"Er til International Summit on the Teaching Profession i New Zealand med de 25 bedst præsterende uddannelseslande i verden. Traditionel Maori åbningsceremoni med bl.a. hongi, som det hedder, når man gnubber næse. God start på konferencen", skrev Christine Antorini, da hun delte billedet af sig selv og Anders Bondo på Facebook.

Topmødet i gang: Med gode rammer kan lærerne give god undervisning

Så er det fjerde internationale topmøde om lærerprofessionen gået i gang i Wellington, New Zealand. De danske deltagere blogger på folkeskolen.dk, og undervisningsministeren har delt et billede på de sociale medier, hvor hun gnubber næse med Anders Bondo under maori-velkomstceremonien.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lærer på Issø-Skolen i Svendborg Pia Ewe Jensen beskriver i et blogindlæg sin oplevelse af et formøde i den internationale lærerorganisation EI forud for selve topmødet:

"Professor Linda Darling-Hammond gav et spændende oplæg, hvor hun understregede forskellen mellem 'great teachers' og 'great teaching'. Fantastisk undervisning kan dygtige lærere levere, hvis de har gode rammer. Ellers glem det! Selv den bedste lærer kan ikke levere i elendige rammer".

Blog: Vi står ikke alene

Og DLF-formand Anders Bondo fortsætter i samme spor ved første session på selve topmødet:

"Vi har fået stillet spørgsmålet: Hvordan kan højt kvalificerede lærere blive rekrutteret til skoler med størst behov? Det simple svar er, at højt kvalificerede lærere bliver tiltrukket, hvis de har muligheder for at gennemføre god undervisning. Det er det vigtigste fokus. Hvis dedikerede lærere ikke har muligheden for at leve op til deres egne høje ambitioner, forlader de professionen. Det ser vi i Danmark i dag. Hvordan støtter vi lærerne, så de får succes i deres arbejde? Jeg bliver nødt til at sige - også som formand for fagforeningen - at det er vigtigere en lønniveauet".

Blog: Summit on the Teaching Profession er nu i gang

 Følg bloggen fra topmødet her:

Blog: Lærertopmøde New Zealand 2014