Første hold elever møder før klokken 8 på Hunderupskolen og går straks i gang med at slæbe redskaber og andet udstyr på plads i hallen. Martine og Sofie har travlt, drengene møder lidt senere, og pigerne slæber nu plinte og madrasser og tjekker, at udstyret er i orden. Der skal også være styr på musikken, de skæver til deres seddel - programmet for idrætsprøven denne mandag morgen.

Martine og Sofie, Marcus og Andreas er det ene af de tre hold til dagens idrætsprøve.  De har et kvarter til at forberede sig og stille op, og så 55 minutters præstation, herunder 10-12 minutters teori - før censor og lærer voterer.

Idrætslærer Morten Riis Rasmussen er mødte endnu tidligere, han sørger blandt meget andet for at airtrackeren - nærmest en gigantisk luftmadras - bliver pustet op, og han taler med censor, der nu er dukket op.

"Er I klar, så går vi i gang", siger Morten Riis Rasmussen til de fire på holdet, der står og rådslår og ser lidt på papirerne, hvor de i detaljer har lavet en oversigt over slagets gang.

Fra nu af går den vilde jagt for Marcus, Martine, Sofie og Andreas, der selv har lagt program for aktiviteterne, og det er ikke så lidt, de kommer igennem:

Foruden opvarmning for - som der står på sedlen - fod og hånd, hofte rygsøjle, er der løb på stedet, høje knæ og spark, der er bevægelighed i form af hop - både skihop og sprællemænd - og så er der armsving og brug af sjippetov.

Holdet sveder allerede pænt under opvarmningen denne varme sommerdag i hallen, og musikken gjalder løs under deres performance.

Under redskabsgymnastikken flyver de over bukken, og de forklarer, hvordan man lander, og så er der rullefald og lavt og strakt overslag.

Efter adskillige øvelser kommer en parkour-opvisning, og det er drengenes idé, men forklarer Martine og Sofie, drengene har været gode til at lære fra sig. Parkour-øvelserne foregår på den store airtracker, og på kæmpemadressen flyver de rundt og viser spring som safety vault og speed vault.

Krævende idrætsprøve

Samarbejde i idræt

Gruppen forklarer om deres opgave:

"Vi har valgt temaet 'idræt og samarbejde', da vi også i fritiden finder det motiverende at træne med andre. Når man samarbejder med andre, kan man lave øvelser, som kun fungerer i fællesskab, samtidig med at man hjælper hinanden til at yde det sidste". Sådan har de fire parkour-udøvere skrevet i deres disposition til prøven i idræt.

Og det er netop det, der sker under parkour-øvelsen. Her arbejder de fire tæt sammen - i mange af de andre øvelser er de "kønsopdelt", men i parkour er de sammen om det hele og forklarer lærer og censor om de enkelte discipliner og hvad man skal være opmærksom på, når man springer og laver saltomortaler.

En styrkelse af faget

Morten Riis Rasmussen synes bestemt, prøven er en styrkelse af faget idræt:

"Jeg synes, det er rigtig godt at idræt, på linje med alle andre udtræksfag, nu er blevet et prøvefag. Det betyder at faget ikke blot er et fag hvor man bare kan smide en bold ind i hallen og så kan ungerne spille løs. Tværtimod er det blevet et fag, som er meget omfangsrigt og hvor eleverne skal vise stor alsidighed", siger Morten Riis Rasmussen og tilføjer:

"Praksisdelen fylder en del mere end teoridelen og det synes jeg godt om. Der er rigeligt af fag i folkeskolen, som har fokus på teoridelen. Teorien fylder mindre, og vi må højst opgive 20 siders litteratur".

Eleverne får ekstra tid til at gøre sig klar til idrætsprøven

Eleverne er ambitiøse

Han siger, at det er tydeligt at mærke på eleverne, at de ved, at han som idrætslærer skal give dem en karakter.

"Mange af eleverne er temmelig ambitiøse. Og det et svært fag at gå til prøve i, fordi det er så bredt. Man kan være knap så god til volleyball, men knivskarp til redskabsgymnastik", siger Morten Riis Rasmussen.

Efter den praktiske del af prøven er det nu tid til at teamet på de fire elever går "i teorirummet" med lærer og censor. Efter 10-15 minutter kommer de ud - nu skal de så vente på at blive kaldt ind for at få deres karakter - det blev en absolut hæderlig karakter, og gruppen er tilfreds med resultatet

"Vi har brug meget tid på at forberede os. Der er mange ting, der skal passe sammen", fortæller Martine og  Sofie, der synes godt om at samarbejde om opgaverne i idræt.

Efter den først gruppe skal yderligere to grupper op, og her er præstationerne meget forskellige, så der hop på stor karakterskalaen mellem de enkelte grupper.

 Obligatorisk idrætsprøve

Morten Riis Rasmussen siger om prøven og tidsforbruget:

"Timemæssigt tror jeg, det er den mest omfattende prøve i folkeskolen. Derfor kunne man måske godt begrænse praksisdelen.  Det er trods alt 55 minutter, de skal strukturere. Skal de have en god karakter i det her fag kommer det til at tage lang tid for dem - i forhold til for eksempel i samfundsfag eller dansk", siger Morten Riis Rasmussen.

"Foruden idræt har de i år været oppe i engelsk, tysk, dansk, samfundsfag og fysik og kemi," siger Morten Riis Rasmussen, som stadig glæder sig over at det er bevægelsesdelen, der lægges vægt på i faget.

En anden mulighed, Morten Riis Rasmussen skitserer, er, at eleverne fra starten kender det pensum, de kan komme op i til idrætsprøven og dermed øver det hele året - i stedet for først at få udstukket emnet en måned før prøven. Eller at man gjorde idrætsprøven obligatorisk, så kunne eleverne for eksempel bruge tre måneder til at øve deres fælles performance.

Lærerne på Hunderupskolen begynder allerede i 8. klasse at forberede eleverne på idrætsprøven. Der er seks områder eller temaer, som eleverne kan trække i den undervisningsbeskrivelse for faget idræt, Morten Riis Rasmussen og hans kolleger har lavet. Morten Riis Rasmussen fortæller, at kollegerne på skolen sparrer med hinanden, og han har også henvendt sig til Dansk Skoleidræt for at få hjælp fra kollegaen Rikke Klokker Grønning.

Her er de seks områder, eleverne kan trække i idræt på Hunderupskolen, og nedenfor kan du hente hele skolens undervisningsbeskrivelse for faget idræt.