I stedet for at have obligatoriske nationale test i alle kommuner, kan man nøjes med at måle i de kommuner, der de seneste tre år ikke har levet op til det forventede.

Sådan lød forslaget til et opgør med det 'styringsregime', der har vundet indpas i den offentlige sektor, fra socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil i en debat med Danmarks Lærerforenings formand på Folkemødet på Møn lørdag.

"Vi ved jo godt, hvilke kommuner der ikke fungerer på de enkelte af forvaltningsområderne. Så kunne det være, at man skulle lade de 80 procent andre passe sig selv. Har man leveret på de nationale test tre år i streg, så behøver vi ikke høre mere fra jer de næste fem år - så laver vi stikprøver i stedet for", sagde hun.

Kommer det forslag til at blive til virkelighed i Socialdemokratiet, ville ordstyrer Jens Jonathan Steen, chefredaktør på netavisen Pio, gerne vide.

Netop hvordan man kommer væk fra det "styringsregime", der nu er i den offentlige sektor, var emnet for partiets sommergruppemøde, forklarede Pernille Rosenkrantz-Theil.

"Om det bliver i den konkrete form, jeg lige har fremlagt, må vi se, men vi har skudt debatten i gang. Der er ikke nogen dele af det gamle arbejderparti, der ikke er opmærksomme på, at vi suger livet ud af folk i den offentlige sektor, når man på arrogant vis fra Christiansborg fortæller fagprofessionelle, hvordan de skal gøre deres arbejde", lød den fra hende.

Jagten på en undervisningsformel presser lærernes indflydelse

Overskriften på debatten mellem Anders Bondo Christensen og formanden for Folketingets børne- og undervisningsudvalg, Pernille Rosenkrantz-Theil, var: Har lærerne nok indflydelse på deres arbejde?

Anders Bondo Christensen lagde fra land med at slå fast, at lærernes indflydelse på skolens dagligdag og udvikling er vigtig for elevernes resultater, men at indflydelsen er presset af, at man de seneste år har ledt efter en formel på god undervisning.

"Inden den sidste lærer i Aarhus havde været på kursus i læringsstile, var Gauerslund Skole (nu Fælleshåbsskolen, red.), hvor dillen udsprang fra, holdt op med at bruge det. Jagten på metoden på god undervisning har fyldt rigtig meget", sagde han og tilføjede, at det nu er læringsmålsstyret undervisning, der bliver set som den formel:

"Det er fint for de lærere, der ser det som et godt redskab, men at sige til dygtige lærere, der år efter år har opnået fine resultater på anden vis, at nu skal de gøre sådan, det er det glade vanvid", sagde han. 

"Det betyder ikke, at vi ikke kan blive inspireret af hinanden, men det er afgørende, at hver enkelt lærer får lov til at tage ansvar for sin egen undervisning".

Invitation til debat: Hvad vil vi med skolen?

Reform og Lov 409 står ikke i vejen for indflydelse

Pernille Rosenkrantz-Theil understregede til klapsalver fra salen, at "hun krummede tæer" over processen, der førte til arbejdstidslov og folkeskolereform, men at de to ting reelt giver mulighed for at lægge indflydelsen ud på skolerne.

"I forhold til lærernes indflydelse på eget arbejde, så er der kommuner, der har grebet de nye lærertidsaftaler og reformen fornuftigt an, og så er der kommuner, der har gjort det fuldstændig vanvittigt", sagde hun.

Nogle kommuner har valgt fuld tilstedeværelse og at styre hvert minut af arbejdstiden, hvilket Pernille Rosenkrantz-Theil kaldte "helt på månen", mens hun samtidig fremhævede Fredericia Kommune, hvor der er lavet en lokalaftale i samarbejde mellem den lokale lærerkreds, skolernes tillidsrepræsentanter og skolelederne.

Lærerne i Fredericia får ny aftale med mere fleksibilitet 

"I stedet for et stift kommunalt system tager man udgangspunkt i den enkelte skole. Der er tåbelige ledere, men de fleste er gode og vil gerne involvere lærerne. Med en sådan aftale rykker man derfor rigtig meget magt tilbage til lærerne kollektivt og som enkeltperson. Og der synes jeg, vi skal hen", sagde hun.

Undervisningstimetal og nationale test står i vejen

Anders Bondo Christensen gav som replik, at det blandt andet med reformen er besluttet, at udskolingselever skal have 35 timer om ugen, uanset om kommunerne har resurser til det eller ej.

Det har været med til at presse undervisningstimetallet så højt op for den enkelte lærer, at det gør det svært at realisere de gode tiltag, der måtte være i skolereformen, lød det fra lærerformanden.

"Derfor er jeg også holdt op med at sige for eller imod reformen. Nu har vi en folkeskole, og hvad skal der så til for at få gjort den så god så muligt. Der er nogle centrale og nogle lokale udfordringer", sagde Anders Bondo Christensen og fremhævede et for stort fokus på nationale test som en af de, i hans øjne, største udfordringer.

Det medfører uundgåeligt, at man fokuserer på at lære eleverne det, der bliver målt i testne, hvilket igen fjerner lærernes egen indflydelse på undervisningen, sagde han.

Test er til for dem, der ikke kan finde ud af det

Pernille Rosenkranz-Theil medgav, at "en gris ikke bliver tungere af at blive vejet", og at det i øvrigt er "fuldstændig vanvittigt", når nogle kommunalbestyrelser beslutter at gøre de frivillige nationale test obligatoriske.

"Jeg har aldrig gjort mig nogen illusioner om, at de nationale test skulle være et pædagogisk redskab. Det er et redskab, der giver os politikere nogle tal, og det skal vi passe på med at skambruge", sagde hun.

De tal skal politikerne bruge til at sørge for, at ingen falder igennem sikkerhedsnettet i de kommuner, der ikke selv kan sørge for det, lød det fra socialdemokraten.

"Jeg er som socialordfører helt enig med folk, der siger, at det ikke fungerer, at socialrådgivere bruger halvdelen af deres arbejdstid bag en skærm med at registrere ting. Samtidig er der nul procent sandsynlighed for, at jeg kommer til at stemme for en lov, der medfører mindre registrering, så længe der er 20 procent af kommunerne, der ikke kan finde ud af det, de laver".

"Hvis jeg fjerner styringsmekanismerne, så har vi en Tønder-sag hver tredje måned. Sådan er det bare".

Stod det til Pernille Rosenkrantz-Theil ville hun dog gerne være med til at ændre systemet, så det kun er de kommuner, der ikke lever op til det forventede, der skal bruge ekstra tid på registrering.

Og så er vi tilbage til forslaget om at reducere de nationale test til kun at være obligatoriske i de kommuner, der de seneste tre år ikke har levet op til målene.

Kontrolmål skal komme nedefra

Anders Bondo Christensen skyndte sig afslutningsvist at understrege, at styringsmekanismerne ikke nødvendigvis kun er unødvendige men også direkte skadelige - også selv om man har intentioner om at rulle dem tilbage.

"I England har man erfaringer med, at lærerne begyndte at undervise eleverne i det, de bliver testet i, og da man ville rulle det tilbage, ville lærerne ikke af med det. Vores arbejde er lettere sådan her, sagde de. Den dag danske lærere siger det, så er jeg ikke formand for Danmarks Lærerforening længere. Så begynder jeg at sælge vaskemaskiner", sagde han.

"Vi vil gerne vende pyramiden på hovedet. I stedet for at det fra oven dikteres hvad og hvordan, der skal måles, så skal det forslås nedefra og derefter godkendes ovenfra", lød den afsluttende kommentar.