En hel dag med prøver. Det var virkeligheden for knap 30 elever på Lillerød Skole i Allerød, da de i fredags regnede, analyserede og reflekterede sig gennem Pisa-testens undersøgende udfordringer. Nogle elever måtte endda blive en time ekstra, ikke for at sætte stole op, men for at klare den særlige del af testen, der foregik digitalt på skolens computere. Alberthe og Maya fra 9.A er to af de elever.

Todelt for de fleste - tredelt for de få "I begyndelsen var det meget spændende, men det blev lidt trættende med tiden. Vi har siddet her siden klokken halv ni", fortæller Maya. Klokken er lidt over 14, og Maya og Alberthe har sammen med de andre 13 udvalgte elever været færdige med den tredje og sidste del af prøven i godt en halv time. De resterende elever fik weekend klokken 13.

Afslutningen bød ligesom første del af prøven på en individuel test, her blot uden fortrydelsesret mellem svarene. Mayas spørgsmål var rettede mod biologi, mens Alberthe skulle bruge sin indre problemknuser inden for matematikken. Første del af testen var fokuseret på naturvidenskaben, mens den midterste del handlede om elevernes baggrund.

"Jeg kan ikke rigtig se, hvad de skal bruge den anden del af prøven til, selvom det var meget sjovt at svare på. Vi blev blandt andet spurgt til, hvad vores forældre arbejder med, hvilken nationalitet vores familie har, og hvor meget elektronik vi har derhjemme", siger Alberthe. De to elever synes, at det var positivt at skulle tænke selv i problemløsningsdelen.

I det brede perspektiv "Man føler lidt, at man har et ansvar i forhold til, at det er Danmark, der skal vurderes", siger Alberthe. Maya er enig. Hendes forældre lagde da også inden prøven vægt på, at hun skulle gøre sig umage, når Pisa kom på besøg. De to piger er, ligesom alle andre deltagere, født i 1996. Det er et af Pisas krav til skolernes udtrækning.

Maya synes overordnet, at Pisa-test er nyttige som et sammenligningsredskab.

"Jeg synes, det er en god idé. Vi kommer ind på de ting, vi har lært, og man kan sammenligne med andre lande. Det er rart at få bekræftet, hvor vi ligger", siger hun. Alberthe er ikke fuldstændig enig med hende på det punkt, for hvem siger, at landene overhovedet kan sammenlignes?

"Jeg synes, det kan være lidt problematisk, når de forskellige lande ikke har de samme undervisningsformer og vilkår. Her i Danmark er vi jo for eksempel også meget fokuserede på det sociale. Det kunne være rart bare at vide, om skolen her klarede sig godt i forhold til resten af landet. Og så ville jeg gerne vide, hvorfor det lige er os, der er blevet valgt ud", siger hun.

"Jeg troede også, at testen var helt anonym, men der var klistret mærkater med vores navne på forsiden af prøverne, og de lå klar på bordene, da vi kom ind i lokalet", tilføjer hun.

Den manglende direkte feedback har dog ikke ændret på den seriøsitet, de begge giver udtryk for at have lagt i prøven. En seriøsitet, som ifølge de to piger og afdelingsleder Michael Krebs Bach også har været gældende for de fleste af deres skolekammerater.

En lærerløs undersøgelse Michael Krebs Bach har som afdelingsleder været med helt fra processens begyndelse i februar i år, hvor Lillerød Skole blev kontaktet af det danske Pisa-konsortium. Kort efter fik skolen tilsendt en større brugervejledning, der viste, hvordan skolen skulle registrere elevernes svar. Det var også her, de stødte på alderskravet.

"Der har egentlig ikke været lærere inde over. Der er heller ikke blevet tilrettelagt undervisning i retning af testen. Hverken vi i ledelsen eller lærerne har været klar over dens indhold ud over det helt basale som et fokus på 'læse og forstå'-opgaver og anvendt matematik. Vi genererede en database over elever i aldersgruppen, og så blev vi bedt om at finde nogle mulige datoer, hvor testen kunne finde sted. Så det har været lærernes eneste udfordring at finde en dag, hvor det kunne passe ind i deres undervisning", forklarer Michael Krebs Bach.