Lad det være sagt med det samme. Overordnet er billedkunstlærerne glade for prøven, men det betyder ikke, at den er perfekt.

Børne- og Undervisningsministeriet fortæller, at man i efteråret vil gennemføre den evaluering af prøverne, som politikerne lovede, da de obligatoriske valgfag begyndte i 2019. Folkeskolen.dk/billedkunst har spurgt i facebookgruppen ’Billedkunst som valgfag’, og knap 50 lærere har fortalt, hvad de mener, der bør justeres i prøven.

Svarene falder i to overordnede kategorier – dels ting, som de mener bør justeres eller tydeliggøres i vejledningen. Og dels ting, de mener bør ændres.

Vi starter med de sidste. Eleverne trækker til prøven en udtryksform og kan så supplere med endnu en. Det mener mange lærere er ærgerligt. De så hellere, at eleverne selv valgte udtryksform inden for et overordnet emne.

”Jeg oplever, at kravet til udtryksformen kan stå i vejen for kreativiteten (som de jo også skal bedømmes på). Da jeg var ude som censor var der en dreng, der havde trukket maleri. I skitsefasen havde han 1000 idéer til, hvilke arbejdsformer han havde lyst til at tilføje. Han endte med et meget simpelt billede uden de helt store kreative udfoldelser. Jeg ville virkelig gerne have set, hvad det kunne have endt med, hvis han ikke var bange for at overtræde reglen om, at den udtrukne arbejdsform skal være dominerende”, fortæller billedkunstlærer Heidi Sustmann Nissen.

Og billedkunstlærer Dorte Baggenæs mener, at den skarpe opdeling i udtryksformer er forældet:

”Selvfølgelig skal man kende forskel på for eksempel en tegning og et maleri, men når man arbejder på et eget udtryk, skal man ikke lade sig begrænse”.

Årsudstillingen deler vandene

Flere lærere peger på, at prøven er omfangsrig, og kan være svær at håndtere for udfordrede elever. Én så gerne, at eleverne udførte et praktisk element, mens censor er til stede, ligesom i håndværk og designprøven, og flere peger på, at årsudstillingen er for stort et projekt for eleverne oveni deres projekt.

”Jeg ville ønske man droppede årsudstillingen, så eleverne kun skulle op i et prøveprojekt. Det prøveprojekt ville jeg så ønske kunne få mere tid og løsere rammer i forhold til selv at vælge udtryksform. Man vil alt for meget med de (ret så) unge mennesker. Det er faktisk en kæmpe mundfuld for dem både at skulle omkring et prøveprojekt, de gerne vil gøre godt - og så også rette fokus mod en hel årsudstilling. Prøven er, i min optik, skudt meget over mål”, siger billedkunstlærer Tine Legard Bejerholm.

Andre er meget glade for årsudstillingen, blandt andet fordi den giver et helhedsbillede af eleven. Men mange peger på praktiske udfordringer i forbindelse med den, særligt for elever, der skifter skole, men også hel lavpraktisk.

”De forskellige muligheder elever møder på skolerne i forhold til udstillingsmuligheder vil aldrig kunne ensrettes. Nogle har store sale/auditorier tilgængelig for udstillingen - andre er så presset på plads, at eleverne skal nedtage og opsætte udstilling mellem hver prøve. Jeg håber sådan der bliver justeret, så fokus forbliver på den kreative proces med rum og tid til eksperimenter og fordybelse, siger Tine Legard Bejerholm.. Dertil kommer, at lærerne ikke har noget sted at opbevare elevernes produktioner i løbet af året.

En anden praktisk udfordring handler om, at eleverne ifølge vejledningen skal trække så tidligt.

”Det virker unødvendigt, at vi skal trække udtryksform og præsentere tema for eleverne senest fem dage inden 9.-klassernes skriftlige prøver. Det bør ændres således, at der trækkes umiddelbart inden perioden med billedarbejdet sættes i gang”, siger Per Dyrlund Arnoldi.

Endelig er der nogle lærere, som gerne så, at prøven blev lavet helt om, så faget blev afsluttet med et projekt med fælles tema på tværs af de praktisk-musiske fag, eller at der blev fastsat reger for, hvor mange elever, der må være på holdene, så man ikke som lærer står med et kæmpe hold til afgangsprøven.

Bedømmelsen er uklar

De fleste af lærerne mener at prøven overordnet fungerer, men peger på justeringer. Og her er det særligt prøvevejledningen, som trænger til præciseringer. Der er for mange steder, hvor lærerne bliver i tvivl eller fortolker forskelligt. Fx i forhold til sygeeksamen, gruppeprøver, hjælpemidler, tidsrammer for, hvornår eleverne må sætte op til årsudstillingen, eller hvor bagatelgrænsen går for materialer medbragt hjemmefra.

Søren Lau Rasmussen, som også roser prøven, siger:

”Der er behov for en tydeligere/justering af prøvevejledning og en standardisering af bedømmelseskriterierne. Flere lærere oplever, at de eksisterende vejledninger kan være svære at fortolke, og forskelle i, hvordan lærere og censorer vægter forskellige aspekter af prøven, kan føre til variation i bedømmelsen, men alt i alt, er det en fin prøvevejledning”.

Netop tydeligere bedømmelseskriterier efter spørger mange af lærerne. Nogle vil gerne have et afkrydsningsskema. Og nogle peger på, at prøven, måske fordi den er så relativt åben for fortolkning, af nogle bliver akademiseret unødigt.

Marlene Valeska Holm har haft to hold oppe med 24 elever på hver. Den ene af gangene med en beskikket censor, som hun understreger var sød, men som havde alt for akademiske forventninger til eleverne i forhold til afprøvninger, materialekendskab og materiale-eksperimenter

”Mine elever er som de fleste andre teenagere, jeg har mødt i mine 20 lærer-år, men de gik simpelthen fra prøven og følte sig dumme og dårlige, fordi deres arbejde blev anset for banalt og uden kunstnerisk og eksperimenterende værdi - jeg var ikke enig i så store krav; det er deres første prøve nogensinde - og mundtlig dansk, engelsk eller tysk prøven er mere gennemskuelig og lettere at strukturere. De hold jeg har haft i år og sidste år med lærere som censorer har klaret sig væsentligt bedre. Måske kan der komme for stor afstand mellem den levede virkelighed i skole og så fagkonsulenternes drømme for faget?”, siger hun.