Når læreren stiller spørgsmål ved den mundtlige afgangsprøve i matematik, er det vigtigt, hvordan de bliver stillet.

»Lærerne skal stille de der kraftfulde spørgsmål, som eleverne kan arbejde med på alle tænkelige niveauer«, siger Lisser Rye Ejersbo. Med en baggrund som folkeskolelærer og cand.pæd. i matematik er hun nu ph.d.-studerende ved Learning Lab Denmark med prøveformer som arbejdsområde.

Hun henviser til, at der i matematikundervisningen har været tradition for, at læreren stiller det, man har kaldt »lukkede opgaver«. Altså spørgsmål, hvor der kun er ét muligt og rigtigt svar. I stedet opfordrer hun til at gøre opgaverne åbne, så eleven selv er med til at omforme et dagligdags, kendt fænomen til en matematisk problemstilling. Og så er det vigtigt for lærerne at lære, hvordan man følger op på den åbne opgave, så eleverne hele tiden bliver udfordret til at blive dygtigere. Men ifølge Lisser Rye Ejersbos forskningsresultater er det ikke noget, der kommer af sig selv.

»Da jeg var ude at observere matematikundervisning, blev jeg opmærksom på, hvad det egentlig kræver af læreren at lytte og give god respons, når man arbejder med åbne opgaver. Mange steder så det ud til at være rigtig svært. Der skal træffes mange beslutninger lige på stedet om nye vinkler, der dukker op. Der skal lyttes og tages hurtig stilling til, hvor man med sine nye spørgsmål vil presse eleverne hen«.

Lytte og give respons

Den teknik og tænkemåde er noget, som lærerne må trænes i, påpeger Lisser Rye Ejersbo, der mener, at der er stærkt brug for efteruddannelse på området.

»Først og fremmest skal læreren selv blive opmærksom på, hvad der sker, når hun i klassen arbejder med mundtlige opgaver. Så skal hun udvikle opmærksomheden på at lytte og give bedre respons. Men det er vigtigt, at læreren får ejerskab til metoden og siger til sig selv: Det er ikke kun mig, der er dum. Det er noget, der er svært, og det skal jeg øve mig på. Derfor må lærerne øve sig i trygge omgivelser på kurser. Det er svært og benhårdt at forandre sig selv. Dybest set skal læreren jo lære noget, som ikke bare kan plukkes fra et træ. Udviklingen starter der, hvor man er nu, og resultatet kommer med øvelsen. Som lærer overlever man bedst ved at udvikle nogle vaner, der får tingene til at køre automatisk«.

Opgave i søde sager

Selv om spørgsmålene bør være åbne, må de heller ikke flyde helt ud. I en artikel »Hvordan fungerer den mundtlige prøve i matematik?« refererer Lisser Rye Ejersbo fra SkoleKoms konference for matematiklærere en lærer, der fortæller, at han som censor skal ud at bedømme elever ud fra prøveoplæg, der alle er formuleret i stil med: »Du/I skal nu behandle emnet Søde sager ud fra en matematisk synsvinkel«. Sådanne spørgsmål lader især de svage elever i stikken, mener Lisser Rye Ejersbo. For de kan ikke gætte, om lærer og censor forventer, at de udregner kilo-prisen på bolcher, måler rumfanget i en Mars-bar, eller om de skal sammenligne kalorieindholdet i Chokofant-stænger og softice. Men også de dygtige elever kommer i klemme, for sådan en opgave forholder sig slet ikke til, hvad en matematisk problemstilling er.

Udgangspunkt i festivaler

Lisser Rye Ejersbo anbefaler, at man udformer sine opgaver, så de tager udgangspunkt i lokale forhold, som eleverne i forvejen er fortrolige med. Som lærer på Statens Pædagogiske Forsøgscenter i Rødovre udarbejdede hun for eksempel et sæt opgaver, der tog udgangspunkt i Roskildefestivalen, som alle eleverne kendte en ide, der blev taget op af en jysk kollega, der i stedet lod eleverne forholde sig til Skanderborgfestivalen. Hvor meget mad skal der til, når man kender deltagerantallet og deres spisevaner, hvor mange telte kan der stå på 1.000 kvadratmeter og så videre. Omvendt må oplæggene ikke blive så lokale, at de bliver uforståelige for udenforstående. I bedste fald vil det medføre, at eleverne vænner sig til nogle indforståede formuleringer, som kun rækker til den lokale matematikundervisnings ritualer. I værste fald at de også er uforståelige for eleverne.

»Når jeg har været optaget af de åbne opgaver, er det, fordi jeg her har fundet en god indfaldsvinkel til at udvide mine elevers tankegang. Igennem min egen og andres forskning kan jeg se, at det ikke er nok at have en åben opgave. Men det kan være en start«.

»Og lyt så til, hvad der sker i undervisningssituationen«, siger Lisser Rye Ejersbo.

Lisser Rye Ejersbos artikel »Hvordan fungerer den mundtlige prøve i matematik?« kan læses på folkeskolen.dk

folkeskolen@dlf.org