SF's forslag til nykarakterskala
SF kalder sin karakterskala "Denkreative karakterskala". Det ser sådan her ud:
12 - den fremragende præstation. Karakteren gives for denusædvanligt kreative og originale præstation, der samtidigdemonstrerer en stærk forståelse for fagets indhold (A)
10 - Den fortrinlige præstation. Karakteren 10 gives for enkreativ men mindre original præstation, der samtidig demonstrererfin forståelse for fagets indhold (B)
7 - Den gode præstation. Karakteren 7 gives for den godepræstation, der viser en generel forståelse for fagets indhold(C)
4 - Den gode præstation. Karakteren 4 gives for den jævnepræstation, der demonstrerer en mindre grad af forståelse forfagets indhold. (D)
02 - Den tilstrækkelige præstation. Karakteren 02 gives for dentilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptablegrad af forståelse for fagets indhold. (E)
00 - Den utilstrækkelige præstation. Karakteren 00 gives for denutilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabelgrad af forståelse for fagets indhold. (Fx)
-3 - Den ringe præstation. Karakteren -3 gives for den heltuacceptable præstation.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Ud med 7-karakterskalens pensumtænkning, og ind med en karakterskala, der værdsætter kreativ, selvstændig tænkning - det er tankegangen bag et forslag til en ny karakterskala, som SF i dag lancerer.
"Den nuværende skala skaber en korrekthedskultur på de danske uddannelsesinstitutioner, der betyder, at alle elever er bange for at begå fejl", skriver SF i en e-mail til folkeskolen.dk.
"Den nuværende skala kvæler al nytænkning, fordi den alene belønner de elever, der har lært lige præcis de mål, som er sat op", tilføjer SF og fortsætter:
"Vi vil indføre en ny kreativ skala, hvor eleverne også bliver trukket op i karakterer, hvis de har udfordret emnet og taget chancer".
"Vi vil væk fra nul-fejls-mentaliteten. Det betyder nemlig, at vi kun reproducerer den viden, vi allerede har i stedet for at tænke nyt".
"Vi skal danne og uddanne faglige og kreative unge og ikke bare unge, der ved det, vi andre ved i forvejen".
Væk med 7-trinsskalaen
I sit udspil fastslår SF, at partiet er imod den indførelse af 7-trinsskalaen, som et flertal i Folketinget vedtog i 2006.
Et af argumenterne dengang var, at det var svært at 'oversætte' den danske 13-skala til udenlandske karakterer, påpeger SF.
Men den nye 7-trinsskala har haft en "række utilsigtede konsekvenser, som vi er nødt til at rette op på", mener SF. "Karakterskalaen er udtryk for en korrekthedskultur", skriver SF således i sit udspil og fortsætter:
"7-skalaen vurderer elever på målbare og kvantificerbare mål. Det vil sige, at den belønner den perfekte besvarelse. Den belønner den elev, der har lært hele pensum. Den belønner den elev, der har færrest fejl".
"I SF mener vi dog ikke, at de evner, vi som samfund har brug for, at eleverne besidder, kan kvantificeres og måles objektivt".
"Derfor bør vi lave skalaen om, så den udfordrer eleven på elevens kreativitet og mod til at tænke nyt. Vi skal gøre op med nulfejls-kulturen og tvinge eleverne til at tænke nyt".
"Tænk, hvis man i stedet sagde, at 12 gives for den usædvanligt kreative præstation samt en stærk forståelse for fagets mål, og 10 gives for den kreative præstation, der gerne må fejle lidt, så længe ideen og løsningen er original".
"Med en ny karakterskala, der belønner originalitet og kreativitet, uddanner man elever til at reflektere og tænke nye tanker i stedet for altid blot at gentage, hvad læreren har sagt".
Ny karakterskala fra august 2006
Da 7-trinsskalaen blev lanceret
Undertegnede var til stede, da karakterarbejdsgruppen fremlagde sit forslag til en ny karakterskala, 7-trinsskalaen, som Folketinget siden vedtog.
Og et hovedargument fra arbejdsgruppen var akkurat, at det var næsten umuligt for danske studerende at blive optaget på prestigefyldte universiteter som Cambridge og Oxford.
Det kræver nemlig et topgennemsnit, og de færreste danske studerende fik jo et snit på 13, anførte arbejdsgruppen.
"De udenlandske universiteter kan ikke forstå 13-tallet", sagde arbejdsgruppens formand på pressemødet.
Så skalaen blev lavet om til en angelsaksisk skala, som universiteterne i de angelsaksiske lande kan forstå - men dermed kom der også en ny pædagogisk tænkning ind i de danske skoler, påpeger SF altså nu.
En pensum-tænkning, som SF er kritisk overfor, og derfor vil have afskaffet.
Allerede dengang for ti år siden var der en mumlende kritik i krogende af 7-trinsskalaen.
Den nye skala blev således set som et - muligvis utilsigtet - opgør med den nordiske, reformpædagogiske skoletænkning, der netop har det selvstændigt, demokratisk tænkende menneske som ideal.
Kritikken kom imidlertid aldrig rigtig ud af krogene dengang. Det gør den så nu med SF's nye udspil, der kan rejse en debat om, hvilken pædagogik og didaktik en karakterskala i de danske folkeskoler skal afspejle.
Hvad mener du? Skriv gerne din mening i kommentarfelten nedenfor.