Eksamen

Hvordan får vi en god udskoling? Det arbejder Rådet for Børns Lærings formandskab med i år, og ved åbningsarrangementet på Altingets scene på Folkemødet præsenterede formandskabet nogle af deres ideer i dialog med repræsentanter for elever, lærere og ungdomsuddannelser.

Råd vil gøre op med eksamen som styrende for udskolingen

Færre afgangsprøver, en helt ny prøveform og nytænkning af brugen af karakterer som adgang til ungdomsuddannelser er nogle af de ændringer af skolen, der kan sikre en god udskoling for alle, lyder det fra Rådet for Børns Lærings formandskab.

Publiceret Senest opdateret

Elever i udskolingen skal ikke længere kunne sænke deres afgangsgennemsnit på grund af en dårlig afgangsprøve. 

Sådan lyder budskabet fra formandskabet for Rådet for Børns Læring, som på Folkemødet på Bornholm løftede sløret for nogle af de anbefalinger, de vil komme med i deres årsrapport som kommer i slutningen af året.

Rådet for Børns Læring og det ministerudpegede formandskab er nedsat for blandt andet at følge det faglige niveau i skolen og rådgive børne- og undervisningsministeren. 

Sidste år var formandskabets fokus på skolestart. I år er det udskolingen. Formændene lægger i første omgang op til et opgør med afgangsprøver, som vi kender dem i dag.

1. anbefaling: Færre prøver

Skoleleder på Tingbjerg Skole og medlem af rådet Marco Damgaard fremlagde den første anbefaling om, at der skal være færre afgangsprøver i folkeskolen, og at der skal udvikles en helt ny prøveform, hvor der er fokus på proces og produkt.

”Lige nu har vi et afprøvningssystem, som har ekstremt stort fokus på det helt fagfaglige. Vi har enormt mange afgangsprøver i forhold til de andre nordiske lande. Det presser og stresser lærerne og eleverne”, sagde han og påpegede:

”Sådan som vi har undersøgt det, så har det ikke nogen stor betydning for børn og unges læring eller videre færd i ungdomsuddannelserne”.

Bestyrelsesmedlem i Danske Skoleelever Madicken Luther var begejstret for udmeldingen.

”Lærerne glemmer nogle gange, at det ikke altid handler om at gøre os uddannelsesparate, men også at gøre os trygge og parate til at forlade folkeskolen”.

Hovedstyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening Lars Søltoft Buur Holmboe støttede også anbefalingen.

”Eksamen og karakterer er ikke den eneste måde, man kan afslutte et fag og bedømme en elev på eller give en elev indsigt i sig selv. En elev skal have mulighed for at afslutte og vise, hvad de kan, men det behøver ikke at være som den form for eksamen, man har nu - for den er enormt styrende”, sagde han.

Peter Hall, som er gymnasielærer på Århus Akademi og medlem hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening, var dog mere tøvende over for forslaget.

”Jeg kan godt gå med til, at der skal være færre prøver, men der skal fortsat være nogle. For i den virkelighed, der venter – om det er en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse - er der prøver. Så det er godt at have prøvet det, når man skal videre”.

Hvordan sikrer vi en bedre udskoling?

Rådet for Børns Læring arbejder med at finde frem til anbefalinger til, hvordan man sikrer en god udskoling i folkeskolen. På Folkemødet på Bornholm løftede de sløret for det foreløbige arbejde og kom med fire anbefalinger. 

1: Der skal være færre afgangsprøver i folkeskolen, og der skal udvikles en helt ny afprøvningsform, hvor der er fokus på proces og produkt.

2: Der skal bruges færre ressourcer (arbejdstid + øvrige omkostninger) på afgangsprøver og flere penge på motiverende undervisning og bedre feedback

3: Det skal være den højeste karakter på tværs af årskarakterer og afgangskarakterer, der skal gælde, når karakterer benyttes i overgangen til en ungdomsuddannelse.

4: Folkeskolen må ikke blive en stopklods for videre ungdomsuddannelse

2. anbefaling: Brug pengene på bedre undervisning

Vicekommunaldirektør i Lejre Kommune Nanna Lohman er også medlem af Rådet for Børns Lærings formandskab. Hun præsenterede rådets anden anbefaling, som er at bruge færre resurser på eksamen. Både når det gælder lærernes arbejdstid og øvrige omkostninger ved afgangsprøver. 

I stedet skal resurserne bruges på motiverende undervisning og bedre feedback.

