"Så er der én time tilbage!".

Ingrid Bianco Petersens bedste lærerstemme skærer gennem larmen fra hamre og sandpapir. Bagerst i Skelgårdsskolens sløjdlokale i Tårnby Kommune, som i dagens anledning har fået rulleborde og fritstående opslagstavler som rumdelere mellem de seks elevgrupper, bliver tempoet på en løvsav sat op.

"Har vi noget ekstremt hurtigttørrende lim", spørger en elev med stress i øjnene".

"Måske", svarer elevernes anden lærer Jeanet Amandis. "Vi har lim i de bagerste skabe derover, prøv at se efter".

Eleven rynker lidt irriteret panden over ikke at få et fuldt svar og stryger så over for at undersøge skabet.

Endelig kom prøven i hus

"Det sværeste er faktisk at sidde her en hel dag i del C af prøven og ikke måtte hjælpe dem. Det bliver nogle lange dage. At blande sig og hjælpe er jo faktisk det, vi bruger næsten al vores tid på normalt", fortæller Jeanett Amandis til folkeskolen.dk, som har fået lov til at være med til prøven.

"Men vi lærer faktisk også en hel masse af det. For vi har ro til at følge deres tankeproces og observere. Det har vi jo aldrig normalt. Det er klar feedback til os på, hvor godt vores undervisning har fungeret, og hvad de har lært".

Det er første gang, hun har elever til prøve. Hendes kollega Ingrid Bianco Petersen har prøvet det før med de frivillige prøver.

"Men det her er alligevel anderledes. De er mange flere, og det er mere omfangsrigt. Vi har haft mere fokus på designprocessen her. Og så er et jo også noget andet, fordi prøven betyder mere for eleverne, når den kommer på eksamensbeviset", fortæller hun.

Censor: Faget kommer til sin ret

Eleverne har fået til opgave at lave et møbel til opbevaring i en entre, og løsningerne er blevet meget forskellige.

En enkelt gruppe har et andet oplæg, fordi de på grund af corona måtte starte en anden dag. I det hele taget har coronaen ikke bare drillet undervisningen i løbet af året, men i høj grad også ved afviklingen af prøven.

Se prøveoplæggene som pdf'er herunder

Ingrid Bianco Petersen har snart ikke tal på, hvor mange gange hun og hendes ledelse har ændret i tidspunkter, oplæg, datoer og elevsammensætning for at få det hele til at gå op med de skiftende retningslinjer, og elever der tester positiv eller negativ.

De elever, der i dag er oppe i del C, er ikke helt de samme, som var sammen, da de før jul afholdt del B.

En prøve med mange benspænd 

Stemningen har hele dagen været rolig, men meget koncentreret. De to lærere går omkring i rummet eller sidder ved et lille rullebord med slik og chokolade, som ingen af eleverne dog har tid til at forsyne sig med.

Censor Jesper Danbo observerer eleverne fra sidelinjen. Han har selv håndværk og design op til 6. klasse på Løjtegårdsskolen og har kun vidst, at han skulle være censor siden midten af december. Han har ikke været på censorkursus i faget. Han har tidligere været censor i matematik, men aldrig i håndværk og design.

"Da jeg kom, var eleverne svære at få øjenkontakt med, men nu har de vænnet sig til mig", fortæller han.

Han synes overordnet, at prøven har en god form, og elevernes niveau svarer fint til hans forventninger, også i forhold til, at de ikke har haft fuld undervisning i løbet af året på grund af restriktionerne.

Det er tredje dag, han er med til at bedømme på Skelgårdsskolen, fordi de har så mange elever, at de må dele prøven op.

"Jeg synes, prøven udfordrer eleverne på en god måde. Faget kommer til sin ret og de kan vise, hvad de kan. Det er jo en meget mere fri prøve end fx matematik, som jeg er vant til. Det kan jeg godt lide. Men det sværeste for eleverne er helt klart at prioritere deres tid".

Han nikker overmod to piger, som har udviklet en del på deres design hen ad vejen. De har lavet et sengebord med en fin fod. Midt i del B kunne de godt se, at det måske var et lidt for enkelte design, så de udvidede bordpladen til at være et skakbræt, man kunne tage af og have med op i sengen.

Den ene gik i gang med at brænde de sorte felter, men måtte efter en time erkende, at det ville de aldrig kunne nå at blive færdige med, så nu er de i gang med at male dem i stedet.

