For første gang overhaler de københavnske folkeskoleelever landsgennemsnittet med deres karakterer fra afgangsprøverne.
Nu får københavner-elever bedre karakterer end gennemsnittet
Folkeskolerne i København er ved at vriste sig fri af et dårligt renommé, og nu overhaler eleverne landsgennemsnittet med deres karakterer. ”Den københavnske folkeskole er blevet en succeshistorie”, siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Nogle husker måske de forstemmende beretninger, der gang på gang slog fast, at alt for mange elever forlod Københavns folkeskoler uden de mest basale færdigheder i regning og læsning, ligesom de københavnske elever år efter år tegnede sig for et markant efterslæb i deres karakterer sammenlignet med resten af landet.
Til det er der blot at sige: Sådan er det ikke længere. Et massivt fokus på at løfte fagligheden gennem de seneste år har virket efter hensigten i landets hovedstad.
Eller som det udtrykkes i et notat fra kommunens børne- og ungdomsforvaltning: "Efter at have ligget på niveau i de seneste tre år ligger det københavnske karaktergennemsnit i folkeskolens afgangseksamen nu over landsgennemsnittet".
Med et karaktergennemsnit på 7,4 overhaler de københavnske elever for første gang landsgennemsnittet på 7,3. For blot fem år siden var det københavnske karakterefterslæb stadig markant. I 2014 lå københavner-eleverne nede på et gennemsnit på 6,85.
Massivt fokus har båret frugt
Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) er stolt:
"Den københavnske folkeskole er blevet en succeshistorie", fastslår han - og tilføjer:
"Flere forældre i København vælger folkeskolen til samtidig med, at det massive fokus på at løfte fagligheden har båret frugt. Traditionelt har vores folkeskoleelever fået noget lavere afgangskarakterer end eleverne i resten af landet. Men nu har vi altså ikke alene indhentet karaktergabet. Nu klarer vores elever sig en anelse bedre end landsgennemsnittet. Vores skoleledere og lærere kan være enormt stolte over deres indsats", siger Jesper Christensen til folkeskolen.dk.
Så meget svinger karaktererne fra kommune til kommune
Ganske vist offentliggjorde Undervisningsministeriet for nylig et landsgennemsnit på 7,4 - præcis som det københavnske gennemsnit. Men dette tal omfattede også fri- og specialskoler. Alene på folkeskoleområdet er landsgennemsnittet 7,3 og altså dermed en smule lavere end gennemsnittet i København.
Københavnsk fremgang i dansk og engelsk
Især i dansk tegner de københavnske elever sig for fremgang - i alle fire danskprøver. I dansk mundtlig er det københavnske gennemsnit nu 8,2 mod 7,9 på landsplan - hvor gennemsnittet ellers også er steget. Det samme gør sig gældende i engelsk mundtlig, hvor København tegner sig for 8,4, mod 7,9 på landsplan. I matematik er københavnerne til gengæld stadig væsentligt bagud i forhold til landsgennemsnittet, selv om man holder niveauet fra tidligere. Her er det københavnske gennemsnit 6,5 mod 7 på landsplan i matematik uden hjælpemidler.
"Samtidig ser vi også, at det ikke kun er de resursestærke og fagligt dygtigste elever, som klarer sig bedre og bedre. Nu ser vi endelig også fremgang i resultaterne for de fagligt svageste elever. Vi er ikke i mål endnu. Men det er meget glædeligt, at der nu er markant fremgang hos de børn, der har allermest brug for, at folkeskolen giver dem værktøjerne til at indfri deres fulde potentiale", siger borgmester Jesper Christensen.
Flere får mindst 2 i både dansk og matematik
Resultaterne fra dette års afgangseksamen viser nemlig også, at langt færre københavnske elever klarer sig dårligt til eksamen end tidligere. Andelen af elever, der får mindst 4 i både dansk og matematik er således steget markant fra 71 procent i 2018 til 76 procent i 2019 - en stigning på 125 elever. Samtidig består flere elever alle eksamener i dansk og matematik og får mindst 2 i begge fag. Det skete for 90 procent i 2018, mens tallet i år var 93 procent - en stigning på 60 elever.
Den københavnske fremgang kommer bl.a. efter, at kommunen i 2017 afsatte 220 millioner kroner til at styrke indsatsen i udskolingen. Pengene er blandt andet brugt på tiltag målrettet mod at hæve svage elevers faglige niveau med intensive læringsforløb for eleverne og kompetenceudvikling for lærerne. De fagligt stærke elever har fået glæde af pengene med såkaldte talent-camps. Desuden indførte København i 2015 faglige handleplaner for de skoler, der ikke har præsteret godt nok. Disse skoler får ekstraordinær hjælp og støtte fra forvaltningen.
Københavner-skoler klarer præmiekrav, selvom de afviste Løkkes præmiejagt