Folkeskoleidealet klar til at møde verden: »Vi har skrevet den viden ned, som lærerne tager for givet«
Arbejdet med at definere et pædagogisk funderet folkeskoleideal er færdigt. Nu er det op til DLF’s kongres at give det liv. En lærer og formanden for DLF’s undervisningsudvalg fortæller, hvordan idealet kan bruges i hverdagen ude på skolerne og i det skolepolitiske liv.
• »Danmark skal have en god folkeskole, der til hver en tid erbefolkningens første valg af skole«. Med det overordnede mål vedtogDanmarks Lærerforenings kongres i 2016 at begynde arbejdet med atformulere lærernes bud på, hvorfor vi holder skole - etfolkeskoleideal.
• Folkeskoleidealet tager afsæt i lærerprofessionens forståelseaf både folkeskolens betydning for børns dannelse, folkeskolensbetydning som samfundsinstitution samt lærernes ansvar, opgaver ogråderum. Idealet adresserer en række elementer som for eksempelskoleliv og barndom, demokratisk deltagelse, forskellighed ogovergang, social lighed, fællesskab og kulturel deltagelse,verdensborgerskab og globalt udsyn, skolens viden og faglighed, etmangfoldigt undervisningsbegreb samt profession og samarbejde.
• Arbejdet med at definere folkeskoleidealet har enarbejdsgruppe med deltagelse af lærere, kreds- oghovedstyrelsesmedlemmer, skoleledere og lærerstuderende stået for.Undervejs har forslag til idealets indhold været drøftet på blandtandet medlemskonferencer, seminarer og kredsmøder, ligesom allelærere er blevet opfordret til at sende deres forslag til idealetselementer. Professor og prorektor på professionshøjskolen UC SydAlexander von Oettingen har hjulpet arbejdsgruppen medskriveprocessen.
• Folkeskoleidealet bliver præsenteret på DLF's kongres 1.-3.oktober. Bliver idealet godkendt af kongressen, skal der derefterudarbejdes en lanceringsplan. Formålet er, at folkeskoleidealetskal ud at leve i skolen og samfundet og være med til at sætteretning for folkeskolens udvikling.
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lærer Pia Henriksen har været en del af folkeskoleidealets arbejdsgruppe og har været med til at få de ti idealer ned på papiret. Hun glæder sig til at høre de delegeredes reaktioner, når folkeskoleidealet om en uge præsenteres på Lærerforeningens kongres.
Annonce:
»Folkeskoleidealet er blevet et godt, konkret debatredskab, som lærerne med fordel kan bruge til at diskutere deres egen hverdag med kollegaer, skoleledelsen og forældre: Hænger vores skoles retning sammen med idealerne? Og er der noget, der skal ændres?
Hun pointerer, at folkeskolen efter hendes mening befinder sig i en forandringstid - og at man som lærer kan have svært ved ikke at blive suget ind.
»Pludselig underviser man måske mod den næste test, selv om man ikke synes, det er sådan, folkeskolen skal være. Jeg håber derfor, at de lærere, som har svært ved at kunne genkende sig selv i folkeskolen lige nu, i stedet kan genkende sig selv i idealerne«.
»Lærere har en masse praksisviden, som vi tager for givet. Den viden har vi sørget for at skrive ned i folkeskoleidealet«.
Annonce:
Her fremhæver Pia Henriksen blandt andet det afsnit i folkeskoleidealet, der handler om det gode børneliv. Ifølge hende er netop dette ideal »en smule truet«, fordi skoledebatten lige nu mere handler om læringsoptimering og at ruste eleverne til en videregående uddannelse.
»Her kan det for eksempel være svært for lærerne at sparke døren ind til debatten. Men forhåbentlig kan folkeskoleidealets argumenter for, at barndommen også har en værdi i sig selv, være med til at ændre ved det«.
Pia Henriksen er kredsmedlem i Albertslund Lærerkreds og har planer om at holde debataftener, når folkeskoleidealet forhåbentlig er vedtaget på kongressen. Men det er også vigtigt, at folkeskoleidealet kommer ud på andre måder, siger hun:
»Jeg har mødt mange lærere, som ikke mener, det nytter at sige noget - der bliver alligevel aldrig lyttet. Men forhåbentlig kan folkeskoleidealet give en række gode, faglige argumenter, som lærerne kan bruge over for ledelsen, forældrene og kommunen til at trække skolen i en anden retning. Det er på tide, at lærerne kommer ud over rampen og deltager i den skolepolitiske debat«.
Annonce:
Ud over idealets beskrivelse af det gode børneliv er Pia Henriksen også særligt glad for den beskrivelse af faglighed, som folkeskoleidealet har fået.
»Som lærer skal man kunne meget mere i fagene end at sørge for, at eleverne får gode resultater og karakterer. Fagligheden handler eksempelvis også om at danne eleverne. Det kan virke indlysende, men som lærer glemmer man nogle gange, at vi også har et fagsprog, og at dannelse kan være et svært begreb at forstå. Derfor er jeg så glad for, at vi har gjort folkeskoleidealet så konkret som muligt«, siger hun.
