Halvdelen af de seneste ti års voldsomme stigning i kommunernes udgifter til udsatte børn skyldes demografiske forandringer, som kommunerne ikke har kunnet gøre noget ved. I de næste 20 år vil alderssammensætningen blandt de 0 til 21-årige ændre sig, så udgiftsbehovet til udsatte børn vil falde, viser en analyse fra Anvendt Kommunalforskning, AKF.

"Vores beregninger viser, at udgifterne til udsatte børn og unge afhænger meget af børnenes alder. Derfor betyder relativt flere småbørn og færre teenagere, at presset på udgifter til udsatte børn og unge falder", forklarer programchef i AKF, Kurt Houlberg.

Vækst i teenagere årsag til eksplosion i udgifter

Indsatserne over for udsatte børn i 13 til 17 års alderen er generelt meget dyrere for kommunerne end indsatser til børn i 0 til 7 års alderen. Det skyldes, at teenagere oftere har tungere problemer, så de forebyggende foranstaltninger og eventuelle anbringelser uden for hjemmet er mere udgiftskrævende.

"I de sidste ti år har der netop været vækst i antallet af unge, mens der har været fald i antallet af førskolebørn. Og den ændrede aldersfordeling blandt børn og unge er faktisk skyld i halvdelen af den eksplosive stigning i de kommunale udgifter til udsatte børn, vi har været vidne til i de senere år", siger Kurt Houlberg.

I løbet af de seneste ti år er de samlede offentlige udgifter til udsatte børn og unge steget fra 10,3 til 14,1 milliarder kroner. Hvis kommunerne fortsætter med den udgiftspolitik, de har på området i dag, vil udgifterne til udsatte børn være otte procent lavere i 2030 end i 2010 og vil dermed falde til et niveau svarende til 2004.

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Der er store kommunale forskelle på, hvor mange unge der formår at bryde den sociale arv. Mens blot 20 procent, af de børn, der er vokset op i ufaglærte hjem i Rudersdal Kommune, ikke får en uddannelse, er det over 45 procent i Albertslund Kommune, som ikke bryder den sociale arv.

Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som undersøger, hvor stor en andel af unge mellem 25 og 29 år, der er vokset op med ufaglærte forældre, som også selv bliver ufaglærte.

På pladserne efter Rudersdal kommer yderligere to nordsjællandske kommuner - nemlig Gentofte og Hørsholm, mens Billund og Ringkøbing-Skjern også er i top fem.

Anderledes skidt ser det ud i de københavnske vestegnskommuner Albertslund, Brøndby og Ishøj Kommune, hvor omkring 45 procent af de unge fra ufaglærte hjem ikke selv har en uddannelse og altså ikke formår at bryde den sociale arv.

Analysen viser også, at forskellen mellem kommunerne i top og bund er steget siden 1990. Frygten er derfor, at et mere opdelt samfund vil gøre det stadigt sværere for unge i belastede områder at bryde med den sociale arv.