Først frøs skærmene med jævne mellemrum, og ventetiderne blev længere og længere. Så gik Ballerup Kommunes server ned. Midt i testen af den nye onlineafgangsprøve i naturfag.

På Egebjergskolen i Ballerup nåede et par og tyve 8.-klasse-elever igennem den halvanden time lange test, men da næste hold skulle i gang, var der ingen forbindelse til nettet.

Eleverne fordrev ventetiden med syv-kabalen, og skolelederen var lige ved at aflyse. Men 25 minutter for sent kunne de fleste elever logge sig på.

Det var et lokalt problem i Ballerup og havde tilsyneladende ikke noget at gøre med teknikken bag onlineprøven.

Omkring tusinde elever på 50 skoler i fire kommuner Odense, Århus, Hvidovre og Ballerup skulle teste en ny afgangsprøve, så folkene bag kunne se, hvordan teknikken opførte sig.

Når det går løs for alvor i sommeren 2006, vil cirka 60.000 elever gå på nettet til afgangsprøven samtidig. Der er dog overvejelser om at dele prøven i to hold. Ligesom man overvejer en eventuel cd-rom-udgave af prøven eller måske endda en papirudgave. Men det bliver først klarlagt, når evalueringerne fra elever, lærere og teknikere er studeret. En papirudgave vil for eksempel kræve censorer, hvor onlineprøven har indbygget rettedirektiv.

Computere indsamlet

Egebjergskolen skulle have over 80 elever til test af afgangsprøven tirsdag og onsdag i sidste uge. Skolen modtog besked fra Undervisningsministeriet fredag ugen før, så der var travlhed med at få gjort computere klar.

»Vi har ikke over 80 computere klar til en test. De står i klasselokalerne. Normalt lejer vi os ind på sprogskolen, når 9. klasse går til afgangsprøve i dansk, hvor de fleste bruger computer. Men til denne test skal vi have computerne online. Det hedder en spændende udfordring«, siger skoleleder Preben Busch.

En lærer fortæller, at indsamlingen af skolens computere til denne test har givet nogle problemer. De elever, der er i gang med projektopgave, måtte bruge et par dage ekstra til deres arbejde, fordi de skulle aflevere computere.

Krydser flytter sig

»Der er allerede sat krydser i min opgave, og de flytter sig«, lød meldingen fra flere elever undervejs i testen. Ingen fandt ud af, hvad der egentlig foregik, men selv når eleven satte kryds i en rubrik og senere vendte tilbage for at tjekke opgaven, så kunne krydset have flyttet sig.

Lærerne mener umiddelbart, at prøven har en god form for eleverne. Den fanger dem. De mener også, at indholdet i prøven er fornuftigt. Det var kun teknikken, der drillede.

Flere af eleverne i lokalet sidder og stirrer på skærmen, nogle sukker, flytter sig uroligt og irriteret på stolen. De venter. En elev havde registreret ventetider på 26 sekunder, hver gang han skrev noget i en del af opgaven.

God prøveform

Eleverne kunne godt lide prøveformen. Opgaven var en kort tekst om iltsvind i havene. Der var i alt 60 spørgsmål, tyve i hvert af de tre fag.

»Jeg føler mig mere sikker med computeren, og der er ikke så meget stress«, siger Jakob Rud fra 8.c.

Han tog de tre prøver i den rækkefølge, de kom i. Biologi var først, og der var ingen ventetider, men i fysik/kemi-delen ventede han længe.

Matthias Holm fra 8.c fortæller, at de først fik instrukser af lærerne og et elevnummer, så de kunne logge sig ind.

»Det var irriterende, at der kun var én fælles tekst om iltsvind. Jeg kendte intet til det«.

Han kan bedre lide den mundtlige/praktiske prøve, som klassen testede i januar, hvor de trak et spørgsmål om morgenen, skulle aflevere en disposition klokken 12 og havde et døgns forberedelse før selve prøven.

»I den mundtlige prøve kan man selv udsprede emnet og gøre noget ekstra, det kan man ikke her«.

Sophie Andersen fra klassen er enig. Den mundtlige/praktiske prøve er bedre, fordi der er forberedelse. Jakob Rud kan dog meget bedre lide computerprøven.

»Min computer gik i stå«, fortæller So phie Andersen om dagens test.

»Ja, der var også en fejl, hvor krydsene flyttede sig. Måske påvirkede computerne hinanden«, mener Jakob Rud.

Matthias Holm synes, at spørgsmålene var svære, men de var let forklarede. Blandt andet blev de spurgt om, hvordan Bornholm var opstået.

En elev kommer ind med sine svarprocenter 65, 72 og 78 procent har hun rigtige. Tillykke, lyder det fra klassen.

Prøverne offentliggøres

To modeller af onlineprøven blev testet i sidste uge. Den ene har én tekst og spørgsmål i alle tre fag. Den anden model har tre tekster en i hvert fag med tilhørende spørgsmål. Begge modeller er multiple-choice, hvor eleverne skal sætte kryds ved det rigtige svar.

Snart vil de to prøver blive offentliggjort, så lærere og elever over hele landet kan øve sig.

»Det vigtigste lige nu er at få prøvet teknikken af og så selvfølgelig at høre tilbagemeldinger på spørgsmålene«, fortæller Keld Nørgaard, der er skolekonsulent på det naturfaglige område og med i det udvalg, der arbejder med den nye prøvebekendtgørelse. Det er denne gruppe, der har udarbejdet spørgsmålene.

Eleverne får en svarprocent, når de afslutter prøven, og der skal udarbejdes en karakternøgle.

»Vi har lagt vægt på, at der er et tema i opgaverne. Iltsvind i den ene model-prøve og skoven i den anden. Eleverne skal ikke nødvendigvis være undervist i temaet skoven, men de skal kunne bruge dét, de har lært, i opgaverne«, siger Keld Nørgaard.

På Egebjergskolen har to af lærerne samarbejdet i naturfag i dette skoleår. To 8.-klasser har haft deres timer lagt parallelt, så fysik/kemi-lærer Mette Graae og biologilærer Mya Wingstrand kunne samarbejde om klasserne og have adgang til skolens faglokaler samtidig. En form, som skolekonsulent Keld Nørgaard støtter kraftigt. Den fælles afgangsprøve i naturfagene betyder, at det er nødvendigt, at lærerne samarbejder.

hlauritsen@dlf.org