”Helt overordnet er det her et godt udspil”.
Sådan lyder udmeldingen fra lærerforeningens formand Gordon
Ørskov Madsen efter flere medier hver især har kunne løfte sløret for dele af
regeringens nye skoleudspil, der bliver præsenteret på onsdag.
”Udspillet adresserer nogle af de helt oplagte problemstillinger,
som vi slås med i skolen i dag”, siger Gordon Ørskov Madsen.
Han fremhæver, at udkastet lægger op til en mere varieret
undervisning, der tilgodeser alle elever.
I udspillet bliver der blandt andet
lagt op til mulighed for skolerne til at indføre kortere skoledage. Lærerne ser
også ud til at slippe for en stor del af de faglige mål og kravet om, at der skal være en linjefagsuddannet lærer i alle timer, står nu også til at blive definitivt strøget. Et krav, der har været dispenseret fra siden corona-nedlukningerne.
Gordon Ørskov Madsen lægger ikke skjul på sin tilfredshed
over, at mange af de forslag, der indgår i det kommende udspil, er temaer, som Danmarks
Lærerforening har peget på i længere tid.
"Noget vil gå hurtigt, og noget andet vil tage lang tid at gennemføre"
Han glæder sig også over, at Christiansborg
har lagt op til, at parterne i sammen om skolen, skal være med til at udforme
nogle af de konkrete tiltag.
”Jeg er glad for, at det ikke er en samlet reform, og at man
har meldt ud, at man vil diskutere tiltagene i Sammen om skolen. Det betyder, at
noget vil gå hurtigt, og noget andet vil tage lang tid at gennemføre. For
eksempel er det vigtigt, at alle skolens parter bliver inddraget i ændringerne af fælles mål, så det er noget, der er opbakning om hele vejen rundt”, siger
han.
Lærerforeningens formand sidder dog især tilbage med et centralt spørgsmål, som han glæder sig til at få regeringens svar på: Følger pengene
med?
”Undervisningsministeren siger jo selv ganske fornuftigt, at
der er brug for investeringer i den almene folkeskole, men regeringen forholder
sig ikke til, hvordan de har tænkt sig at sætte en prop i de besparelser, der fosser
ud af skolerne lige i øjeblikket", siger han.
"Vi mangler en sikring af økonomien i den danske
folkeskole. Hvis man tilfører 500 millioner med den ene hånd og sparer to
milliarder med den anden hånd, er det jo ikke en reel investering”, siger
Gordon Ørskov Madsen.
Skolernes økonomi skal beskyttes mod indgriben fra kommunalpolitikere,
der føler sig presset til at spare på grund af den økonomiaftale, som de har
indgået med regeringen, mener formanden.
”Jeg vil ikke komme med konkrete forslag lige nu til,
hvordan man skal gøre det. Men jeg vil sige, at det er en bunden opgave at
finde en løsning, så den enkelte skole ikke kommer til at betale, hver gang en
elev skal på specialskole”, siger Gordon Ørskov Madsen.
Skolelederne: Bliver kravene færre eller flere?
Hos Skolelederforeningen er næstformand Dorte Andreas også overordnet
set positivt stemt over dét, hun indtil videre har hørt og læst.
”Umiddelbart er der mange positive elementer og mange af de
ting, som vi har talt om og samarbejdet om i Sammen om skolen, ser ud til at
være en del af det udspil, der kommer”, siger hun.
Næstformanden synes blandt andet godt om, at regeringens
udspil umiddelbart lægger op til at give skolerne mere frihed på flere punkter.
”Muligheden for at kunne konvertere understøttende
undervisning til to-lærer-timer, betyder jo for eksempel noget for skolens
mulighed for at kunne understøtte eleverne bedst muligt, og det betyder
selvfølgelig også noget for os skoleledere, at vi kan sætte de lærere, der har
kompetencerne til at undervise i en klasse, til at gøre det, uden at vi er
bundet af, at de skal have et bestemt linjefag”, siger Dorte Andreas.
”Jeg er spændt på, hvordan det ser ud med frisættelsen af
skolen i det samlede udspil. Hvilken form for frisættelse kommer vil til at se?”,
spørger skoleledernes næstformand en anelse bekymret.
Bliver det en reel frihed?
”Jeg har en fornemmelse af, at der er mange elementer i det
her udspil, og hvis de her elementer er formuleret som krav og ikke muligheder
til skolen, kan man så overhovedet tale om en frisættelse af skolen?”, siger Dorte
Andreas, der sidder med flere spørgsmål forud for offentliggørelsen i morgen.
”Mange har peget på muligheden for at få fjernet de
obligatoriske valgfag, så den enkelte skole selv kan arbejde med linjer og
valgfag, som giver mening i deres lokale område. Kommer skolerne til at blive
sat fri til selv at vælge dét? Og kommer der mon til at være fleksibilitet i
forhold til minimumstimetal og vejledende timetal?”, spørger hun.
Én ting er hun særlig spændt på: Skal eleverne efter
regerings udspil stadig op til de samme prøver, som de skal nu?
”Hvis eleverne skal op i de samme prøver, som de skal i dag,
og vi ikke ændrer på hele det system, er vi jo lige vidt”, siger hun.
”De her elever, der for eksempel skal have mesterlærerordninger,
skal jo også have en fuld afgangseksamen, og det skal jo være i de fag, som de
så har. Hvis ikke vi kigger på hele vores system omkring prøver og afgangseksamen,
så får vi ikke skabt den forandring, vi ønsker”, siger hun.
