Efter en gennemgang af Folkeskolens Afgangsprøve 2023 i matematik fremgår det i min optik klart, at den undersøgende matematik er kommet for at blive. Fem ud af 21 opgaver gik på at undersøge noget. En disciplin som i et vist omfang kræver en form for faglig argumentation, eller som i det mindste kræver en sproglig begrænsning af spørgsmålet.

Derudover var der en hel opgave, hvis eneste formål var at vise, om eleverne var i stand til at aflæse, analysere og fortolke data i en graf med et skriftsprog. Der var altså som minimum seks ud af de 21 opgave stillet i årets problemregning, som krævede en stor grad af skriftlighed. Hvis man vender den rundt, så er der efter min faglige vurdering kun to ud af 21 opgaver som ikke kræver en form for sproglighed. De resterende 19 opgaver krævede en eller anden form for sproglighed for at kunne løse dem.

Gode læsevaner er en styrke i matematik

Hvis det sproglige element vurderes så vigtigt, hvorfor er det så, at vi insisterer på at eleverne i den danske folkeskole skal op til en obligatorisk, skriftlig eksamen i matematik, i stedet for en mundtlig?

Hvis vi alligevel tester deres evne til at anvende et matematisk fagsprog i varierende omfang, ville en obligatorisk mundtlig prøve, eventuelt sammen med andre, så ikke i større grad vise i hvilket omfang de formåede at anvende et fagligt sprog?

Den mundtlige eksamen i matematik har tidligere væres obligatorisk, men er blevet udfaset, justeret, gjort til udtræksfag osv., men umiddelbart ser jeg i hvert fald to årsager til denne fastholdelse af en skriftlig prøve i matematik:

• Det er sådan man plejer at gøre det i matematik, både i folkeskolen, såvel som på gymnasiet og på de videre uddannelser.
• Det er nemmere, ud fra et positivistisk videnskabssyn at vurdere elevernes faglige niveau på landsplan, fordi det er muligt i større grad, at systematisk vurdere deres faglige niveau.

Men fordi det er sådan vi plejer at gøre tingene i matematik er ikke et holdbart didaktisk eller fagligt argument, og kan derfor ikke stå på mål for denne evalueringsform.

At vi gør det fordi det er nemmere at vurdere og sammenligne elevernes faglige niveau er heller ikke en acceptabel argumentation, for formålet med at gå i skole er ikke at kunne sammenligne ens faglige niveau med resten af eleverne i Danmarks 9. klasser. Det er det i hvert fald ikke i den formålsparagraf jeg arbejder efter.

Burde vi måske i stedet gentænke matematikeksamen i folkeskolen til noget som i større grad viser hvad eleverne i virkeligheden kan og ikke kan? Hvis den skriftlige eksamen allerede kræver en sproglig bevidsthed og en evne til faglig argumentation, hvorfor bytter vi så ikke rundt på de to eksamener, og gør som naturfagene med en obligatorisk mundtlig eksamen, og så kan de skriftlige være et udtræk i stedet.

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.