»Jeg vil så gerne fremstå kompetent, men sandheden er, at hvis ikke jeg havde været i team med Ole og derfor hele tiden kunne spørge ham til råds, så havde jeg knækket nakken på det her. Hvis han en dag finder ud af at gå på pension, så er vi på bar bund igen«.

Sådan lyder det fra Rine Petersen, lærer på Herstedøster Skole i Albertslund Kommune. Sammen med kollegaen og teammakkeren Ole Hansen underviser hun skolens 4. årgang i den nye faglighed teknologiforståelse. Rine Petersen underviser i matematik og natur/teknologi, mens Ole Hansen underviser i dansk samt håndværk og design. Han er samtidig it-vejleder og skolens resurseperson i det treårige forsøg. I alle fire fag prøver de kræfter med at integrere den nye faglighed.

Efter halvandet år af forsøgsperioden er dommen klar: Den nye faglighed har sin berettigelse i folkeskolen. Men skal den fremadrettet integreres i allerede eksisterende fag, kommer det til at kræve efteruddannelse af lærerne. Og så skal man passe på, at teknologiforståelsen ikke bliver påklistret.

Robotterne kommer

»Det kan godt en gang imellem virke lidt søgt. Men på den anden side er der helt klart en masse af teknologierne, jeg ikke ville have brugt i min undervisning, hvis ikke jeg var blevet presset til det«, siger Rine Petersen.

Ole Hansen har især oplevet, at det var svært at integrere den nye faglighed i dansk. Blandt andet fordi han har oplevet, at der har været meget fokus på, at der skulle være et digitalt produkt at fremvise i slutningen af forløbene.

»Det er altså lidt svært at lave et digitalt artefakt, som det hedder i det nye fagsprog, i dansk, uden at det bliver meget søgt. Første forløb handlede om adfærd på nettet, og det giver selvfølgelig rigtig god mening. Men det var noget, man ville have snakket om alligevel«, siger han.

I håndværk og design, hvor det særligt er den del af den nye faglighed, der handler om åben problemløsning og designtankegang, som er i spil, har Ole Hansen oplevet stor forskel på de to klasser, han har kørt forløbet i.

»Den ene klasse var meget kreativ og nød at arbejde på den måde. Den anden klasse har det bedre med at få stillet nogle konkrete opgaver, de skal løse. Så det er ikke kun de enkelte fag, men også elevsammensætningen i de enkelte klasser, der er i spil«.

»Vi skal have meget mere hands on-erfaring«

Få teknologierne i hænderne

Når det kommer til deres egen kompetenceudvikling i forhold til at kunne undervise i faget, har særligt instruktion i at kunne anvende de konkrete teknologier som micro:bit eller simple robotter været gavnlig, vurderer lærerne.

»Vi var til et indledende møde om, hvad forsøget overordnet gik ud på, og jeg må ærligt indrømme, at det nærmest var russisk for mig«, siger Rine Petersen og tilføjer:

»Efter pausen blev der spurgt ind til, hvad undervisningen konkret skal indeholde, og der blev det meget bedre. Og da vi nåede til, at det blev helt lavpraktisk, ved at vi fik de konkrete teknologier i hænderne, faldt der mange brikker på plads. Når man skulle få en robotbil til at køre eller udvikle sin egen skridttæller. Det er i virkeligheden det, jeg har brug for, mere end den teoretiske del, der hurtigt kan blive højtravende«.

I undervisningen har især de teknologier, der kan bruges på tværs af fag, været i høj kurs. Når en teknologi kun har skullet bruges i ét forløb, har forberedelsestiden ikke stået mål med udbyttet, mener lærerne.

»Især micro:bit og Scratch er på alle skoler og kan bruges i alle fag. Det er smart, hvis man skeler til det, når man designer forløbene«, siger Ole Hansen.

I natur/teknologi har et af forløbene gået ud på, at eleverne skulle bygge deres egne vandpumper. Men en af komponenterne var så skrøbelig, at Rine Petersen måtte trække store veksler på Ole Hansen, når pumperne skulle repareres.

