"Kan du ikke stille nogle små kegler ligesom de små derovre. De otte kegler, du har fjernet skal stilles ovre i siden, når vi skal lave det andet spil",

Cecillie Ø. og Cecilie F. fra 9.b på Store Heddinge Skole på Stevns udgør halvdelen af den gruppe, der om ti minutter skal til afgangsprøve i idræt. De er en del af skolens idrætslinje, og deres lærere har fået dispensation til at prøve med en afgangsprøve i idræt.

Eleverne er koncentrerede og spændte - for det er et stort forarbejde, der nu skal kulminere i en forhåbentlig god fremvisning. Modsat en normal afgangsprøve, hvor det handler om at bruge hovedet, har eleverne til idrætsafgangsprøven også terpet med kroppen - og det er altså fysiske færdigheder, der skal fremvises.

Med folkeskolereformen bliver idræt et udtræksfag, som eleverne kan komme til afgangsprøve i. Men hvordan skal sådan en afgangsprøve udformes? Det er Undervisningsministeriet ved at få afklaret.

Karakterer og prøve skal give mere faglig bredde i idræt

Fortæller om øvelserne Louise Dyrholm-Pilegaard, Sussie Tiljevang og Jesper Olsen, der er lærere på idrætslinjen, har taget udgangspunkt i idrætseksamen på læreruddannelserne - men lavet en light-version. Eleverne har valgt et tema for prøven, så der en rød tråd i de øvelser, de har valgt.

Gruppen, der udover de to gange Cecilie består af Mads T. og Frederik, har valgt emnet "idræt på flere niveauer".

Og de har bygget øvelserne op, så der er progression. For eksempel bliver et simpelt boldspil fulgt op af fangelege. Til sidst bliver de to ting sat sammen til håndbold-øvelser. Det samme gælder for spring og rytmiske øvelser. Øvelserne er differentierede, så de bliver udført på forskellige niveauer, alt efter i hvilken grad eleverne magter dem.

Gruppens har lavet et program, der spænder over tre hovedområder (Se faktaboks).

I løbet af fremvisningen sørger eleverne for at være verbale om øvelserne. For at lærere og censor ikke skal være i tvivl om, hvad der er tanken bag udførelsen.

Det går godt. Øvelserne sidder for de flestes vedkommende i skabet, og i de tilfælde, hvor der opstår bøffer, får eleverne forklaret eller rettet op.

Blog: Idræt som det nye prøvefag?

12 og tre gange 10 Efter det praktiske program bliver eleverne udspurgt til specifikke dele af prøven.

For lærere og censor handler det om at undersøge den røde tråd i temaet og se, i hvor høj grad eleverne evner at sætte idrætsfaglige termer på de udførte øvelser.

Under voteringen efter selve udførelsen er lærerne ikke i tvivl - det har været en god præstation.

"Jeg er meget imponeret over den røde tråd, den holder de faktisk", siger Jesper Olsen, der er en af de tre lærere, der er med til prøven.

"De var hele vejen igennem meget forklarende og fortællende", supplerer censor Claus Langergaard.

Derudover er der bidt mærke i, at der er blevet brugt fagtermer som "endorfiner" i forklaringerne - lærerne fortæller, at det fagfaglige sprog er noget, eleverne har tillagt sig i løbet af de seneste måneders forberedelse af prøven.

Da voteringen bliver omsat til tal, lander eleverne på et 12-tal og tre 10-taller. Færdighedsmæssigt kunne et af 10-tallene være vekslet til et 12-tal, hvis den pågældende elev havde været mere verbal i løbet af prøven.

En styrke for faget Efter eleverne har fået deres karakterer, reflekterer de over, hvordan det har været at være til afgangsprøve, og hvordan det har været at arbejde med idræt, når man vidste, at det skulle ende i en afgangsprøve.

De har oplevet, at faget har fået mere fokus i og med, at det skulle ende i en prøve - og de var glade for at have arbejdet med et tema, som de så kunne sammensætte et program indenfor.

På den anden side fortæller de, at det har været meget tidskrævende. Op til prøven var der brugt hele dage, og de fire elever kan godt være spændte på, hvordan det kommer til at gå, når idrætsprøven kommer til at ligge i samme tidsrum som de øvrige afgangsprøver.

Overordnet er eleverne dog enige om, at det har været en styrke for faget, at det blev afsluttet med en prøve.

Ikke på bekostning af andre fag Den samme konklusion drager lærerne. Det har givet faget mere retning og struktur at arbejde henimod en afgangsprøve. Og et faget har fået fokus på andre færdigheder end dem, der ligger inden for boldspillene i og med, at det har været en eksplicit del af prøven, at boldspil bare er ét af tre hovedområder. Både lærere og censor er dog bevidste om, at prøveformen og den store indholdsmæssige bredde stiller store krav til forberedelsen.

"Det skal ikke være på bekostning af andre fag, hvis man bliver udtrukket til idræt", siger censor og læringskonsulent i Undervisningsministeriet, Claus Langergaard. Han synes, det giver mening at arbejde med temaer, fordi det giver en god mulighed for at kombinere teori og praksis. Og han foreslår,  at man kan  skrue ned for den kravene til, hjvor meget forskelligt indhold, eleverne skal vise.

"Eleverne skal ikke nødvendigvis præstere i så mange forskellige discipliner", sagde han.

Lærerne fortæller, at eleverne har vidst, at de skulle til afgangsprøve i et halvt år. Den seneste halvanden måned har der været intensiv forberedelse til afgangsprøven.

Se vurderingskriterier, prøvebeskrivelse og forskellige temaer til højre for artiklen.