Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
For 30 år siden var der 29 lærerseminarier i Danmark. I dag kan man tage uddannelsen 18 forskellige steder. Og efter sommerferien bliver der ét mindre. Landets næstældste uddannelsesinstitution - kun overgået af Københavns Universitet - Læreruddannelsen Skårup eksaminerer de sidste studerende efter sommerferien. Så er det slut med at blive lærer på Sydfyn - efter 208 års historie.
Annonce:
»Det er virkelig trist«, siger formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen. Han mener, at processen omkring lukningen har været helt gal.
»Det duer ikke, at det er professionshøjskolens pressede økonomi, der afgør, at man lukker en 200 år gammel uddannelse. Uddannelsen har kæmpe betydning for hele det sydfynske område, men det tager man ikke med i betragtning, når man sidder i bestyrelsen i UC Lillebælt. Det er altså for tilfældigt«.
»Det er et bevidst valg, når man går på Skårup. Vi havde et super godt studiemiljø. Alle kender alle, og hvis der var noget, man var utilfreds med, var det bare at gå ind på lederens kontor - han havde altid tid og kendte alle«, siger Trine Pommerencke. Hun var en del af den hårde kerne på ni studerende, som boede på Skårup Seminarium i 14 dage op til jul, mens de organiserede demonstrationer og protester.
Annonce:
»Jeg har ikke lyst til at blive et studienummer på et stor-campus. Jeg har fået utroligt meget ud af at gå et sted, hvor der er så meget sparring på tværs af årgangene, og hvor man har så tæt kontakt til underviserne«. Hun har netop færdiggjort sit andet år og har bestemt ikke lyst til at fortsætte uddannelsen i Odense.
I den lokale afdeling af Danmarks Lærerforening, Øhavets Lærerkreds, beklager formand Lone Clemmensen også lukningen.
»Vi er selvfølgelig bange for, om vi kan tiltrække nok lærere til Sydfyn i fremtiden. Vi er et udkantsområde, og når mange lærere går på pension om nogle år, bliver det svært at få de unge til at komme herned. De bliver jo typisk der, hvor de er uddannet«.
Både hun og Anders Bondo understreger betydningen af læreruddannelsen for lokalområdet.
Annonce:
»Folkeskolen er en kulturinstitution, og det er læreruddannelsen også. Derfor betyder det rigtig meget for lokalområdet«, siger Anders Bondo.
Vi splittede næsten seminariet
Formand for DLF Anders Bondo Christensen har taget sin læreruddannelse i Skårup fra 1978 til 1982.
»Det var fire fantastisk gode år for mig. Det var også der, jeg mødte min kone«, fortæller han.
Annonce:
Der var et fantastisk godt studiemiljø, men Anders Bondo var en del af en gruppe studerende, som ikke mente, at de havde nok indflydelse.
»Vi splittede næsten seminariet. I råd og udvalg blev vi jo bare stemt ned, så vi endte med at boycutte det hele og lavede vore egne møder i kantinen. Og pludselig begyndte en del af lærerne at komme til vores møder«.
Da han skulle have sit eksamensbevis, holdt rektor en meget vred tale, hvor han ifølge Anders Bondo var temmelig grov over for oprørerne.
Så da Anders Bondo skulle tage sin kuvert, blev det med ordene:
Annonce:
»Ved du hvad, jeg tager den her kuvert, og så holder jeg en tale under middagen om lidt, for jeg er simpelthen for ophidset til at gøre det lige nu«. »Så var stemningen ligesom lagt«, griner Bondo.
Tv om læreruddannelsen
Folkeskolen.dk bringer i samarbejde med DK4 fem programmer om læreruddannelsen med titlen »Skolebænken«. Det første handler om Læreruddannelsen i Skårups betydning for lokalområdet og bliver sendt på DK4 første gang fredag den 17. juni klokken 19.30. Programmet kan også ses ovenfor.
Folkeskolen bringer desuden en række ekstra artikler på folkeskolen.dk i forbindelse med tv-programmerne.