Det samme har hun oplevet i et matematikforløb, der tog udgangspunkt i, at eleverne skulle programmere nogle simple robotter til at tegne geometriske figurer.

»Dem havde vi ikke til rådighed, så løsningen blev at bygge robotterne af Lego-teknik med 3-d-printede elementer til at holde ­tuscherne. Men hvis ikke Ole var sådan en, der har det fint med at bo på sit arbejde, så havde vi ikke kunnet gøre det«, fortæller hun.

»Jeg er bare nødt til at sige, at hvis man skulle bruge den mængde forberedelse til alle forløb, så ville man kunne afvikle ét hvert tredje år. Vi brugte så lang tid, der skal tages ud af en helt almindelig onsdag«.

Forsker: Skolen kan ikke komme uden om det nye fag

Udbyttet skal sige spar to

Ifølge den midtvejsevaluering af forsøget, der udkom i foråret, har lærerne svært ved at vurdere elevernes progression i faget, fordi de selv er på udebane i fagets Fælles Mål. Mange vælger at følge prototyperne slavisk og regner med, at de dermed har levet op til målene.

»Ellers er det jo ikke til at forsvare. Når man bruger to måneder på at bygge en bil og tegne en cirkel, så skulle der gerne være et ekstra udbytte, der virkelig siger spar to«, siger Rine Petersen.

Ole Hansen understreger, at oplevelsen stammer fra et af de allerførste forløb, de skulle igennem. Oplevelsen hos begge lærere er, at de fagudviklere, der løbende har skullet indsamle lærernes erfaringer og justere forløbene, i løbet af forsøgsperioden har været lydhøre og justeret prototyperne, så de passer bedre til en skolehverdag.

»De har erkendt, at det var lagt op på et for højt niveau. Det er blevet meget bedre. I starten var forløbene også alt for lange. 20-30 timer i et fag, man har i to lektioner om ugen, er ikke holdbart«, siger Ole Hansen.

»De har også virkelig været lydhøre over for, at jeg synes, der manglede meget i matematik. Alt, vi er kommet med, har de egentlig kigget på. Jeg synes, de prøver. Prototyperne er blevet meget bedre og lettere at forstå. Med meget bedre vejledninger til, hvordan man bruger de konkrete teknologier«, supplerer Rine Petersen.

Netop når man skal integrere fagligheden i et eksisterende fag, er tilretning af prototyperne helt centralt, mener Ole Hansen.

»Vi skal have det til at fungere i en eksisterende hverdag i et fag, og det kalder nok på mere justering«, siger han, og Rine Petersen nikker:

»Fokus kunne godt rettes endnu mere på, hvad der er i faget i forvejen. Der er også nogle eksisterende fagmål, vi skal leve op til. Jeg kan helt klart mærke, at eleverne er blevet bedre til de konkrete teknologier, vi har arbejdet med. Men hvor meget de lærer rent fagligt om miljø og vandpumper, det kan være svært at vurdere. Det drukner lidt i teknologien«.

Anbefaler en blanding

Når forsøget er til ende, og politikerne skal tage stilling til, om den nye faglighed skal rulles ud til alle skoler som selvstændigt fag eller tænkes ind i eksisterende fag, hælder lærerne derfor også til, at en blanding vil være det bedste.

»Jeg synes helt klart, der er fag, hvor det giver rigtig god mening at tage det med ind. For eksempel natur/teknologi og håndværk og design. Det giver ikke så meget mening i sprogfag. Og så giver det mening at have som selvstændigt fag i udskolingen«, siger Ole Hansen.

»Jeg synes også, en blanding af et selvstændigt fag og i eksisterende fag giver bedst mening. Men jeg er lidt bekymret for, at økonomien får forrang her. Det er klart billigst at lægge det ind i fagene«, lyder det fra Rine Petersen.

At faget bør på skoleskemaet, er lærerne til gengæld ikke i tvivl om. Det er faktisk helt nødvendigt, mener Ole Hansen:

»Det handler jo om at uddanne eleverne til at begå sig i et digitaliseret samfund. At forholde sig kritisk, skabende og innovativt til teknologi i stedet for bare at forbruge den«.

Leder: Teknologi i skolen