Nervepirrende - det har det været, det må Laura Aamand indrømme. Det er trods alt en afgangsprøve. Men nu er det overstået.

Sammen med 90 andre elever fra 9. klassetrin har hun siddet krumbøjet over computeren i tre en halv time i hallen på Hillerødsholmskolen i Hillerød og bakset med skriftlig fremstilling i dansk.

Men til forskel fra de andre elever har hun og hendes 23 klassekammerater fra m-klassen, medieklassen, haft adgang til internettet.

Deres opgavesæt har også været anderledes: Der var fire opgaver at vælge i mellem, ikke seks. Én, der består af to små film om at være "Ung i alle hjørner af Danmark", en film om "Danish Air Show i Karup 2014", reklamefilmen "Nyd det gode", og én, hvor eleven skal skrive en novelle om "Identitetstyveri".

Laura Aamand skrev en novelle med titlen "Fuld identitet". Hun layoutede den, så den fik facebook-agtig baggrund. Til forskel fra den traditionelle afgangsprøve i skriftlig fremstilling skal man i sin besvarelse vise, at man kan bruge layoutmulighederne på nettet kreativt.

Censorfordeling forsinket før næste uges afgangsprøver

Laura Aamand puster ud

Laura Aamand puster ud. Nervepirrende, ja, men det har været rart at kunne komme på nettet, siger hun.

"Ellers ville jeg have siddet og læst op på genrerne i går, for eksempel. Nu kunne jeg bare søge på dem på nettet", tilføjer hun.

"Og jeg kunne søge på identitetstyveri. Jeg har aldrig selv været udsat for identitetstyveri, men så kunne jeg læse om andre, der har været det, og så skrive min novelle ud fra det", fortæller hun.

Forsøg: Frit slag for internet ved skriftlig fremstilling og gruppeprøve i fysik

200 skoler med i forsøget

Omkring 200 skoler deltager i Undervisningsministeriets forsøg med internetadgang i afgangsprøven i skriftlig fremstilling i år, hvor det for første gang har været en mulighed for alle, der meldte sig til inden 1. februar.

Hillerødsholmskolen havde også tilmeldt sig forsøget sidste år. Men dengang gik det galt, fortæller Michael Østergaard, der var dansklærer i 9. klasse sidste år.

"Da vi tjekkede computerne om morgen, var der ingen internetforbindelse, så vi må bruge det traditionelle opgavesæt, som vi havde liggende i reserve for en sikkerheds skyld. Det var selvfølgelig irriterende for eleverne, som havde øvet sig på online-prøver op til afgangsprøven", siger Michael Østergaard.

 "Men de klarede sig fint alligevel. De fik gode karakterer", tilføjer han. Det viste sig, at en gravemaskine havde revet hovedkablet over.

På stikkerne fra morgenstunden

Så Michael Østergaard, der er dansklærer i 9.m, også i år, har været på stikkerne fra morgenstunden. Han var været med til at tjekke, om udstyret nu også var i orden, inden eleverne troppede op klokken 9. Og han har flere gange været inde i Hallen for at se om det tekniske nu også fungerede. Det gjorde det. Heldigvis.

Skriftlig fremstilling med internetadgang - det er den rigtige vej, set med hans øjne.

"Det er en prøveform, der afspejler den måde, vi arbejder med skriftlig fremstilling i hverdagen. I medieklassen er eleverne på computeren 90 procent af tiden. Og når de skriver stil derhjemme, bruger de jo også internet", siger han.

Tekniske koks må man tage med

Så må man tage det tekniske koks, der kan følge med, i strakt arm, mener han. For eksempel er opgavesættet fra Undervisningsministeriet kommet på en cd-rom, som er et "spøjst gammelt medie".

"22 af de 24 bærbare, vi bruger i klassen, kan ikke afspille cd-rom. Så skolens sekretær fik et ekstraopgave med at lægger opgavesættene over på usb-nøgler. Hver elev fik så en usb-nøgle."

Og en anden pudsighed, anfører Michael Østergaard: Elevernes besvarelser skal aflevere på papir, men eftersom layout er et bedømmelseskriterium, forsøger skolen at komme af sted med også at aflevere besvarelserne som filer.

Internetadgangen hæver det faglige niveau

Men det er småtingsafdelingen, mener han. Internetadgangen er et fremskridt, fastslår han. Prøven bliver mere virkelighedsnær og vedkommende for eleverne, og det motiverer dem.

"Ikke alle elever elsker danskfaget lige højt, og mangler man inspiration til sin stil kan man altid gå ind på for eksempel Ekstra Bladets Nationen og blive provokeret, og så kan man komme i gang med at skrive", siger han.

 "Kreativ skrivning er udfordrende for nogle, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke kan formulere sig, hvis de har noget at formulere sig om. Søgningerne på nettet kan skubbe nogle og give dem flere muligheder for at løfte deres niveau".

Men selvfølgelig er der udfordringer. Ikke alle dansklærere er fagligt klædt på til layout-programmer på computeren, for eksempel. På Hillerødsholmskolen prøver de at hjælpe hinanden og lære hinanden op. Men også på Hillerødsholmskolen er lærere jo presset på tiden.

Forældrebetalte computere

Og så er der computerne. Kommunen mener, at forældrene skal sørge for computere til deres børn. Det mener Michael Østergaard ikke, at man kan kræve. Ikke i en folkeskole.

"Spørgsmålet bliver ivrigt diskuteret i kommunen", fortæller han.

Som lærer i medieklassen er han så heldig, at der altid er computere til rådighed. Hvis en elev ikke selv har en computer, stiller skolen en til rådighed. Også når en elev-ejet computer er i stykker, og det er tit tilfældet.

Så heldige er de ikke i de tre andre 9. klasse på den firesporede skole. Dér skal man skrives op for at få adgang til skolens computere, og det gør, at computeren ikke er så integreret en del af skolehverdagen i de klasser.

Og det er også grunden til, at det kun er m-klassen, der er med i det aktuelle forsøg med skriftlig fremstilling med internetadgang.

"M-klassen har trænet i skriftlig fremstilling med internetadgang i terminsprøverne, men de andre 9. klasser har vi trænet i at gå op i den traditionelle form. Derfor er de ikke med i forsøget. Det er jo også en del af det - at lære at gå op til prøve", siger leder af udskolingsafdelingen på skolen, Henrik Stockfleth Olsen.