"For mig betyder det meget som censor, at jeg tydeligt kan se, at eleverne har forberedt sig grundigt, så jeg kan se, at de virkelig har øvet sig og brugt tid på det, så de udviser overskud. Det betyder ikke så meget, at de laver et par fejl, siger idrætslærer på Hunderupskolen", Morten Riis Rasmussen, som i år er censor ved idrætsprøven.
Censor: Idrætsprøven handler om træning og samarbejde
Morten Riis Rasmussen skal være censor ved 9.-klasseprøven i idræt. Her giver han nogle gode råd til kollegerne om den tidkrævende prøve. Selv har han brugt nogle tysktimer og fordybelsesdage før idrætsprøven sammen med sine egne 9.-klasseelever.
I fjor var 9. klasse på Hunderupskolen oppe i idræt. Som lærer prøver Morten Riis Rasmussen at skaffe så meget tid som muligt forud for prøven, blandt andet ved at bruge fordybelsesdage og fx tysktimer, da hans elever ikke skulle op i i tysk.Foto: Henrik Ankerstjerne Hermann
TO PULJER I IDRÆT
Eleverne trækker to emner, når de skal op til idrætsprøve indenfor følgende emner fra hver sin pulje:
Pulje A: Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis (fx yoga og akrobatik)
Pulje B: Boldbasis og boldspil Løb, spring og kast Fysisk træning
Eleverne vælger et overordnet tema for deres praksisprogram, somkan være fællesskab, samarbejde, fairness, idrætskultur. Efter den praktiske prøve er der en teoridel på 10-15 min. Eleverne er alt efter gruppens størrelse oppe i en time.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Det vigtigste før idrætsprøven er, at eleverne forbereder sig grundigt, for prøven er meget omfangsrig. Og så skal læreren forklare eleverne, at de skal samarbejde om opgaverne. Det er vigtigt, at læreren hjælper eleverne med deres disposition, så den bliver så overskuelig som muligt".
Annonce:
Sådan sammenfatter idrætslærer på Hunderupskolen i Odense Morten Riis Rasmussen nogle af sine bedste råd til årets idrætsprøve. Morten Riis Rasmussen havde i fjor en 9. klasse oppe, og 25. juni i år skal han være censor ved idrætsprøven i 9. klasse på Abildgårdskolen.
Eleverne skal trække to emner fra to puljer - det kan for eksempel være dans fra den ene pulje og boldbasis fra den anden.
Derudover skal de vælge et overordnet tema, for eksempel samarbejde eller idrætskultur, og det tema skal være en rød tråd hele vejen igennem.
"Her er det vigtigt, at eleverne holder sig til temaet. Hvis de vælger samarbejde, så skal det være tydeligt at de samarbejder under praksisprøven. Det er også vigtigt, at de bruger lige lang tid på emnerne, de kan altså ikke fx bruge 30 minutter på boldbasis og så bare fem minutter på dans", siger Morten Riis Rasmussen.
"Eleverne kan trække et emne, de ikke er så stærke i. Hvis de for eksempel trækker emnet 'dans med udtryk', vil det for mange kræve, at de bruger god tid. Bare det at lave en to-minutters dans tager lang tid, hvis man ikke er danser og ikke er vant til at arbejde med musik", siger Morten Riis Rasmussen.
Han siger, at det er begrænset hvor meget eleverne kan nå at lære på de to lektioners idræt, de har om ugen.
Annonce:
Helt konkret har han skaffet sig ekstra tid til at 'træne' prøven sammen med eleverne ved at bruge fordybelsesdage.
"Jeg underviser også i tysk, og det blev ikke udtrukket i fjor, så brugte jeg nogle tysktimer til at forberede idrætsprøven sammen med eleverne", siger Morten Riis Rasmussen.
Men det handler i høj grad også om, at eleverne selv skal arbejde op til prøverne.
"For de elever, der giver den en skalle og forbereder sig godt, er idræt en fed prøve, siger Morten Riis Rasmussen, der også synes at idrætsprøver fylder meget hos ham.
Annonce:
"Man skal tænke på, at eleverne skal øve sig i fx skolens hal, og de kan ikke opholde sig alene der, her er nødt til at være en lærer. Vi har ansvar for at det foregår ordentligt, og at eleverne får lavet de rigtige øvelser", siger han. Her har fordybelsesdagen været god at bruge, og han har han som idrætslærer brugt flere hele dage i hallen med eleverne.
Vær opmærksom på teorien
Foruden den praktiske del af prøven er der også en teoridel. Efter den praktiske prøve skal hver gruppe alene med lærer og censor gøre rede for de teorier, der ligger bag arbejdet.
"Her er det også vigtigt at afstemme med eleverne, hvor meget de siger under den praktiske del af prøven. Mange elever taler meget, men det kan være fordi, de ikke kan fylde tiden ud, og det er ikke så godt", siger Morten Riis Rasmussen.
Annonce:
Teoridelen er begrænset, for eleverne skal højst opgive 20 sider for hele holdet.
"Det er vigtigt, at alle eleverne i gruppen siger noget under teoridelen, så her gælder det også om at samarbejde og give plads for hinanden, siger Morten Riis Rasmussen og tilføjer:
"Det er vigtigt at lærer og censor afstemmer inden prøven. Nogle steder taler eleverne meget under prøverne, andre steder taler de efter praksisdelen, så det er vigtigt, at læreren forklarer censor, hvordan eleverne har tænkt sig at fremlægge, så censor og lærere er enige. Det skal være afklaret i god tid.
Morten Riis Rasmussen siger, at hans erfaring, at det er bedst, eleverne ikke taler så meget under selve praksisprøven, men venter til teoridelen med at forklare - altså mere gymnastik og mindre snak under prøven i hallen.
Læs også folkeskolen.dk's idrætsrådgiver Trine Hemmer-Hansen råd i hendes blog:
