Hvor går grænsen for den tekniske udvikling? Kan vi blive ved med at finde på, eller når vi et slutmål? Må vi for eksempel holde op med at flyve, når der ikke længere findes olie?

De spørgsmål giver to af Jens Holm Møllers elever fra 9.c på Beder Skole deres bud på i den obligatoriske projektopgave. Han har klassen i fysik, hvor teknologi indgår i pensum, så det var oplagt, at de to drenge valgte at løse opgaven med fremtiden som tema i hans fag.

»Langt de fleste vælger opgaven i dansk, og det hænger formentlig sammen med, at klasselærerne afstikker kursen. Sådan skal det nok være, men vi bør øve os i at formulere emner, hvor alle fag kan indgå«, siger Jens Holm Møller, der også underviser i matematik og samfundsfag.

Han er begejstret for projektarbejdsformen. Eleverne lærer mere end ved almindelig klasseundervisning, når de får lov at fordybe sig i et selvvalgt emne.

»De lærer både at stille spørgsmål, sætte sig ind i emnet og arbejde selvstændigt. Det får de alt sammen brug for, når de skal videreuddanne sig. Projekt­arbejdsformen er et godt supplement til almindelig undervisning, og vi burde bruge den noget mere. Eleverne kan virkelig vise, hvad de kan, og vi får mange flotte besvarelser«.

Men mange lærere er bange for at arbejde i projekter, oplever Jens Holm Møller.

»De føler sig presset af pensum og vil være sikre på at nå igennem det hele. Kravene til skolen vokser og vokser, så jeg kan sagtens forstå, at nogle vælger det sikre, især hvis skolen ligger på minimumstimetallet«.

Opgaven er blevet mere teoretisk

Han er sikker på, at hans to elever blev inspireret af, at han lod klassen arbejde med projekter i fysik i forbindelse med klimatopmødet i december.

»Det er en interessant tanke, om vi kan blive ved med at finde på. Jeg gav drengene 20 minutter til at formulere 25 hv-spørgsmål, og det gav dem mod på at fortsætte. Troen på, at det kan lade sig gøre, er kernen i selvstændigt arbejde. Mange lykkes med opgaven, selv om de har valgt et svært emne. Men selv hvis det går i fisk for dem, lærer de, at gruppearbejde stiller krav til den enkelte om at være fleksibel, ansvarlig og holde aftaler«.

Det er dog ikke alle, der kan honorere de store krav, arbejdsformen stiller.

»Det hed sig, at opgaven skulle gøre det muligt for svage elever at lave noget praktisk, men hvis man ikke kan strukturere et stykke selvstændigt arbejde, falder man igennem«.

Han tilføjer, at den teknologiske udvikling har øget kravene.

»I de første år opførte eleverne et skuespil eller udførte en model. Det er stort set ude i dag. En planche ser heller ikke ud af ret meget, når kammeraterne står med en film eller PowerPoint. De dygtige går på nettet og finder både faktuel viden og computerprogrammer, der passer til lige deres behov«.

Udviklingen har flyttet opgaven til mere teoretiske emner, konstaterer læreren.

»Verden er i det hele taget blevet mere teoretisk, og du skal i høj grad kunne tænke abstrakt for at få et godt job«.

Projektopgaven blev indført i 1996. I de første år gik meldingerne på, at eleverne var glade for arbejdsformen, men skuffede over karaktererne. Sådan er det stadig, mener Jens Holm Møller.

»Det handler også om deres forventninger. De er ikke tilfredse med 4 og 7. Men de skal altså kunne meget for at få 10. Det er en myte, at vi ikke stiller krav i folkeskolen«.

Den skriftlige udtalelse og karakteren gives ud fra en vurdering af:

1) opgavens faglige indhold, herunder i hvilken udstrækning eleven kan demonstrere kundskaber og færdigheder, der indgår i opgaven, og vise overblik over relevante stofområder

2) arbejdsprocessens forskellige faser, herunder elevens fordybelse i emnet, elevens samarbejde med andre samt elevens bidrag til planlægning, indsamling af informationer og bearbejdning af emnet

3) fremlæggelsen, herunder produkt og formidlingsform

4) sammenhængen mellem den valgte problemstilling og det faglige indhold, elevens arbejdsproces samt produkt og formidlingsform.