Rikke Elster er taget på højskoleophold med sin hund Karla for at trække stikket og reflektere over, om hun skal vende tilbage til lærerjobbet.Foto: Kristian Bast.
”Jeg er 57 år – skal jeg sadle om og forlade folkeskolen?”
57-årige Rikke Elster blev opsagt fra sit lærerjob i maj. Fyringen fik hende til at tvivle på sig selv og på folkeskolen. Nu er hun taget på højskole – sammen med sin hund – for at få ro, selvforkælelse og finde en vej.
Dorthe KirkgaardNielsenJOURNALIST PÅ FOLKESKOLEN.DK/lærersenior
Selvom
kollegerne blankt havde afvist, at hun på nogen måde kunne stå i første række
til en af de to varslede lærerfyringer, fordi hun havde været så stabil efter
sin sygemelding året før, så rumsterede uroen alligevel hos Rikke Elster. Netop
på grund af sygemeldingen fra marts til og med juli i 2023.
Annonce:
Så da hun i maj i år fik en fyreseddel grundet personalereduktion, kom
det ikke som den store overraskelse. Alligevel slog det hende helt ud.
”Jeg var megabitter, gal og ked af det. Syntes det var unfair, fordi jeg havde
kæmpet mig tilbage, efter brud på min første og anden lændehvirvel ved et uheld
i fritiden. Så jeg følte mig svigtet”, fortæller hun.
”Samtidig røg jeg ned i et hul. Fyringen gav mig en identitetskrise, den gjorde
mig usikker og fik mig til at tvivle. Var jeg god nok? Og havde jeg gjort mit
arbejde godt nok?”, lyder det videre fra Rikke Elster.
Det gjorde ondt at blive fravalgt, ingenting gav pludselig mening, og hendes
identitet som lærer var knust.
Annonce:
Glad for at gøre en forskel
Rikke Elster havde ellers nydt de 16 år i
lærerjobbet - i specialtilbud og gruppeordninger på folkeskoler i Allerød
Kommune.
Jeg savner at være en del af et større fællesskab, som der er på en skole, og jeg savner at kunne gøre noget for eleverne.
Rikke Elster
Hun var glad for skolen, den tætte sparring med kollegerne og det at gøre en
forskel for elever i gruppeordningen fra 4.-6. klasse.
”Det er så givende at hjælpe børn, der har det svært. Opbygge relationer, så de
kan føle sig trygge og glade, så de kan lære noget og få lyst og mod på livet”,
siger Rikke Elster.
Annonce:
Fyringen kom i kølvandet på en reduktion af udskolingsklasser, og derfor
skulle der fyres to lærere. Den ene blev Rikke Elster, der i en alder af 56 år dermed
stod med en fyreseddel, en fritstilling pr. 1. juni – og fuld løn i fem
måneder. Det sidste havde Danmarks Lærerforening hjulpet med.
Brug for at trække stikket
Hen over sommeren rundede Rikke Elster de 57 år, og længe før fyringen havde
hun bestilt en uges sommerhøjskole på Vrå Højskole i Nordjylland. Med
medfølgende hund. Hendes japanske spids Karla på halvandet år.
”Jeg kunne mærke, det gjorde noget godt for mig at være på højskole. Så jeg spurgte
forstanderen, om det var muligt at komme med på et efterårsophold også – bare
indtil den 1. november, hvor min fritstilling med løn udløber”, fortæller Rikke
Elster.
Annonce:
Aftalen kom i stand torsdag den 8. august. De øvrige højskolelever begyndte
søndag den 11. august. Rikke Elster kom først dagen efter. Huset i Hillerød skulle
lige pakkes ned, hunden og bilen pakkes, inden turen igen gik til Nordjylland.
”Jeg har brug for at trække stikket, og derfor ville jeg tilbage til højskolen.
For at fordybe mig og ryste posen”, siger Rikke Elster.
Tiden på højskolen skal bruges til at reflektere over, om hun skal vende
tilbage som lærer eller måske skifte retning. Samtidig med, at hun giver sig
selv et åndehul med selvforkælelse.
