Foto: Dansk Skoleidræt / Johnny Anthon Wichmann
Statusrapport for idrætsfaget: Fælles Mål bruges til årsplaner - ikke i den daglige undervisning
For fjerde gang siden 2004 har forskere undersøgt idrætsfaget i folkeskolen. Idrætslærerne synes i rekordhøj grad, at det er vigtigt, at faget giver eleverne lyst til at bevæge sig i fritiden.
Når idrætslærerne lægger årsplaner, sker det i højere og højere grad med øje for Fælles Mål i faget.
Men når det kommer til gennemførsel og evaluering af undervisningen, glider målene for faget til gengæld i baggrunden.
Det fremgår af rapporten 'Status på idrætsfaget 2022', der er udarbejdet af UC Syd i samarbejde med SDU og UCL.
Det er fjerde gang, rapporten bliver udarbejdet, og særligt siden forrige undersøgelse i 2011 er andelen af lærere, der anvender Fælles Mål i planlægningen af undervisningen steget.
Godt halvdelen af lærerne svarer nu, at de i høj grad bruger Fælles Mål, når de udarbejder årsplaner. I forbindelse med planlægningen af den daglige undervisning er tallet blot 16 procent. 26 procent svarer, at de ikke sætter mål for klassen som helhed.
Tallene imponerer ikke i Dansk Skoleidræt, hvor man generelt ser tegn i undersøgelsen på, at idrætsfaget for mange lærere anses som et aktivitetsfag frem for et læringsfag.
Inddrager sjældent en tavle eller lærebøger
Det kommer særligt til udtryk i tallene for lærernes didaktiske forhold, mener formand for Dansk Skoleidræts idrætsfaglige udvalg Malene Tønder, der ikke mindst bemærker, at 64 procent enten slet ikke eller kun i ringe grad anvender en tavle i undervisningen, og at 77 procent slet ikke eller i ringe grad anvender lærebøger.
"Det er bemærkelsesværdigt, især når man tænker på, at der findes flere former for intelligenser, og at mange elever har gavn af at se ting skrevet op. Hvordan ville det ikke se ud, hvis det var et andet fag i skolen?", siger hun i en pressemeddelelse og tilføjer:
"Måske handler det lavpraktisk om, at idrætsrummet ikke har en tavle eller mulighed for at vise noget fra en computer, og så er det jo svære vilkår, der i værste tilfælde ender med, at man adskiller teori og praksis i stedet for at gribe læringen der, hvor eleverne selv mærker den".
Lektor og ph.d. ved UC Syd Julie Guldager er projektleder på 'Status på idrætsfaget'.
Hun påpeger, at idrætsfaget har gennemgået store ændringer, siden første afrapportering i 2004.
Brugen af Fælles Mål har hen over de fire afrapporteringer været støt stigende og er mest udbredt i udskolingen.
Idræt har siden 2015 været prøvefag, men det er fortsat meget forskelligt, hvordan lærerne giver karakterer, påpeger Julie Guldager som en vigtig konklusion i rapporten:
"Nogle af underviserne synes, det er rigtig svært at give karakterer, blandt andet fordi der er uklarhed over, hvad der skal vægtes, og fordi de ofte har rigtig mange elever i hallen samtidig - og kun ser dem den ene gang om ugen", siger hun i en pressemeddelelse.
En af de største bevægelser siden rapporten i 2018 ses i antallet af idrætslærere, der mener, at faget skal give eleverne lyst til at dyrke idræt i fritiden.
Den er steget fra 54 til 73 procent og er nu et af de formål med undervisningen, idrætslærerne rangerer allerhøjest.