"TAKT i skolen" handler grundlæggende om, hvordan teamet på forskellig vis, bistået af en lang række af øvelser, anbefalinger, undersøgelser, diskussioner og tiltag, kan "skabe en helhed i den pædagogiske indsats", samtidig med at udgivelsen har som ambition at formidle dette på en lettilgængelig måde. TAKT står for trivsel, anerkendelse, kommunikation og teamwork og er i familie med, siges det i udgivelsen, både AKT (adfærd, kontakt, trivsel) og inklusion.

Udgivelsen består af en ganske kortfattet teoretisk indføring i tænkningen bag teamsamarbejdets intervenerende indsatser, dernæst en beskrivelse af orkestermodellen, som er forfatternes metaforiske tilgang til dels at begrebsliggøre lærerens og teamets arbejde som dirigent, dels at bunke eleverne i 20 forskellige kategorier. Sidstnævnte med hensigten at skabe sig et overblik over klassen og læringsfællesskabet og for at kunne arbejde individuelt med hver enkelt elev i lyset af dennes særlige behov i den større kontekst.

Efter disse første to kapitler følger tre andre, som handler om almen læringsledelse, fokuseret læringsledelse og individuel læringsledelse. I disse tre kapitler er forfatterne helt nede i substansen i forhold til arbejdet med klassen og med den enkelte elev. Det vil være for omfattende her at gå i dybden med indholdet af disse meget omfattende tre kapitler, som tematisk beskæftiger sig med blandt andet stilladsering, sprogstøtte, mestring af følelser, indretning af arbejdsrum og konflikthåndtering. Det er næsten, så man mister pusten. Slutteligt findes der på de sidste sider kopiark, som refererer tilbage til bogens øvrige kapitler.

Man kan i princippet springe ind uden forhåndsviden og bruge løs, men mængden gør det uoverskueligt. Her kan man indvende, at jeg blot kunne tage lidt ad gangen, omvendt vil jeg hævde, at så forsvinder den tilstræbte helhed. Redundansen er for stor i udgivelsen til, at helheden står specielt stærkt, måske forlaget kunne have valgt flere udgivelser eller blot have skåret lidt mere ind til benet.

I kapitel 1 argumenteres der for, hvorfor den bagvedliggende teori får så lidt plads; denne kan, ifølge forfatterne, "erfares på anden vis". Jeg er lidt usikker på, hvad dette betyder, men om ikke andet er der en rød tråd fra dette til omgangen med undersøgelse og teori i udgivelsen, for mange steder fremgår det, at "undersøgelser viser", for efterfølgende helt at undlade at referere til disse undersøgelser. Der findes forslag til videre læsning efter hvert afsnit, men det er uvist, om disse refererer til disse "undersøgelser".

Jeg har svært ved at koble mig på kategoriseringen af eleverne i de 20 kategorier. Det virker selvmodsigende, at man på den ene side betoner positionelle tilblivelser i konteksten, det vil sige foranderlighed og flertydighed, og på den anden side skal have puttet eleverne i kategorier, hvoraf flere af disse kategorier har en tendens til potentielt af patalogisere eleverne: I "Spiller frit"-kategorien godtgøres det, at eleven kan være præget af svage eksekutive funktioner, "Spiller langsomt": at eleven kan lide under hypoaktivitet (underaktivitet), "Spiller egen melodi": sproglige vanskeligheder, "Spiller dybt": ufleksibel tænkning, "Spiller højt": vanskeligheder ved at regulere følelser. Der findes i kopiarkene en orkestermodel, som forældrene skal udfylde, hvori det betones, at eleven godt kan være i flere kategorier. Sådan ser virkeligheden jo ud. Af samme grund kan det virke problematisk at påbegynde sin intervention, hvis kategoriseringen af eleven er så tilsyneladende arbitrær, og hvis vi som læsere ikke kan kigge bag om forfatternes rationaler gennem en bredere og dybere teoretisk forankring.

Udgivelsen har nogle helt indlysende udfordringer; den virker ikke helt gennemarbejdet, og vægtningen af for eksempel vidensdelen over bunkerne af øvelser er for mig at se blot en af disse udfordringer. Når det er sagt, er det også klart, at udgivelser, der har fokus på at omsætte viden til handling med henblik på inklusion, trivsel, anerkendelse, kommunikation og teamsamarbejde og kan gøre dette på et teoretisk/begrebsligt grundlag og med blik for helheden, vil være velkomne på lærerværelset og i skole-hjem-samarbejdet. Med denne udgivelse er vi ikke helt i mål endnu.