Det er Danmarks Evalueringsinstitut - Eva - der har undersøgt den mundtlige gruppeprøve i matematik, der blev genindført som udtræksprøve for 9. klasse i skoleåret 2012/2013. Hver tredje 9. klasse var til prøve i mundtlig matematik.

71 af de 79 beskikkede censorer har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse, og 88 procent af dem er enige eller meget enige i, at gruppeprøven er velegnet til at prøve såvel de fagligt stærke elever, mellemgruppen som de fagligt svage elever i de matematiske kompetencer og i de matematiske arbejdsmåder, skriver Eva.

Foruden spørgeskemaundersøgelsen har instituttet gennemført videoobservationer under seks prøveforløb på tre grundskoler. Bagefter har man gennemført kvalitative interview med både eksaminator og censor.

Video af gruppeprøve i matematik

Det er på forespørgsel muligt at se flere video-sekvenser. Det kræver dog, at man ansøger om tilladelse og fortæller, hvad ens formål er. 

Behagelig prøveform

En behagelig prøveform med god tid, kalder både eksaminatorer og censorer gruppeprøven. Absolut en positiv oplevelse, mener de, og fremfører at eleverne i høj grad siger det samme. Samtidig siger en meget stor andel, at de har let ved at vurdere de enkelte elevers præstationer.

76 procent af de beskikkede censorer mener, at prøvens form og indhold sikrer, at alle elever får en bedømmelse, der er uafhængig af, hvem der er bedømmer. 9 procent af censorerne er uenige eller meget uenige i det.

I rapporten er eksempler på vurderingsskemaer til bedømmelsen. Flere anbefaler brug af skemaer.

Øv den mundtlige matematik

For "tynde" prøveoplæg

Flere eksaminatorer og censorer fortæller, at det er svært at udarbejde prøveoplæg, der passer til både fagligt stærke og svage elever. I evalueringsrapporten fortæller en beskikket censor: "I forhold til at være sikker på, hvor de fagligt stærke elever lå karaktermæssigt, var vi nødt til at "opfinde" problemstillinger undervejs, der sikrede, at eleverne fik mulighed for at vise en høj grad af sikkerhed inden for de forskellige kompetencer. Dette skyldes, at flere forlagsproducerede oplæg var for "tynde" i deres problemstillinger til de fagligt dygtige elever".

Et problem sidste skoleår var, at flere lærere havde valgt forlagsproducerede oplæg, fordi de på grund af forårets lockout ikke kunne nå at producere alle oplæg selv.

31 procent af censorerne skriver, at eksaminatorerne ikke har beskrevet hvilke matematiske kompetencer, der knytter sig til de enkelte prøveoplæg. 29 procent mener, at eksaminator lever op til kravet.

På flere skoler havde lærer og censor været i forhandling om dette emne forud for prøven.

På en af de observerede skoler var der forhandling mellem eksaminator og censor angående de prøveoplæg, som eksaminator havde udarbejdet. Først i tredje forsøg - få dage før prøven - godkendte censor eksaminators tredje udspil, der var et forlagsproduceret materiale, står der i rapporten.

Forsøg: Frit slag for internet ved skriftlig fremstilling og gruppeprøve i fysik

Nogle har også gjort opmærksom på, at det kan være svært for enkelte elever at nå at læse prøveoplæggene. Hvis man har problemer med læsning, kan matematikprøven derfor blive en stor udfordring. Her kan eksaminatorerne hjælpe med at nummerere opgaverne og i det hele taget prøve at gøre oplægget let overskueligt. Det var ikke sket alle steder, påpegede nogle censorer.

I et byområde havde nogle fagligt svage elever svært ved at forstå og kunne bruge oplægget, der handlede om en gylletank på en gård. Det gav unødige misforståelser. Derfor foreslår nogle eksaminatorer og censorer, at Undervisningsministeriet udarbejder nogle standardiserede prøveoplæg. 

Kompetencerne volder problemer

Undervisningsministeriet har ønsket, at evalueringen skal fokusere på brugen af kompetencemål som styringsredskab i prøven. Fordi kompetencemål har en fremskudt placering i Fælles Mål 09 for faget matematik i grundskolen.

Evalueringen har bekræftet, at det er vanskeligt at arbejde med kompetencemål i undervisningen - og også i prøvesituationen.

"Dialogen mellem eksaminator og eleverne afspejlede, at der i prøven var fokus på de matematiske kompetencer", lyder et spørgsmål. Det deler svarene i tre næsten lige store grupper. En tredjedel er enige, en tredjedel uenige og en tredjedel er hverken enige eller uenige.

"Eksaminator havde selv en god forståelse af de matematiske kompetencer, der i den konkrete situation blev prøvet i", bliver censorer spurgt om. Her er 21 procent uenige, lidt over halvdelen er enige, og 27 procent svarer hverken enig eller uenig.

Afgangsprøve i mundtlig matematik

Dialogen fungerer for det meste

Flere censorer og eksaminatorer fortæller, at de synes, den anden taler for meget, når de besøger grupperne under prøven. Det stresser eleverne, og eleverne får ikke tid nok til selv at regne og nå frem til det, de kan. Et punkt man skal være opmærksom på, lyder det fra Eva.

Samtidig beskriver censorerne at eksaminators rolle i dialogen med eleverne fungerer godt - både når det gælder de fagligt stærke som de fagligt svage elever.