Amanda, Annika, Abdulahi, og Sebastian skal have synlige numre på tøjet. Censor kender jo ikke deres navne. Som resten af 9.e fra Skolen på Herredsåsen i Kalundborg har de trukket idræt i puljen af naturvidenskabelige fag til 9. klasses prøven.

De er nervøse - lidt på samme måder som før en finale eller en anden vigtig sportskamp, går de sitrende rundt i hallen. Giver hinanden råd om teorien: hvad skal der siges. Hvem har styr på rækkefølgen i øvelserne og de koreograferede danse, hvis nogen taber tråden?

Der er mange tilskuere. Udover Folkeskolens udsendte skal 8. klasserne kigge på - og hvor skal de sidde? Hvad med kammeraterne, der skal op senere på dagen? Er der kode på iPaden, der skal afspille musikken? Mange små praktiske ting skal afklares.

Freja Hvidberg, der er en af de to lærere kommer med en opfordring:

"Husk at have en fest. Bare glem alt omkring jer".

Siden faget blev udtrukket, er der brugt weekender og fridage på at øve op. Og nu gælder det.

Selve prøven er for gruppens vedkommende indenfor fagområderne: "Løb, spring og kast". Samt "Dans og udtryk".

En ret voldsom sang fra rockorkestret Volbeat danner lydtapet, mens eleverne med strækøvelser indleder opvarmningen.

Herfra går det over stok og sten - med løb, højdespring, boldkast og avancerede danse-koreografier, hvor inspiration og udtryk er hentet i moderne dans. Det er et imponerende bredtfavnende program eleverne har sammensat. Og de fylder deres 37 programsatte minutter ud.

På trods af en behjertet indsats, er der tekniske mangler i udførelsen, så gruppen ender med middelkarakterer.

Bagefter er eleverne naturligt nok lettede over at være igennem den omfattende prøve.

Store omvæltninger for prøvefaget idræt

Har taget lang tid

De fortæller, at de har brugt meget tid på at øve idræt. Faktisk fortæller to andre elever, at de har brugt dobbelt så lang tid på at forberede idrætsprøven som alle andre fag til sammen.

"Det har taget vildt lang tid, vi var der i går klokken syv, og var hjemme klokken seks om aftenen, vi har brugt så mange timer på det", fortæller Annika.

"Det har været virkeligt stressende, men det har også været sjovt at være sammen om det", siger Amanda.

Gruppen skulle sammensætte et bredt program - og det var udfordrende.

"Vi var ikke særligt gode til dans, så vi har arbejdet hårdt med det. Pigerne havde mere styr på dans - så vi lagde lidt ekstra kast på, så vi også fik nogle fordele", siger Abdulahi.

På forhånd var det lidt diffust for eleverne, hvor stor en vægt, teori-delen skulle tillægges. De havde regnet med virkeligt svære spørgsmål - men det var det ikke. Lærerne havde stillet i udsigt, at der ville være flere spørgsmål om muskelgrupper og knogler, men selvom Abdulahi fortæller, at "der var meget biologi over det", var det ikke så meget, som de havde frygtet. Til gengæld har eleverne ikke oplevet, at den teoretiske side - som fylder i prøven - på tilsvarende vis har fyldt i undervisningen.

"Vi er de første, der skulle op til en prøve i idræt. Lærerne mente, at det ville være godt, hvis vi kunne lave en bevægelsesanalyse eller et spilhjul til prøven. Men vi har slet ikke arbejdet med det. Det er jo meningen, at de skulle bruge det det med knoglernes funktion i løbet af undervisningen, men fordi vi har skullet op så tidligt, har vi ikke haft tid til det", siger Annika.

"Det er jo nyt, at vi skal til idræts-prøve, så lærerne har ikke vidst, hvad de skulle gøre. Og de har manglet undervisningstid til at nå det hele", fortæller Amanda.

Til de næste generationer af idrætselever anbefaler gruppen at gå tidligt i gang - og at sørge for at få en fornøjelig proces.

