Elever i udskolingen skal ikke
længere kunne sænke deres afgangsgennemsnit på grund af en dårlig afgangsprøve.
Sådan lyder
budskabet fra formandskabet for Rådet for Børns Læring, som på Folkemødet på Bornholm løftede
sløret for nogle af de anbefalinger, de vil komme med i deres årsrapport som
kommer i slutningen af året.
Rådet for Børns Læring og det ministerudpegede formandskab er nedsat for blandt andet at følge
det faglige niveau i skolen og rådgive børne- og undervisningsministeren.
Sidste
år var formandskabets fokus på skolestart. I år er det udskolingen. Formændene lægger i første omgang op til et opgør med afgangsprøver, som vi kender dem i dag.
1. anbefaling: Færre prøver
Skoleleder på Tingbjerg Skole og medlem af rådet Marco
Damgaard fremlagde den første anbefaling om, at der skal være færre
afgangsprøver i folkeskolen, og at der skal udvikles en helt ny prøveform, hvor
der er fokus på proces og produkt.
”Lige nu har vi et afprøvningssystem, som har ekstremt stort
fokus på det helt fagfaglige. Vi har enormt mange afgangsprøver i forhold til
de andre nordiske lande. Det presser og stresser lærerne og eleverne”, sagde
han og påpegede:
”Sådan som vi har undersøgt det, så har det ikke nogen stor
betydning for børn og unges læring eller videre færd i ungdomsuddannelserne”.
Bestyrelsesmedlem i Danske Skoleelever Madicken Luther var
begejstret for udmeldingen.
”Lærerne
glemmer nogle gange, at det ikke altid handler om at gøre os uddannelsesparate,
men også at gøre os trygge og parate til at forlade folkeskolen”.
Hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening Lars Søltoft
Buur Holmboe støttede også anbefalingen.
”Eksamen og karakterer er ikke den eneste måde, man kan
afslutte et fag og bedømme en elev på eller give en elev indsigt i sig
selv. En elev skal have mulighed for at afslutte og vise, hvad de kan, men det
behøver ikke at være som den form for eksamen, man har nu - for den er enormt styrende”, sagde han.
Peter Hall, som er gymnasielærer på Århus Akademi og medlem hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening, var dog mere tøvende over for forslaget.
”Jeg kan godt gå med til, at der skal være færre prøver, men
der skal fortsat være nogle. For i den virkelighed, der venter – om det er en
erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse - er der prøver. Så det er godt
at have prøvet det, når man skal videre”.
Hvordan sikrer vi en bedre udskoling?
Rådet for Børns Læring arbejder med at finde frem til anbefalinger til, hvordan man sikrer en god udskoling i folkeskolen. På Folkemødet på Bornholm løftede de sløret for det foreløbige arbejde og kom med fire anbefalinger.
1: Der skal være færre afgangsprøver i folkeskolen, og der skal udvikles en helt ny afprøvningsform, hvor der er fokus på proces og produkt.
2: Der skal bruges færre ressourcer (arbejdstid + øvrige omkostninger) på afgangsprøver og flere penge på motiverende undervisning og bedre feedback
3: Det skal være den højeste karakter på tværs af årskarakterer og afgangskarakterer, der skal gælde, når karakterer benyttes i overgangen til en ungdomsuddannelse.
4: Folkeskolen må ikke blive en stopklods for videre ungdomsuddannelse
2. anbefaling: Brug pengene på bedre undervisning
Vicekommunaldirektør i Lejre
Kommune Nanna Lohman er også medlem af Rådet for Børns Lærings formandskab. Hun præsenterede
rådets anden anbefaling, som er at bruge færre resurser på eksamen. Både når
det gælder lærernes arbejdstid og øvrige omkostninger ved afgangsprøver.
I stedet skal resurserne bruges på motiverende undervisning og bedre feedback.
”Der bruges uanede lærerkræfter
på at fokusere på afgangsprøver. Det er det, man taler om. Det er det, man
arbejder henimod”, sagde hun og forklarede: ”De resurser skal omlægges til
mere undervisning, anvendelsesorienteret undervisning og til undervisning, der
varer hele skoleåret. En reduktion af antallet af eksaminer vil være i tråd med
regeringens mål om, at vi skal flytte resurserne fra kontrol til
værdiskabelse”.
Næstformand i Skolelederforeningen
Dorte Andreas ser et ”kæmpe potentiale i at organisere undervisningen på en
anden måde”.
”Vi skal ikke have eksamen for, at vi kan se, hvad eleverne
skal nå. Det er jo ikke kun i 9. klasse. Det er fra 7. klasse, at vi fokuserer
målrettet på at kunne gå til en eksamen. Det er jo helt hen i vejret”, sagde
Dorte Andreas og pegede på, at man ved at afskaffe mange af afgangsprøverne kunne frigive tid til, at lærerne kan tale med eleverne om progressionen i undervisningen.
3. anbefaling: Let karakterpresset ved eksamen
”Det skal være den højeste karakter på tværs af
årskarakterer og afgangskarakterer, der skal gælde, når karakterer benyttes i
overgangen til en ungdomsuddannelse”.
Sådan lyder den tredje anbefaling fra rådsformandskabet.
Anbefalingen blev præsenteret af Mads Meier Jæger, som er professor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet og medlem af formandskabet for Rådet for
Børns Læring.
”Det er ikke retfærdigt, det der foregår ved eksamen”, sagde
han og forklarede, at de børn, der kommer fra de bedste vilkår, også er dem, der
statistisk set klarer sig bedst ved eksamen.
Desuden pegede han på, at man
ikke lærer noget nyt ved eksamen.
”Sammenligner man folks årskarakterer og
eksamenskarakterer, så følges de faktisk ad. Så det er jo spild af tid”.
Han
påpegede, at eksamen i dag kan begrænse elevernes videre færd i
uddannelsessystemet.
”Karakterer skal ikke være begrænsende for de mål, man har
senere. Formålet må være at få børn godt videre i ungdomsuddannelserne”.
4. anbefaling: Fjern
adgangskrav til ungdomsuddannelser
”Folkeskolen må ikke blive en stopklods for videre
uddannelse”, lød den fjerde anbefaling, som leder af Skolen ved Grundtvigsvej på Frederiksberg Helle Bjerg fremlagde.
”Når vi sætter barrierer op i form af adgangskrav til at
komme ind på ungdomsuddannelser, så virker det ikke. Vi har tal, der viser, at
før vi fik adgangskrav, var der flere, der gik videre og de blev på uddannelserne. Så adgangskrav
virker ikke. Derfor skal de væk”.
Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Asger Kjær
Sørensen pegede på, at adgangskarakterer også betyder noget for de noget for de unges
valg af ungdomsuddannelse.
”Når man står og skal tage et valg mellem to forskellige
ungdomsuddannelser, hvor den ene kræver et højt karaktergennemsnit og den anden
kræver et lavere snit, så ved jeg da godt, hvilken en, jeg ville se på som
mest prestigefyldt eller af høj kvalitet”, siger han.
”Men det giver et forkert
billede. Det giver et billede af, at erhvervsuddannelserne er et sted, du kan
gå hen, hvis du ikke har karakterer til andet, og det er jo forkert”.
Efter præsentationen af de fire anbefalinger bad moderator Anja Bo publikum markere med en håndsoprækning, hvorvidt de støttede hver enkelt af de fire anbefalinger. Og ved alle sammen var der er et klart flertal af deltagerne, der rakte hånden i vejret.
Det fik formand for Rådet for Børns Læring Else Sommer til at konkludere, at formandskabet er på vej i den rigtige retning.
"Jeg er meget glad for jeres svar".