"Ved hjælp af buzzwords som legende læring, synlig læring, datainformeret ledelse af læring, læringsmålstyret undervisning og senest læringsmålsorienteret undervisning forsøger visse reformpolitikere at sikre, at absolut ingen utilsigtede overraskelser forekommer. Ifølge den fremherskende uddannelsespolitiske tænkning skal stat og kommune tøjle institutionen - for at sikre, at institutionen har styr på den, der er tøjlesløst ustyrlig".

Sådan lyder det i bogen "Ustyrlighedens paradoks - demokratisk (ud)dannelse til debat", hvor to lektorer fra Syddansk Universitet, Herdis Toft og Dion Rüsselbæk Hansen, diskuterer dannelse med en række interview med politikere, forskere og en digter som bagtæppe. Den store fjende i bogen er neoliberalismen, og en af pointerne er, at folkeskolens lærere og dermed eleverne bliver underlagt en styringsfetichisme, som er en trussel for demokratiet.

"Det forventes, at de som en slags underdanige masochister lader sig spanke af dominerende styringsivrige politikere, som overhører de utallige stopord, der fremstammes fra institutionernes ansatte og brugere". 

Legen er sultet ud

Bogens pointer blev i dag diskuteret ved en konference i Fællessalen på Christiansborg. Herdis Toft fortalte i sit oplæg om, hvordan legen er blevet sultet ude af den pædagogiske verden. Den - og dannelsen - er dog så småt på vej tilbage. Men faren er, at legen bliver underlagt læring. Hendes pointer blev fulgt op af bogens anden forfatter Dion Rüsselbæk Hansen, som forklarede, hvorfor demokratiet lider:

"Man tilskynder til endnu mere lighed i uddannelsessystemet. Men uligheden er støt stigende i samfundet. Man bilder sig ind at uddannelsessystemet kan løse de socioøkonomiske problemer, fordi man tror, at når man kan identificere elevernes socioøkonomiske baggrund, så ved man, hvilken didaktik der skal bruges. Men i virkeligheden placerer man børnene i en offerposition. Alt det de skulle få i uddannelsessystemet, får de ikke, fordi de skal følge præfabrikerede forenklede læringsmål. Vi fremmer uselvstændighed på grund af den styring og de overgreb, der foregår i uddannelsessystemet".

Slut med at være verdensmestre

Vært for konferencen på Christiansborg var Alternativets uddannelsesordfører Carolina Magdalene Maier. Hun vil gerne sætte skolerne og lærerne fri, men understregede, at det kræver en diskussion af, hvad det vil sige at sætte fri og hvorfor det er vigtigt.

"Vi er frie, når vi handler. Det er det vigtige i at sætte skolerne fri, at lærerne får lov til at handle efter deres faglighed og menneskelighed og ikke ud fra en masse reguleringer og rammer".

Hendes drømmeelev er livsduelig, fællesskabsorienteret, fagligt, socialt og personligt dygtig, kreativ, respektfuld, handlende og etisk. Og når man ser på, hvad den enkelte elev skal lykkes med, så skal det ikke som nu være, hvad han kan, men hvad han er.

"Det kan læreren kun gøre ved at insistere på det autentiske nærvær - relationsopbygningen, se hinanden i øjnene. Det gøre vi meget svært for os selv ved at skære så meget ned, at der er rigtigt mange elever til meget få lærere og samtidig gøre alting så instrumentalt med læringsplaner og læringsmål, der holder eleverne fast på, hvad de skal nå i stedet for at lade dem dvæle og være nysgerrige".

Hun vil gerne væk fra fokus på, at vi skal have verdens bedste folkeskole. "Vi skal have den folkeskole, som lever op til vores gode formålsparagraf".

Danske elever har en førsteplads i demokratiforståelse 

Og netop her var hun så enig med professor Lars-Henrik Schmidt, som fandt det komisk, at man taler om, at vi skal være verdensmestre, og at demokratiet smuldrer, når en undersøgelse netop har vist, at danske elever er verdensmestre i demokrati:

"Det er lykkedes os at være verdensmestre i et fag, der ikke findes i skolen. Men ingen har hørt om det eller interesseret sig for det. Vores unger er verdensmestre, men de gider ikke bruge det til noget".

Konferencen fortsatte efter frokost med en diskussion af instrumentalisering i skolen, bundlinjen i dannelse og demokrati, frihed og lighed.