"Det er jo fint, at de viser, at de kan komme til nye erkendelser undervejs, men i sidste ende bliver de også bedømt på det æstetiske helhedsudtryk, og hvis det halter, er det jo ikke så godt", siger han.

Det eneste Jesper Danbo savner ved den måde, prøven er skruet sammen på, er at se progressionen. Han kunne godt tænke sig, at eleverne afsluttede med en udstilling af, hvad de har lavet i løbet af valgfaget, ligesom han selv gjorde, da han gik til sløjdlinjefagseksamen i 2008.

"Det ville vise, hvad de havde lært i løbet af faget, og jeg tænker også, at eleverne ville tage det mere seriøst hele vejen igennem".

Er der noget I vil blære jer med?

"Så er der ½ time tilbage!".

Ingrid Bianco Petersens melding får eleverne til at sætte tempoet op.

"Vi skal lige have fjernet alt rodet!", siger en af drengene, og hans makker drejer deres konstruktion 180 grader. "Den skal have den pæneste side ud af".

Censor og de to lærere tager en sidste afsluttende runde hos eleverne. Den første dag, de havde eksamen, forsøgte de at dele tiden op til grupperne hele dagen, men anden dag fandt de ud af, at det fungerede bedre at tage en runde fra starten og en til slut og ind i mellem bare snuse omkring.

Krav om valgfagsprøver i ét lokale giver udfordringer

De stopper ved hver gruppe. Beder eleverne forklare, hvad de har lavet, hvad de mangler og hvordan har lavet forskellige detaljer.

"Hvordan tænker I, at den skal hænges op på væggen?", spørger Ingrid Bianco Petersen to piger, som har levet en opbevaringshylde til væggen. "Det ved jeg da ikke. Det må dem, der køber den, selv finde ud af", svarer eleven. "Hvordan har I sat hylden fast?", spørger censor. "Med dyvler".

To drenge er så travlt beskæftiget med deres reol, som man både kan sidde på og hænge sit tøj på, at de dårligt har tid til at tale med lærere og censor.

"Vi kan godt multitaske", siger den ene og slår med en hammer reolens sider bedre sammen. Han husker trods travlhed at lægge et stykke resttræ imellem, så der ikke kommer hamremærker i reolen.

Det har været en lang proces fra de rå, barkede bjælker de startede med at slibe på i del B, og de er begge ret godt tilfreds med resultatet - hvis de bare kan nå at blive færdige.

"Er der noget særligt, I vil blære jeg med?", spørger Ingrid også flere af grupperne, og de leder lidt febrilsk efter noget i deres design eller konstruktioner, de kan fremhæve.

Håndværk og design-elever står midt i prøvekaos

Stod det til Jeanett Amandis skulle eleverne have mulighed for at fremlægge deres produkter efter, at de var helt færdige. For nogle kan ikke løfte sig fra det, de er i gang med og tale om det, mens de stadig har hænderne i det. For andre virker det dog nærmest som om de bliver roligere af, at de kan foretage sig noget praktisk, mens de fortæller.

"Tiden er gået!. Træd væk fra jeres produkter".

En griner og siger, at det er ligesom i Lego Masters.

"Må vi ikke bare sætte væres skakbrikker op på bordet?", spørger en pige.

Bare den ikke braser sammen

Eleverne forlader rummet og sætter sig på gulvet på gangen for at vente på, at lærere og censor bliver færdige med at votere.

De bliver bedømt ud fra et skema udprintet fra Børne- og Undervisningsministeriet og de to foregående dage har vist, at eleverne langt hen ad vejen har holdt samme niveau som deres årskarakterer. Enkelte er gået en karakter op eller ned.

Den første elev, der kommer ud, har fået 7, den næste 02.

"Min konstruktion holdt ikke sammen. Det er måske fair nok", siger han, tager tasken på og går hjemad.

"Jeg bliver psykoskuffet, hvis vi får 7. Jeg forventer altså noget tocifret, siger en anden dreng. "Ja, men det værste, der kan ske, er, at vi kommer ind, og så har censor sat sig på vores reol og så er den braset sammen", siger den anden. De griner nervøst og venter spændt.

"Det var virkelig presset i dag. Men egentlig også ret sjovt at prøve".