende til Folketingets Ombudsmand.