”Der bruges uanede lærerkræfter på at fokusere på afgangsprøver. Det er det, man taler om. Det er det, man arbejder henimod”, sagde hun og forklarede: ”De resurser skal omlægges til mere undervisning, anvendelsesorienteret undervisning og til undervisning, der varer hele skoleåret. En reduktion af antallet af eksaminer vil være i tråd med regeringens mål om, at vi skal flytte resurserne fra kontrol til værdiskabelse”.

Næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas ser et ”kæmpe potentiale i at organisere undervisningen på en anden måde”.

”Vi skal ikke have eksamen for, at vi kan se, hvad eleverne skal nå. Det er jo ikke kun i 9. klasse. Det er fra 7. klasse, at vi fokuserer målrettet på at kunne gå til en eksamen. Det er jo helt hen i vejret”, sagde Dorte Andreas og pegede på, at man ved at afskaffe mange af afgangsprøverne kunne  frigive tid til, at lærerne kan tale med eleverne om progressionen i undervisningen.

3. anbefaling: Let karakterpresset ved eksamen

”Det skal være den højeste karakter på tværs af årskarakterer og afgangskarakterer, der skal gælde, når karakterer benyttes i overgangen til en ungdomsuddannelse”.

Sådan lyder den tredje anbefaling fra rådsformandskabet. 

Anbefalingen blev præsenteret af Mads Meier Jæger, som er professor ved  Sociologisk Institut på Københavns Universitet og medlem af formandskabet for Rådet for Børns Læring.

”Det er ikke retfærdigt, det der foregår ved eksamen”, sagde han og forklarede, at de børn, der kommer fra de bedste vilkår, også er dem, der statistisk set klarer sig bedst ved eksamen. 

Desuden pegede han på, at man ikke lærer noget nyt ved eksamen.

”Sammenligner man folks årskarakterer og eksamenskarakterer, så følges de faktisk ad. Så det er jo spild af tid”. 

Han påpegede, at eksamen i dag kan begrænse elevernes videre færd i uddannelsessystemet. 

”Karakterer skal ikke være begrænsende for de mål, man har senere. Formålet må være at få børn godt videre i ungdomsuddannelserne”.

 4. anbefaling: Fjern adgangskrav til ungdomsuddannelser

Om Rådet for Børns Læring

Rådet for Børns Læring er et uafhængigt råd, hvis opgaver og sammensætning er fastsat i Folkeskoleloven ved §57. Rådets opgave er at følge, vurdere og rådgive børne- og undervisningsministeren om det faglige niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen og ungdomsskolen og om det pædagogiske arbejde med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud.

Rådet for Børns Læring ledes af et formandskab. Børne- og undervisningsministeren udpegede i september 2021 det nuværende formandskab. Formandskabet består af praktikere og ledere fra kommuner og folkeskoler samt forskere.

Ud over formandskabet består Rådet for Børns Læring af medlemmer fra interesseorganisationer på dagtilbuds- og folkeskoleområdet.

Læs mere om rådet her

”Folkeskolen må ikke blive en stopklods for videre uddannelse”, lød den fjerde anbefaling, som leder af Skolen ved Grundtvigsvej på Frederiksberg Helle Bjerg fremlagde.

”Når vi sætter barrierer op i form af adgangskrav til at komme ind på ungdomsuddannelser, så virker det ikke. Vi har tal, der viser, at før vi fik adgangskrav, var der flere, der gik videre og de blev på uddannelserne. Så adgangskrav virker ikke. Derfor skal de væk”.

Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Asger Kjær Sørensen pegede på, at adgangskarakterer også betyder noget for de noget for de unges valg af ungdomsuddannelse.

”Når man står og skal tage et valg mellem to forskellige ungdomsuddannelser, hvor den ene kræver et højt karaktergennemsnit og den anden kræver et lavere snit, så ved jeg da godt, hvilken en, jeg ville se på som mest prestigefyldt eller af høj kvalitet”, siger han.

”Men det giver et forkert billede. Det giver et billede af, at erhvervsuddannelserne er et sted, du kan gå hen, hvis du ikke har karakterer til andet, og det er jo forkert”.

Efter præsentationen af de fire anbefalinger bad moderator Anja Bo publikum markere med en håndsoprækning, hvorvidt de støttede hver enkelt af de fire anbefalinger. Og ved alle sammen var der er et klart flertal af deltagerne, der rakte hånden i vejret. 

Det fik formand for Rådet for Børns Læring Else Sommer til at konkludere, at formandskabet er på vej i den rigtige retning. 

"Jeg er meget glad for jeres svar".