"For det er jo sjovt. Det er ikke ligesom dansk, hvor du skal sidde og læse og analysere en tekst. Det er handler om at lave øvelser og spille bold", siger Sebastian.

Fælles mål 2015: Idræt fra leg til læringsfag

To lektioner om ugen Kaj Strøh og Freja Hvidberg hedder de to lærere, der har haft eleverne oppe til prøven. De glade over resultatet efter den første dag med prøver. Elevernes gennemsnit ligger samlet lige over otte. Og med den nye prøve var de på forhånd usikre på, hvilket niveau der ville blive ramt.

Freja Hvidberg fortæller om en krævende prøve.

"Eleverne har to lektioner om ugen, men det har vi reelt ikke, for vi bruger tid på transport, derfor er det 40 minutters idræt om ugen. Set i det lys synes jeg, det er meget store krav, der bliver stillet", siger Freja Hvidberg. Og uddyber:

"Et er, at finde frem til hvad man skal lave. Der skal være en plan - det hele skal trænes, og man skal justere undervejs. Derudover skal der findes noget musik, der i øvrigt også passer til. Og så skal de lige gå ind og underbygge det med noget teori, jeg synes, er en stor opgave", siger Freja Hvidberg.

Hun fortæller, at det er en særskilt udfordring at få teorien passet ind i de ugentlige 40 minutter.

"Vi har altid prioriteret bevægelse frem for teorien. Nu skal vi til at vægte det mere lige, så det giver endnu mindre bevægelse. Selvom bevægelse er noget vi skal til at prioritere generelt i folkeskolen, bliver der underligt nok mindre i idræt. Og der er jo nogle elever, der nærmest ånder igennem idrætsundervisningen - som måske har brugt idræt som lidt af et pusterum. Hvis vi havde dobbelt så mange timer, ville det give mening med mere teori", siger Freja Hvidberg.

Prøven skal justeres Freja Hvidberg er glad for, at idrætsfaget bliver opkvalificeret. Men måske skulle det have ventet et år til skolens øvrige forandringer var på plads? I hvert fald fortæller hun om mange idrætslærere, der har søgt råd hos kollegaer for at finde ud af, hvilken form prøven skulle have.

"Jeg kan godt lide tanken om en idrætsprøve. Men jeg synes, den skal justeres, og der er brug for flere retningslinjer og større adgang til fagkonsulenter. Det har mest været brug af konferencer på skolekom, hvor lærere har kunnet spørge hinanden", siger Freja Hvidberg.

"Jeg synes, vores 9. klasser i år har været prøveklude", siger hun - og regner med, at det bliver forfinet næste år. For eksempel synes hun, at 37 minutter er lang tid at fylde ud for en 4-mandsgruppe. Det kunne måske justeres til næste års prøve?

Lærerne har i øvrigt også skulle bruge omkring 20 timer ekstra til formulere undervisningsbeskrivelser.

"Vi har skullet beskrive alle områder af idræt, og det har vi ikke været vant til. Det var et stort arbejde at sidde og beskrive mål til hver enkelt del af undervisningen. Det har taget noget tid, og den tid har vi fået", siger Freja Hvidberg.

Kaj Strøh, var den anden halvdel af lærerduoen, der stod for prøven. Han fortæller, at det har været en god oplevelse, at have eleverne oppe til prøve. Han synes ikke, det er nødvendigt at forkorte tidsrummet, som eleverne skal lave program til. Til gengæld har han et bud på en anden justering: Som det er i dag trække eleverne lod om, hvilke fagområder de skal afdække til prøven. Han foreslår i stedet at et af fagområderne gøres frivilligt. På den måde kunne man sikre, at grupperne fik en snak om, hvilke kompetencer, der var til stede i gruppen. Og man kunne styrke motivation, fordi eleverne var mere sikre på at være fagligt på hjemmebane til prøven, fortæller Kaj Strøh.