I øjeblikket går mange af os og nynner på »Septembers Himmel er så blå« med de smukke beskrivelser af et bondesamfund. Sangen kunne første gang høres i Danmarks Skoleradio 2. september 1949 klokken 9.15, hvor læreren lukkede op for radioen, og eleverne sang om det produktionsapparat, som de fleste af dem kunne se uden for deres vinduer: bønder, køer, rug og stubmarker.

Produktionen i bondesamfundet var synlig, konkret og kendt af de fleste. I dag er samfundet drevet af teknologier, som er meget sværere at gennemskue. Algoritmer styrer Facebook, og robotter bemægtiger sig mere og mere af produktionen, uden at det er noget, man kan se - medmindre man ved det.

Derfor er der hårdt brug for det nye fag teknologiforståelse, så vi får en samfundsdebat om, hvor vi gerne vil hen med teknologien, og hvad der sker, når den kommer til at styre vigtige samfundsfunktioner, uden at det umiddelbart er til at gennemskue.

Nemt er det ikke. Fagbeskrivelsen med ord som »iterative designprocesser og digitale artefakter« ligger meget langt væk fra hverdagslivet i skolen, og det har krævet hårdt arbejde af de lærere, som har deltaget i en forsøgsperiode med faget. Alligevel konkluderer de, at teknologiforståelse er helt afgørende og bør placeres fast på skemaet.

Eleverne er ganske vist ofte eksperter i at bruge nye muligheder, men de ved ikke, hvordan maskinen bag er skruet sammen. Derfor kan de have svært ved at deltage i en kritisk debat som samfundsborgere og forbrugere.

Så der er ingen vej udenom: Teknologiforståelse skal til at fylde i skolen. Men det er godt nok op ad bakke. Lærerne mangler generelt viden - ligesom alle ikkeeksperter - og det samme gælder professionshøjskolerne.

Når det alligevel er lykkedes med forsøgsundervisningen, er det, fordi der er nogle ildsjæle, som har sat massivt ind på det. Som en af lærerne siger: »Hvis ikke Ole (hendes kollega, redaktionen) var sådan en, der har det fint med at bo på sit arbejde, så havde vi ikke kunnet gøre det«.

Nu er alting sværest første gang. Men det vil kræve ekstra tid og efteruddannelse at slippe det nye fag løs i skolen. Der er dog ingen vej udenom. Eleverne skal kunne forholde sig kritisk og vidende til den nye teknologi, så det hverken bliver konspirationsteorier eller jubeloptimisme, som styrer tilgangen til »deep fake« og robotter - men derimod viden og en rolig kritisk sans.

Ro og kritisk sans har lærerne i øvrigt haft god brug for i den forgangne tid, hvor debatten om en ny arbejdstidsaftale har raset. Nu er den stemt hjem, og lov 409 er næsten historie. Snart skal der så vælges en ny formand. Det foregår via en gammel og velafprøvet teknologi: De tre kandidater tager på valgmøder med kongresdelegerede rundtomkring i landet, hvorefter formanden bliver valgt på kongressen. Så kan han (ved redaktionens slutning er alle kandidater mænd) kaste sine kræfter ind i at få den nye aftale til at leve ude i kommunerne, herunder skaffe tid til et nyt og uundværligt fag.