»Jeg var bange for, at jeg havde arvet vreden fra min mor og far. Jeg har oplevet meget med dem, og min far sidder i fængsel nu på grund af vold. Tidligere drak han og var meget vred. Min mor har haft polititilhold på ham. Derfor spurgte jeg min lærer Tina, om jeg kunne få noget hjælp«, forklarer Nicolaj. Han er 16 år og går på Rødovre Ungdomsskole.

Nicolaj Brolys var årsag til, at ungdomsskolen satte gang i et arbejde om vredeshåndtering. Et projekt, der nu kører med en gruppe piger og her til foråret bliver udbudt som lærerkursus. Meningen er, at vredeshåndtering skal være et emne på samtlige folkeskoler i Rødovre Kommune.

Kursus i vredeshåndtering på alle skoler

»Jeg har ikke lyst til at slås. Det er lang tid siden, jeg har gjort det, men jeg kan godt finde på at kaste med ting. Forleden sparkede jeg til mit glasbord, fordi jeg tabte i et spil. Jeg slog foden meget«, siger han med et forsigtigt smil.

»Jeg slår i væggen. Jeg er blevet bedre til at lade være, men jeg gør det stadig lidt. Men jeg har lært at slappe af. Jeg opgiver og går, hvis der er nogle, der generer mig. Jeg tæller også til ti. På kurset lærte jeg at gå. Men hvis nogle siger noget grimt om min familie, så er det svært. Dér går grænsen«.

Han har gået i fem forskellige skoler. Han begyndte på ungdomsskolen i 8. klasse sidste år.

Slog hver dag i skolen

Nicolaj fortæller, at han slog i skolen hver dag, indtil han gik i 7. klasse. Han vidste, præcis hvem han kunne klare, og hvem han ikke skulle slå. I dag slår han jævnligt til boksebolden ude på gangen på ungdomsskolen. Det hjælper. Og så har han ondt i hånden lige nu, fordi han slog den hårdt ind i væggen for nogle dage siden. Men det er fremgang i forhold til tidligere.

Han bor på et opholdssted og har en kontaktperson, som han er glad for.

»Jeg kan godt blive vred på de andre, men min kontaktperson skal ikke blive flov over mig«.

Nicolaj forklarer, at når vreden kommer over ham, mærker han puls og temperatur stige.

»Det hele kommer op at køre, og jeg har svært ved at lytte, hvis nogle så siger stop. Men kurset har hjulpet mig på vej. Jeg har lært at slappe af og tænke over, hvad der kan gå galt, hvis man slår. Man kan komme i ungdomsfængsel, og så har man en plettet straffeattest«.

Netop fremtidsudsigterne betyder noget for Nicolaj. Han har fritidsjob som servicemedarbejder i SuperBest nu, og så har han talt med en malermester, der måske kan skaffe ham en læreplads, når han er færdig med skolen.

At tænke på fremtiden

»På kurset spillede vi rollespil og fortalte hinanden om, hvorfor vi var der. Hvordan vi havde det, når vi blev vrede. Vi skulle skrive ned, hvad der gjorde os vrede. På en skala fra 1 til 7. Og skrive, om vi så kunne gøre noget andet end at slå, når vi blev vrede. Læreren legede, at han var tyv og havde stjålet, og så skulle vi fortælle, hvordan man følte det. Om man så fik et adrenalinsus. Og hvordan det var at være vred. Det bedste, vi lærte, var at tænke på fremtiden. Hvad det kan komme til at betyde for os, hvis vi bliver så vrede«, siger Nicolaj.

Han fortæller, at kurset sluttede med, at alle fik et diplom overrakt. Alle fire drenge på kurset gennemførte.

»På diplomet står: Tillykke, du har bestået kursus om temperament. Flot klaret. Og så er det underskrevet af ungdomsskolens leder. Det betød noget at få det. Så ved man, at man kan klare noget. At man kan være en smule stolt«.