”Jeg savner mine kolleger, jeg savner at være en del af et større fællesskab,
som der er på en skole, og jeg savner at kunne gøre noget for eleverne. Jeg kan
godt lide at undervise, men kan jeg gøre det igen? Eller er jeg mættet af
folkeskolen og mættet af de rammer, folkeskolen har? Det forsøger jeg at finde
ud af”, fortæller hun.
Annonce:
Lidt af et chok
Hvor første ophold på højskolen var med ligesindede – både i alder og i
egenskaben som hundeejer, så fik Rikke Elster sig lidt af et chok, da hun mødte
op på højskolen i august.
”Jeg undrede mig over, at forstanderen lige pludselig talte engelsk. Jeg var
ikke lige klar over, at Vrå Højskole er en international højskole med cirka
halvdelen af eleverne fra lande som Japan, Costa Rica og Belgien. Og hvor jeg
troede, jeg skulle snakke Grundtvig og mingle med jævnaldrende, kunne jeg være
mor til dem alle”, fortæller Rikke Elster.
Selvom de fleste af de andre elever er i alderen 18 til 25 år, så går det fint
– både i undervisningen, til fællesaktiviteter og i fritiden.
”Jeg kan selvfølgelig godt mærke, at de taler om noget andet, fordi de er et
andet sted i livet, og hvor de andre elever får besøg af deres forældre, så får
jeg besøg af mine børn, men det er så livsbekræftende og et åndehul, alle skulle
have lov til at prøve”.
Ro og tid til fordybelse
Hvor de andre elever bor på tomandsværelser og i huse med 32 elever i hver, så
har Rikke Elster og Karla deres eget værelse i et hus, der ellers bruges som
gæstehus til undervisere, kunstnere og andre, der kommer på kort visit på
højskolen.
Rikke Elster er med på hold i ”syning og design”, ”strikning, tufting og
vævning” og ”skriveværksted”. Derudover er der alle fællesaktiviteterne,
fællessang, foredrag og fællesspisninger.
Yderligere har Rikke Elster motion indlagt, så hun 3-4 gange om ugen går i
motionscenter – på grund af ryggen.
”Det her højskoleophold giver mig så meget ro. Det giver tid til at fordybe mig
i noget, jeg selv har valgt, og jeg føler, jeg er i Lykkeland”.
”Måske er det netop, hvad jeg har lært af det her. Når livet tager en uventet
drejning, så må man forsøge at finde det positive i det, selvom det er svært.
Så smil og kravl op på en ny broget hesteryg og rid i en ny retning. Jeg valgte
Vrå Højskole”.
Var et drømmejob
Selvom Rikke Elster snart har været på højskolen i en måned, så nager tvivlen
fortsat i forhold til lærerjobbet og folkeskolen.
Da hun i 2006 gik fra at være pædagog til at blive uddannet meritlærer fra N.
Zahles Seminarium, var det ellers et drømmejob for hende.
”Jeg havde arbejdet som pædagog på flere specialskoler og botilbudssteder, men jeg
ville hellere være lærer. For jeg kan godt lide at formidle, være den, der
tager teten og planlægger forløb”.
”Jeg har været rigtig glad for lærerjobbet, men rammerne i folkeskolen er
udfordret, og eleverne i gruppeordningerne er blevet dårligere. Mere sårbare
med skolevægring, manglende trivsel og nogle elever mere udadreagerende, så det
er også et hårdt job at være i”, konstaterer Rikke Elster.
I tvivl om fremtiden
Hun ville ønske, at hun kunne pege på en ny vej og sige; jeg skal være
bedemand, bager eller miljøteknolog. Undervise voksne eller andet, men den
åbenbaring er ikke landet endnu.
”Jeg er meget i tvivl, om min folkeskoletid skal leve videre, men det skærer
også i mit lærerhjerte, hvis et farvel til folkeskolen så betyder, at jeg er
færdig med at undervise,” siger hun.
Hvor tvivlen nager, så er bitterheden over fyringen lagt på hylden.
”Jeg savner mit job, og jeg er ærgerlig, men ikke sur og bitter. Nu handler det
om at finde en vej og finde svar på spørgsmålet: Jeg er 57 år - skal jeg sadle
om og forlade folkeskolen? Det må tiden vise, nu er det tid til Rikke”.