I 2022 fik 59 procent af 9.-klasseeleverne mindst 6 i afgangssnit, men det for 15 år siden kun gjaldt for 42 procent. Variationen fra år til år og karakterinflation betyder, at kan være problematisk at bruge et karakterkrav til at forsøge at styre, hvor en del af en ungdomsårgang, der kommer i gymnasiet. Det konkluderer forskere fra Rockwool Fonden på basis af en analyse af udviklingen i afgangskaraktererne fra folkeskolen. 

Blandt andre Dansk Erhverv har foreslået et bindende adgangskrav på mindst 6. Men analysen fra Rockwool Fonden viser, at andelen, der ville komme i gymnasiet, ser ud til at ville vokse år for år som følge af såkaldt karakterinflation. Altså at karaktererne stiger, uden at afgangseleverne er blevet dygtigere. Når forskerne ikke tror, de stigende karakterer skyldes et stigende fagligt niveau i folkeskolen, er det fordi der ikke er noget i for eksempel Pisa-undersøgelserne eller de nationale test, der tyder på det.

"Der findes ikke en metode til at begrænse gymnasieoptag uden mulige faldgruber. Udfordringerne omkring de varierende konsekvenser af karakterkrav på tværs af forskellige år synes umiddelbart svære at løse uden enten at justere karakterkravet løbende eller genbesøge selve karakterskalaen og den måde, der gives karakterer på", skriver Rockwool Fonden i sin analyse. Et alternativ kunne være - som på universiteterne - at der er et bestemt antal pladser på de forskellige gymnasieformer, og de gives så til de ansøgere, der har de højeste karakterer.

"Et sådant system vil have sine egne potentielle ulemper og konsekvenser, men vil i det mindste være konsistent over tid, selv når karaktergivningen ikke nødvendigvis er det", skriver forskerne.

Rockwool Fonden holdt en briefing om elevfordeling og adgangskrav på gymnasierne den 30. maj, hvor bl.a. denne analyse blev præsenteret: