For fem år siden var det ikke ualmindeligt, at nogle asylsøgende børn i Danmark havde gået i Røde Kors-skole i op til syv år.

"Eleverne var vokset ud af skolegangen på Røde Kors-skolen, men fordi dansk lovgivning ikke gælder, før du har en opholdstilladelse, så gælder folkeskoleloven heller ikke for asylbørn", forklarer Paul Karoff, der har været skoleleder på Røde Kors-skolen Skolen på Bakken i Lynge siden 2005.

Og det lovmæssige har en betydning. For flygtninge og indvandrere, der har opholdstilladelse i Danmark og går i folkeskolens modtageklasser, er det nemlig et lovmæssigt krav, at eleverne inden for to år flytter over i normalundervisningen.

Da asyleleverne hurtigt opnåede det samme faglige niveau som eleverne i modtageklasserne, indgik Paul Karoff på frivilligt basis aftaler med en række sjællandske kommuner om, at folkeskolerne i den pågældende kommune kunne overtage elever fra Skolen på Bakken. Med hver elev kan Røde Kors lade følge 30-35.000 kroner og således er ordninger siden 2006 indgået i Allerød, Hillerød, Lejre, Ringsted og Roskilde.

'Det kan ikke nytte noget, at de lever i en glaskuppel'

I dag er 41 asylbørn fra Skolen på Bakken visiteret til og fordelt på 23 sjællandske folkeskoler. Lige nu venter en 11-årig dreng og en syvårig pige, der begge taler dansk, på en folkeskoleplads. Meget tyder på, at de kan overflyttes til en folkeskole i Halsnæs Kommune, hvor udvalget for familie og børn netop har besluttet at ville modtage asylelever. Det glæder Paul Karoff.

"Eleverne fra asylcentrene har brug for at opleve normalitet, og Skolen på Bakken er ikke en normal skole. Det omsorgsarbejde, vi laver, og de hensyn, vi giver elevernes traumer er ikke det, de vil opleve senere. Det kan ikke nytte noget, at de lever i en glaskuppel", siger Poul Karoff og tilføjer:

"Det er vores erfaring, at der virkelig sker noget med de elever, der kommer ud i en normalklasse. Vi oplever, at det går ekstraordinært godt. Jeg kan ikke sige, at det er noget, vi gør eller folkeskolen gør, men bare konstatere at asyleleverne profiterer fantastisk godt af den nye situation."

Asylbørn er specialister i at klare sig selv

Alle elever, der går på Skolen på Bakken, har et specifikt behov for omsorg, som ikke nødvendigvis er opfyldt, når de er fagligt og sprogligt parate til at flytte over i folkeskolen.

"Hvis ikke der var et omsorgsbehov, så kunne asylbørnene for så vidt ikke komme hurtigt nok ud i folkeskolen. Men det er der", understreger Paul Karoff.

"De her elever skal ikke omklamres, men der skal holdes et særligt øje med dem. Asylbørnene er nemlig specialister i at klare sig selv. De er børn af handlekraftige og resursestærke forældre, men er også vant til at tage over for deres forældre. De er små voksne, men jo stadig børn. Og det er det, vi ikke må glemme", siger lederen af Skolen på Bakken.

"De er børn af familier, der har siddet ude i verden og ikke villet ladet stå til. De har oplevet, at deres land ikke har kunnet garantere deres sikkerhed, og derfor har de rejst den halve klode rundt. De er midt i en kæmpe omstillingsproces og ved endnu ikke om Danmark kan byde dem velkommen".

Asylbørnene har derfor den første tid brug for, at nogle skærmer dem mod de største eksistentielle bekymringer, mener Paul Karoff.

"Vores opgave er at give dem en skolegang, der tillader dem at være børn. Et sted, hvor de ikke skal bekymre sig om deres asylsag, et interview i Udlændingestyrelsen eller et forhør hos politiet", siger han.

Halvdelen har en fremtid i et andet land

Skolen på Bakken og afdelingsskolerne i Auderød og Sjælsmark har for tiden 301 elever, men det svinger meget. En uge kommer der måske fem elever, mens der på én dag kan lande 20 nye skolestartere. Og lige så umiddelbart tilfældigt forlader eleverne Røde Kors-skolerne. Godt halvdelen af asylbørnene får ikke en opholdstilladelse i Danmark og har altså en fremtid i et andet land i sigte. Ikke nødvendigvis i hjemlandet, men i mange tilfælde som asylansøgere i et tredje land.

"Fordi 70 procent af de elever, der starter i august er nogle andre end dem, der går på skolen året efter i juli, og fordi vi ikke ved, om eleverne har en fremtid i Danmark, så har vi spurgt os selv, hvordan vi rammer flest børn igennem flest fag", fortæller Paul Karoff. "Det er klart, at det har værdi at sætte ind på de naturvidenskabelige fag. Eksempelvis er hele symbolsproget i matematik jo ens i meget store del af verden."

Danskundervisingen er ikke spildt

Danskundervisningen er imidlertid ikke spildt, selvom eleverne ikke kan være sikre på, at de får brug for at kunne tale dansk.

"Har du først én gang været igennem processen med at tilegne dig et sprog, så går det nemmere anden og tredje gang", pointerer Paul Karoff, der ikke har villet prioritere det persiske farsi frem for det russiske eller arabiske som et sprog, man gav modersmålsundervisning i.

"Vi har valgt, at undervisningen foregår på dansk."

Til gengæld er lærerne på Skolen på Bakken kontinuerligt på kurser og efteruddannelser, særligt i 'Dansk som andetsprog', der igen skal tilpasses den særlige type af elever, asylskolen modtager.

"Som lærer her har man en risiko for at overinvolvere sig i elevernes urimelige situation, men går hele vores indsats alene på at give omsorg, så hjælper vi ikke eleverne. Der skal være en balance mellem tingene", konstaterer Paul Karoff.

Størst succes med de yngste elever

Det er eleverne fra indskolingen og mellemtrinnet, der vil have nemmest ved at glide ind i folkeskolen.

"I de ældste klasser bliver undervisningen selvsagt lagt mere an på folkeskolens afgangsprøve og nogle af vores ældre elever har brug for, at der ikke foregår så prøvefikseret en undervisning", fortæller Paul Karoff.

Af den grund bliver flere ældre end yngre elever længere på Røde Kors-skolen. Den klare aftale med folkeskolerne er nemlig, at ingen asylelever skal have brug for specialundervisning, ekstra læsevejledning eller på anden måde være en tung udgift for kommunen. Røde Kors yder selv pædagogisk og psykologisk rådgivning til asylbørnene, mens de går i den almindelige folkeskole.

Og netop økonomiforhandlingerne er afgørende i disse år, mener Paul Karoff.

"Da vi startede det her projekt for en fem-seks år siden, var der bedre plads til, at man kunne sætte en ekstra elev i en klasse mange steder, men i og med, at mange kommuner er nødt til at effektivisere de anvendte kroner, så er der slet ikke plads på samme måde som før i tiden", kan han konstatere.

Underafdelinger af Skolen på Bakken

På grund af en stor tilstrømning af asylansøgere i 2009 og 2010, heriblandt særligt mange uledsagede, mindreårige asylansøgere er elevtallet på Skolen på Bakken steget kraftigt.

Skolen på Bakken er derfor ikke længere én skole, men består af en hovedskole med to underafdelinger. Hovedskolen er Skolen på Bakken i Lynge, og underafdelingerne er Skolen i Sjælsmark og Skolen i Auderød.