"Der er en revne i alting, det er sådan lyset kommer ind". Opgaveformuleringen til de to elever på Skelgårdsskolen i Tårnby lægger ud med et citat af Leonard Cohen. De er til afgangsprøve i håndværk og design, og prøveoplægget lyder på, at de skal designe og producere noget med lys. Andreas har valgt at kaste lys over det evindelige problem med, at det er svært at se ordentlig ind i sit tøjskab, fordi der er mørkt, og at man som regel selv står og skygger for lyset udefra. Han har derfor sat sig for at bygge et skab i målestoksforholdet 1:2 med et indlagt LED-lysbånd skjult bag en liste, for æstetikken skal også være i orden.

Den anden elev, Alexander, har valgt at gå en anden vej. Han vil kreere en vågelampe til børn, som de samtidig kan lege med om dagen. Udgangspunktet er en figur fra det populære computerspil Minecraft, som skal have lys i hovedet og mulighed for at skifte ansigtet, så både lys og udseende ændrer sig.

Frustrationer ved opgavestart

Pernille Ploug og Ingrid Petersen har haft de to elever på deres valghold i håndværk og design, og det er første gang, skolen afholder prøve i faget. Det er valgfrit for eleverne at aflægge prøve i faget. Men rent praktisk skal de have haft håndværk og design som valgfag i to år for at kunne gå op, og det er kun Andreas og Alexander, der har valgt at have faget begge år. Andreas vil gerne være tømrer, og han kunne godt tænke sig at blive udfordret i faget ved en prøve. Alexander har fået gode karakterer i faget, og han er gået op i faget, fordi han har tænkt at det måske kunne hæve hans gennemsnit lidt.

For en måned siden fik eleverne udleveret opgaven, og da havde de en times brainstorm sammen med lærerne.

"Eleverne rev sig godt nok i håret, da de fik stillet opgaven", siger Pernille Ploug og fortæller, at lærernes rolle til brainstormen primært var brandslukning i forhold til elevernes panik.  

Derefter fulgte en syv-lektioners arbejdsdag, hvor eleverne skulle arbejde videre med designet og forberede sig praktisk til den endelige prøve på fire timer. Da eleverne kom fra to forskellige klasser, og lærerne og faglokalerne også skulle være ledige, blev denne arbejdsdag lagt en lørdag. Men det var kun en fordel, mener både lærere og elever.

"Man blev ikke forstyrret af larmende børn, og man skulle ikke være nervøs for at gå glip af noget i dansk", fortæller Alexander. 

"Det har været sjovt som lærer at få lov til at følge elevernes tanker undervejs. Men det er også udfordrende, for vi skal vejlede eleverne, men samtidig holde os tilbage, for det er ikke os, der skal lave det. Vi er kreative mennesker, og vi går selv hurtigt ind i designprocessen", siger Ingrid Petersen. Som opgavestillere har hun og Pernille Ploug haft hver deres bud på en løsning, men eleverne er gået helt andre veje, end de havde regnet med. Pernille Ploug nævner som eksempel, at hun havde troet, at drengene ville gå mere traditionelt til værks og designe fx en lampeskærm.

Ikke tid til slik

Undervejs i de fire timer er Pernille Ploug flere gange rundt og tilbyde slik, frugt og sodavand til drengene, men der ryger kun nødtvunget en enkelt vingummi ned. Eleverne er koncentrerede om deres produkt, og der bliver målt, slebet og målt igen for at sikre at alle samlinger passer på millimeteren. Ind i mellem smutter der et "fuck" over læberne.

"Det er ikke en katastrofe, hvis de ikke bliver helt færdige. Det skal de selvfølgelig helst, men det handler også om processen", siger Pernille Ploug. Selvom hun er håndarbejdslærer af uddannelse, kan hun sagtens vurdere elevernes produkter i hårde materialer.

"Der skal være en finish, der viser håndværket. Det kan jeg godt se, selvom jeg ikke kan teknikkerne. Det er Ingrid til gengæld hjemme i", siger Pernille Ploug og understreger at vurderingen jo også handler om designprocessen og måden,  eleverne arbejder på.

Ingrid Petersen er uddannet møbelsnedker, og hun er begejstret for, at hun kan følge elevernes teknikker.

"Prøveformen giver meget mere indblik i, hvad eleverne kan, frem for hvis vi skulle sidde og diskutere designproces i 20 minutter, eller hvis de kom og præsenterede et færdigt produkt", forklarer hun.

Prøven giver også nye erfaringer til lærerne, blandt andet vil de fremover give de kommende valghold flere små opgaver, der skal løses inden for en tidsramme.

"Eleverne har ikke noget begreb om tid, og hvor lang tid ting tager. De har været vant til at arbejde i grupper og med længere forløb. Men ting tager bare længere tid, når man står i det", siger Ingrid Petersen. Drengene får da også lov til at arbejde lidt videre efter de fire timer, for at de kan få afsluttet det væsentligste inden præsentationen til lærere og censor. Stod det til eleverne, måtte prøven også gerne have varet længere end de fire timer.

Elever inspirerer kunstnere til skolens nye udsmykning

Det vigtige er, hvordan du løser fejlene

Hen imod slutningen af prøven stiger presset på eleverne for at blive færdige. For Andreas går det lidt for hurtigt, da han skal skrue hængslet fast på sin skabslåge. Han opdager ikke, at de medfølgende skruer er for lange i forhold til lågens tykkelse, med det resultat, at lågen bliver skruet let fast i bordet. Han hiver til og står så med en låge med en række af små skruespidser, der titter ud langs den ene side.

"Hvordan vil du rette op på det?" spørger Ingrid Petersen.

"Jeg vil klippe dem af og file ned", svarer Andreas lidt slukøret.

"Det er en god ide. Du havde jo også talt om at male skabet, så vil man ikke kunne se det", svarer læreren.

Begge elever fik 12 for deres præstation, for som lærerne sagde: "Fejl sker også i det virkelige liv, men I fandt hurtigt en løsning".