Som noget nyt er der ingen norm for, hvor meget den teoretiske og praktiske del af idrætsprøven skal fylde.

Eleverne får ekstra tid til at gøre sig klar til idrætsprøven

Eleverne har haft for kort tid til at forberede idrætsprøven. Derfor får de i år tre uger ekstra, fortæller folkeskolen.dk's rådgiver i idræt. Censorerne er enige om, at niveauet er forhøjet, og det er kravene også.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De beskikkede censorer i idræt har holdt opvarmningsmøde til årets idrætsprøve, der bliver tredje omgang med en prøve i idræt. Og de idrætsfaglige spydspidser er enige: allerede sidste år var elevernes prøver af et højere og mere kvalificeret niveau end det første år.

"Lærerne er efterhånden klædt på. Nu er det tredje år, og vi er som censorer i stand til at stille flere krav. Der er lovgivning og eksempler på, hvad der skal med. I de første år fik vi beskikkede censorer at vide, at vi skulle være "large" i vores bedømmelser, fordi det var en hel ny prøve. Og selvom vi fortsat hjælper hinanden, er der nu en større forventning om, at man kan klare opgaven. Vi er i år tre, og nu er prøven blevet en del af idrætsundervisningen i 8. og 9. klasse", siger Trine Hemmer-Hansen, der er lærer på Virupskolen og Folkeskolens rådgiver i idræt.

Derudover er hun for tredje år beskikket censor i idræt. Trine Hemmer-Hansen har derfor været med på hele turen for idræt som prøvefag. Sidste år oplevede hun, at lærere og elever i år to var langt bedre klædt på til at forholde sig til idrætsprøven. Og det er ikke kun hendes personlige holdning.

"Mange nævnte, at det var tydeligt, at år to var bedre end år et", fortæller Trine Hemmer-Hansen om oplevelsen blandt de beskikkede censorer.

De beskikkede censorer i idræt er klædt på

For stramt for eleverne

Hun fortæller dog, at eleverne fortsat giver udtryk for, at det er en meget forberedelseskrævende prøve. I det lys er hun glad for en ændring: Sidste år, måtte eleverne først trække indholdsområder, når de vidste, om de overhovedet skulle til prøve i idræt.

"Sidste år sagde vi, at det var for stramt for eleverne. Derfor er det rykket tre uger frem. Så de må i år trække indholdsområder den 1. april. Derfor har de tre uger, hvor de kan begynde at kigge på, hvad de vil have med til prøven. Og den 24. april får de at vide, om de skal op i idræt eller ej", siger Trine Hemmer-Hansen.

Hun fortæller, at den indledende forberedelse kan bruges til en årsprøve, hvis det viser sig, at eleverne ikke skal op til idræt. Så det er ikke spildt, og det vil afbøde prøven for eleverne:

"Selvom det måske kun er tre ekstra gange idrætsundervisning, så er det henover tre uger, hvor de måske i et morgenbånd eller i lektiehjælp kan sidde og kigge på prøven", siger Trine Hemmer-Hansen.

Hun fortæller i øvrigt, at censorene blev introduceret for en række begreber, de kunne tænke ind i deres vurdering:

Kan eleverne gengive for eksempel en dans, der har været i idrætsundervisningen, så mangler der noget selvstændighed. Og man kan for eksempel blive opmærksom på det, hvis der er fire grupper, der danser den samme dans til prøven.

Kan de omdanne noget, de har været igennem og altså plukke elementer, så ligger det på et højere niveau.

Det er nyskabelsen, som de skarpeste elever kan opnå gennem forberedelsestiden op til prøven.

"Vurderingen er en helhedsbedømmelse af både den teoretiske og praktiske del. Hvor der både tænkes gengivelse, omdannelse og nyskabelse", siger Trine Hemmer-Hansen.