Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Vi bliver pålagt så mange ting oppefra, der ikke stemmer overens med vores børnesyn og den måde, som vi synes, man skal drive skole på, hvis man vil have børnene til at lykkes«, siger hun.
Pia Henriksen er lærer på Egelundskolen i Albertslund. Hun er en del af den arbejdsgruppe, der lige nu er i gang med en proces, der i 2018 skal udmønte sig i et folkeskoleideal, som Lærerforeningens kongres skal forholde sig til. Da Folkeskolen taler med hende efter en arbejdsdag, fortæller hun, at tre kollegaer uafhængigt af hinanden bare den dag har fortalt, at de har spurgt sig selv, hvordan de kan arbejde i en skole, de ikke tror på.
»Der er sådan en død energi, fordi lærerne er kede af det på børnenes vegne. Man kan have følelsen af, at man udfører et stykke arbejde, som man ikke kan lægge navn til, når man ser, at børnene reagerer negativt på det, de møder. Det er mange lærere optagede af«, siger Pia Henriksen.
Hun anerkender, at de folkevalgte politikere har ret til at have indflydelse på, hvad der skal ske i folkeskolen - men topstyringen er blevet for voldsom, mener hun.
Annonce:
»Problemet er, at man politisk kaprer hele skolen. Man tager metodefrihed og definerer, hvordan der skal undervises, evalueres, og hvor længe eleverne skal være i skole. Du tager alt fra den pædagogiske verden, så de, der har forstand på børn, bare skal udføre et stykke politisk arbejde«.
I sine 15 år som lærer har Pia Henriksen oplevet, at den politiske styring er blevet intensiveret, og at resultatet er et tab af mening med og ansvar for, hvad der sker i dagligdagen. Derfor synes hun, det giver mening at arbejde med et folkeskoleideal som et modsvar fra lærerprofessionen, der ofte bliver »høvlet ned«, fordi den kun kommer med kritik og ikke løsninger.
»Det er den pædagogiske verdens bud på, hvordan der skal drives skole. For det er jo paradoksalt: Rigtig mange har en mening om, at skolen skal blive bedre, og eleverne skal blive dygtige, men der er ikke nogen, der lytter til os, når vi siger: 'Det, I gør nu, det går den gale vej, det får ikke børnene til at lykkes'«, siger Pia Henriksen.
